Lovende forskning i immuncellers rolle ved bugspytkirtelkræft
Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig sygdom, som ofte er fremskreden og dermed svær at behandle, når diagnosen stilles. Der er er hårdt brug for nye behandlinger, og nu kommer forskere ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet med et bud på et stof, der kan være en mulig ny behandling af sygdommen.
Forskerne har vist, at stoffet lorlatinib, som allerede er godkendt til visse former for lungekræft, hæmmer udviklingen af bugspytkirtelkræft i museforsøg. Og selv om der normalt er lang vej fra museforsøg til behandling af mennesker, er det meget lovende resultater, siger førsteforfatter til studiet, post.doc Sebastian Rune Nielsen.
- Det er normalt svært at få en god virkning i museforsøg, men når vi behandler med lorlatinib, kan vi udskyde kræftudviklingen, og når stoffet kombineres med immunterapi med en såkaldt PD1-hæmmer, er der endnu bedre effekt, forklarer han.
Han suppleres af medforfatter Janine Erler, der er professor ved BRIC.
- Det gode er, at stoffet allerede er godkendt til lungekræft. Derfor har det været igennem de indledende faser, og man ved, at patienterne kan tåle det, siger Janine Erler.
Umodne immunceller
Sebastian Rune Nielsen har i sin forskning fokus på immunforsvarets rolle i kræft i bugspytkirtlen og forklarer, at sygdommen er kendetegnet ved at være infiltreret med immunceller fra den medfødte del af immunsystemet, heriblandt de såkaldte neutrofile granulocytter, som dannes i knoglemarven og hos raske mennesker er immunsystemets frontkæmpere.
- De neutrofile granulocytter har til opgave at ankomme hurtigt til skadestedet og ’bombe skadesvolderen’, så der derefter er plads til andre celler fra immunforsvaret kan genopbygge vævet. Men ved bugspytkirtelkræft ser det ud til, at det omvendte sker, og at de neutrofile granulocytter i stedet fremmer kræftudviklingen, siger han.
- Vores hypotese er, at kræftcellerne presser knoglemarven, så de neutrofile granulocytter ikke når at blive fuldt modne og derfor ikke virker, som de skal. Man kan sige, at bugspytkirtelkræften korrumperer immunsystemet til at fremme udviklingen af kræft, forklarer Sebastian Rune Nielsen.
Blokerer signalvej
Hovedmålet med forskningsprojektet var derfor at finde ud af, hvordan man kan bearbejde de neutrofile granulocytter, så de gør deres arbejde og bekæmper kræft i stedet for at hjælpe den til at vokse, fortsætter Sebastian Rune Nielsen.
Ved at søge i den videnskabelige litteratur fandt forskerne frem til stoffet lorlatinib. Det er en såkaldt tyrosin kinasehæmmer, som blokerer en signalvej i cellerne, FES, som forskerne så blive aktiveret i de neutrofile granulocytter af kræftcellerne.
Læs om bugspytkirtelkræft:
- I vores forsøg viser vi, at lorlatinib kan blokere de signaler, som FES ellers skulle have sendt, og dermed blokerer de neutrofile granulocytter, siger Sebastian Rune Nielsen.
- Vi viser, at behandling med lorlatinib reducerer produktionen og frigivelsen af neutrofile granulocytter fra knoglemarven, hvilket medfører, at færre neutrofile granulocytter infiltrerer kræften i bugspytkirtlen. Vores resultater viser også, at vi kan opnå bedre behandling med immunterapi, når vi kombinerer lorlatinib med immunterapi med en PD-1-hæmmer. Denne kombination resulterede i færre neutrofile granulocytter, men flere aktive T-celler, som også er immunceller, og kræften svandt ind, siger han.
De rigtige kombinationer af medicin
Sebastian Rune Nielsen håber, at opdagelsen kan føre til en ny behandling mod bugspytkirtelkræft.
- Personligt tror jeg, at forskningen fremover kommer til at handle om at finde de rigtige kombinationer af lægemidler. Immunterapi virker ellers ikke mod bugspytkirtelkræft, men i vores forsøg virker det i kombination med lorlatinib. Men det kommer til at kræve meget arbejde og forskning at finde de optimale kombinationer, sige Sebastian Rune Nielsen.
Læs om behandling af bugspytkirtelkræft:
Behandling af bugspytkirtelkræft
Ledende overlæge ved Rigshospitalets kræftafdeling, professor Ulrik Lassen roser det nye studie, men siger også, at der stadig er lang vej til, at opdagelsen kan føre til en ny behandling.
- Det er et virkelig spændende og veludført forsøg, hvor deres fund er blevet bekræftet ved flere forskellige metoder og anskuet fra forskellige vinkler. Det er desværre ikke tilstrækkelig viden til at tilbyde lorlatinib til patienter, men det bliver interessant at følge og det kan lede til igangsætning at nye forsøg, f.eks. hvor man udvælger patienter efter de særlige kendetegn ved deres kræftform, som den nye undersøgelse fokuserer på, siger han.
Det nye studie er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Læs den videnskabelige artikel:
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Sebastian Rune Nielsen fik 2,1 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg i 2017 til sit forskningsprojekt ’Ændringer i den extracellulære matrix under kræftudvikling regulerer funktionen af tumor-associerede makrofager’.