Rådgivningstilbud i Rønne
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning for kræftpatienter og pårørende på Bornholm. Du finder os på hospitalet i Rønne.
Du kan få rådgivning i Rønne efter aftale. Samtalerne finder sted på Bornholms Hospital.
Rådgiveren er der tirsdage og onsdage i følgende uger: 12, 15, 19, 23, 27 og 33.
I de mellemliggende uger kan der bestilles samtale via telefon eller online via Teams.
Der vil også løbende være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter på Bornholm. Aktuelle aktiviteter fremgår her på siden og i kalenderen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Kontakt og tidsbestilling
Alle tider bestilles via Kræftrådgivningen i Hillerød:
Tlf.: 70 20 26 58
E-mail: hillerod@cancer.dk
Kræftrådgivningen i Hillerød tilbyder både rådgivning fysisk på Bornholm, telefonisk eller online via teams. Se venligst øverst på denne side mht. datoer for bestilling.
Send ikke følsomme personoplysninger som sygdomsbeskrivelse og lignende til os, hvis du kontakter os på mail. Ring da til os i stedet – eller send dit telefonnummer på mail, så ringer vi dig op.
Adresse
Bornholms Hospital
Ullasvej 8
Opgang F, etage 0
3700 Rønne
Adgangs- og parkeringsforhold
Kræftrådgivningen ligger ved indgang F i stueplan. Brug parkeringen ved Søndre Villavej og følg skiltningen.
Indgang F fra Søndre Villavej er handicapvenlig og uden trapper. Falck kan køre helt til døren.
Vær opmærksom på, at det kan være svært at finde en p-plads. Derfor anbefaler vi at tage af sted i god tid.
Mød andre på Bornholm
Du kan også finde støtte og hjælp gennem en række netværksgrupper og aktiviteter arrangeret af Bornholm Lokalforening. Her er der forskellige tilbud alt efter, om du er kræftpatient, pårørende eller efterlevende. Se lokalforeningens hjemmeside via linket.
Bornholm LokalforeningCancerforum
Læs om andres tanker og erfaringer og del dine egne på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende.
Cancerforum.dkMød andre online
Uanset hvor i landet du bor, kan du møde andre med kræft inde på livet i en online samtalegruppe. Her deltager du hjemmefra via computer eller tablet. Se aktuelle online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte her.
Online samtalegrupper