Undersøgelser for lymfødem

Kontakt din praktiserende læge eller din læge på hospitalet, hvis du oplever symptomer på lymfødem.

Som regel kan diagnosen lymfødem stilles på baggrund af forhistorien og lægens undersøgelser. Du bliver undersøgt for, om der findes tegn på lymfødem, og om der er forskel på de to sider af kroppen.

Du kan få foretaget en lymfoskintigrafi, hvis årsagen til hævelsen er uklar, eller hvis der måske kan være tale om en anden lidelse end lymfødem.

Nogle gange vælger lægen også at tage blod- og urinprøver og røntgenundersøgelse af brystkassen. I andre tilfælde vil lægen udelukke eventuelle andre årsager til hævelsen – f.eks. sygdom i blodkarrene. Med ultralydsscanning (farve-doppler) kan lægen påvise defekte veneklapper. En sådan defekt kan skyldes en blodprop og kan føre til hævelse af benet og bensår. Ved kronisk venøs insufficiens ses ofte en øget pigmentering i huden på underbenet.

Derefter bliver du henvist til behandling hos en specialuddannet lymfødemterapeut.

Vurdering af lymfødem bør udføres af specialist

Et lymfødem bør altid vurderes af en erfaren specialist – både på diagnosetidspunktet, når behandlingen skal planlægges, og siden hen når behandlingens effekt skal måles. 

Måling af effekten (ved volumenmåling) gøres bedst af den behandlende lymfeterapeut, som eventuelt kan diskutere resultaterne med lægen. Det er vigtigt, at lymfeterapeuten udfører undersøgelserne under standardiserede forhold for at sikre, at resultaterne kan sammenlignes over tid. Begge arme eller ben skal altid måles, da den normale volumen varierer i løbet af dagen og ved vægtændringer. Målene føres ind i et skema.

Måling af omkredsen er den mest anvendte metode

Måling af omkredsen af arm/ben lægges ind i et specielt computerprogram, som beregner legemsdelens rumfang (volumen). Metoden kan dog ikke bruges til at måle hænder eller fødder.

Vurdering af volumen ved vandfortrængning

Arm- og benvolum kan også måles med vandfortrængning (pletysmografi). Sværhedsgraden af lymfødemet kan bestemmes ved at måle volumen af den hævede kropsdel, ved at arm eller ben sænkes ned under vand. Afløbsvandet bliver vejet og vægten er lig med armens volumen. 

Drejer det sig f.eks. om en arm, bliver den hævede arm målt og sammenlignet med den anden arm (volumen hævet arm – volumen normal arm). Forskellen angives i milliliter og i procent ((volumen af hævet arm – volumen normal arm)/volumen normal arm x 100). Der er tale om et lymfødem, hvis den hævede kropsdels volumen er mere end 10 pct. større end den på den modsatte side. 

Det har en lille betydning, om du er højre- eller venstrehåndet, da det er normalt, at den side, du bruger mest, er størst - op til 1,5 procent større. Din egen opfattelse af lymfødemet bør også noteres. 

Lægen bruger målene at bedømme lymfødemets volumen og til løbende at vurdere effekten af behandlingen.

Metoden kan også bruges til hænder og fødder.

Du bliver typisk målt på diagnosetidspunktet, efter to ugers kompressionsbehandling og senere ved kontrol.

Andre undersøgelser for lymfødem

Lægen kan også vurdere lymfødemet ved hjælp af forskellige andre undersøgelsesmetoder.

Undersøgelse af mængden af vand i vævet med bioimpedans eller TDC (tissue dielectric constant)

Bioimpedans vil sige, at lægen måler mængden af vand i vævet ved at måle den elektriske modstand (impedans) i f.eks. en hævet arm og sammenligner det med den raske arm.

En anden mulighed er måling af TDC, som er baseret på refleksion af et elektromagnetisk signal, der er afhængig af  indholdet af vand i vævet.

Begge metoder kan tidligt afsløre et begyndende lymfødem, allerede inden det kan måles med volumenmåling. Metoderne kan ikke måle volumen af ben eller vurdere, om hævelsen også skyldes bindevæv og fedt.

Lymfoskintigrafi kan vise lymfesystemets evne til at transportere lymfevæske rundt

En skintigrafisk undersøgelse er en 'funktionsundersøgelse', hvor lægen kan få meget nøjagtige oplysninger om de forskellige organers funktion – f.eks. lymfesystemet. 

Med en lymfoskintigrafi kan lægen undersøge lymfesystemets evne til at transportere lymfevæske rundt i kroppen og se, om lymfedrænagen er normal, nedsat eller mangler. 

Du vil få foretaget en lymfoskintigrafi, hvis årsagen til hævelsen er uklar, eller hvis der måske kan være tale om en anden lidelse end lymfødem.

Sådan foregår en lymfoskintigrafi

Undersøgelsen foregår ved, at du får sprøjtet en lille mængde radioaktivt sporstof ind i hænderne eller fødderne. Som regel får man indsprøjtning to steder i hver hånd/fod, både i den raske og den hævede side. 

Sporstoffet føres med lymfekarrene op gennem benene/armene til lymfeknuderne i lysken/ armhulen. Ved hjælp af et særligt gammakamera kan lægen kan se billeder (skintigrammer) af sporstoffets vej gennem lymfesystemet. 

Du får taget billeder i løbet af de første 15 minutter og igen efter 1, 2, 3 og 4 timer, så lægen kan se, hvor hurtigt sporstoffet bliver transporteret gennem lymfesystemet.

Ved en lymfoskintigrafi svarer strålemængden til få dages baggrundsstråling i Danmark.

Læs mere om skintigrafiske undersøgelser:

Skintigrafi

CT-scanning og MR-scanning

I særlige tilfælde hvor udredningen er vanskelig, kan en CT-scanning eller MR-scanning af armen eller benet komme på tale. 

Med CT- og MR-scanning kan lægen se, om lymfeknuderne er forstørrede, og så kan han adskille fedtvæv og vand fra det øvrige væv.

CT- og MR-scanning kan vise, om der er:

• fortykkelse af huden og andre tegn på lymfødem som øget væske og fedt
• forstørrede lymfekirtler som tegn på kræft
• tale om andre lidelser end lymfødem

Læs mere:

CT-scanning

MR-scanning

Stadieinddeling af lymfødem

Læs alt om lymfødem:

Lymfødem - forsiden