Gå til sygdomsliste

Hyppige spørgsmål om kræft

Her finder du svarene på forskellige spørgsmål og myter om kræft
  • Må man træne hårdt under kræftbehandling?

    Ja

    Men lyt til kroppens signaler.
     
    Som udgangspunkt kan du træne, så meget du vil og helst mindst 30 min. om dagen. Dog kan det have betydning, om du er i aktiv behandling eller ej. Hvis du er i behandling med kemoterapi, er det vigtigt, at du er opmærksom, på om din behandling påvirker din almentilstand. De dage, hvor du ikke føler dig helt frisk, er det bedre med en gåtur end en løbetur.

    Tag gerne en snak med din praktiserende læge eller læge og personale på hospitalet om, hvor meget du må motionere, og om der er noget, du skal være opmærksom på. De kan fortælle dig, om der er noget, du skal tage højde for.

    Det er dokumenteret, at motion under kræftbehandling giver øget fysisk styrke, et bedre psykisk velbefindende, mindre udpræget træthed (fatigue) og generelt en bedre livskvalitet.

    Fysisk aktivitet og kræft

  • Smitter jeg min mand med HPV virus, hvis jeg har fået konstateret celleforandringer på livmoderhalsen?

    Hvis en kvinde får konstateret celleforandringer, har hun haft HPV et stykke tid, og så har ens mand det måske også. Mænd kan ligesom kvinder få kræft pga. en HPV-infektion, men de HPV-relaterede typer kræft, som mænd får, er imidlertid sjældne. Også selvom han ikke bliver HPV-vaccineret.

    Mænd kan vælge at lade sig vaccinere mod HPV. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og HPV 18, og selvom man er blevet smittet med det ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet. Det er nemlig kun meget få, der er smittet med både HPV 16 og 18.

  • Må jeg dyrke sex, når jeg er i kemobehandling?

    Oftest er lægerne enige om, at du ikke udsætter din partner for påvirkning af kemoterapi ved seksuelt samvær, hverken under eller efter behandling.

    De fleste former for kemoterapi vil påvirke immunforsvaret, så man lettere pådrager sig infektioner gennem slimhinder, som jo er mere gennemtrængelige end hud. Det kan derfor være en god idé at beskytte jer med kondom – specielt hvis det er hendes immunforsvar, der er påvirket.

    Seksualitet

  • Skader det mindre at ryge e-cigaretter end almindelige cigaretter?

    Man ved ikke, om e-cigaretter skader lungerne, eller om de stoffer, man optager gennem lungerne kan skade andre organer. Men der findes næppe noget produkt, man kan inhalere ned i lungerne, som ikke påvirker lungevævet.

    Da man i sin tid indførte lightcigaretter med mindre tjære, troede man, at folk blev mindre syge. Derfor var der mange, som i stedet for at holde op med at ryge, skiftede til disse nye cigaretter. Desværre viste det sig, at de ikke var mindre skadelige, som producenterne hævdede og læger troede. Folk blev snydt, og de blev syge alligevel.

    E-cigaretter og snus

  • Har jeg en depression?

    Det er almindeligt at være trist og modløs under og efter et behandlingsforløb for kræft. De tunge følelser kan svare til symptomer på en depression, men er som udgangspunkt naturlige reaktioner på den situation, du står i. Hvis symptomerne varer ved over længere tid og eventuelt forværres, er det en god idé at tale med din læge.

    Det er vigtigt at huske på, at selv om mange i forbindelse med kræft oplever følelser som nedtrykthed og modløshed, vil de færreste  udvikle en depression, der kræver behandling.

    Psykiske reaktioner

  • Er vandpiberygning skadeligt?

    Ja

    Vandpiberygning er ligeså skadeligt som cigaretrygning.

    Røgen fra vandpiben indeholder samme skadelige stoffer som cigaretter. Derfor kan det være lige så svært at holde op med at ryge vandpibe, som det er med cigaretter. Der er derfor kun en metode, der virker, hvis man vil undgå de sundhedsskadelige stoffer i røgen - nemlig, at lade være med at ryge.

    Rygning og kræft

  • Kan mælk give kræft?

    Nej

    Mennesker, der drikker meget mælk, får hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.

    Der findes en lang række studier, som har undersøgt sammenhænge mellem indtag af mælk og udvikling af kræft. Da der ikke findes såkaldte ’lodtrækningsforsøg’ inden for dette emne, er de bedste tilgængelige studier de såkaldte kohortestudier, hvor man følger en stor gruppe raske mennesker og undersøger om personer, der drikker meget mælk, oftere udvikler forskellige kræftsygdomme end personer, som kun drikker lidt eller ingen mælk. Der har særligt været fokus på brystkræft og prostatakræft. 

    Forskere har ikke fundet sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og udvikling af brystkræft, og vores fund understøttes af en samlet analyse af otte tidligere studier, som heller ikke fandt, at kvinder der drak meget mælk, havde større (eller mindre) risiko for at udvikle brystkræft.

    I forhold til prostatakræft har en samlet analyse af 10 kohorteundersøgelser fundet en lidt højere risiko for prostatakræft hos mænd med høj mælkeindtagelse, men et af Kræftens Bekæmpelses egne studier viste ikke nogen stærk sammenhæng mellem en vækstfaktor, som mælk kan være med til at øge og risikoen for prostatakræft. Dog kunne en lidt højere risiko for den aggressive form for prostatakræft ikke helt udelukkes.

    Derudover skal det nævnes, at mælk sandsynligvis beskytter mod kræft i tyktarmen, men at det er for tidligt at sige noget entydigt om mælks betydning for udvikling af kræft i for eksempel æggestokkene og urinblæren.

    Den samlede konklusion er derfor, at den samlede litteratur på nuværende tidspunkt ikke støtter teorien om, at mælk skulle øge risikoen for brystkræft. Der kan dog være en let forøget risiko for kræft i prostata, men der er helt sikkert behov for flere studier på området. Så med den videnskabelige dokumentation, der findes på nuværende tidspunkt, kan Kræftens Bekæmpelse derfor hverken fraråde eller anbefale mælk i forhold til udvikling af kræft.

    Mælk og kræft

  • Kan negative tanker forværre kræftsygdommen?

    Nej

    Det er påvist, at vores tanker ingen indvirkning har på sygdomsforløbet.

    Hvis du grubler over negative tanker i et længere tidsrum, har det til gengæld indvirkning på din livskvalitet, din energi og dit humør. Derfor kan det være en god idé at søge hjælp eller selv arbejde med dine tanker og mentale ressourcer.

    Kræft og tanker

  • Kan massage få kræft til at sprede sig?

    Nogle kan være bekymrede for, om massage i området omkring en kræftknude kan øge risikoen for, at kræftceller vandrer til andre dele af kroppen. Indtil der foreligger et klart svar på dette spørgsmål, vil det være fornuftigt at undgå massage i nærheden af knuder, der kan skyldes kræft.

    Massage kan øge fysisk og psykisk velbefindende. Det er vigtigt, at massagen udføres af en kvalificeret terapeut, der kender til patientens kræftsygdom.

  • Kan alkohol give dårlig søvn?

    Ja

    Alkohol før sengetid giver mindre af den dybe, gode søvn.

    Rødvin og andre former for alkohol gør det nemmere at falde i søvn, men påvirker til gengæld søvnkvaliteten negativt, så du ikke får lige så stort et udbytte af din søvn. Du sover mere overfladisk, når du har drukket alkohol. Det betyder, at du får mindre af den dybe søvn, hvor krop og hjerne restitueres. Derfor kan du føle dig træt selv efter mange timers søvn, hvis du har drukket alkohol inden sengetid.

    Der findes gode råd til at sove bedre, også hvis man har kræft, hvor mange kan have problemer med at sove eller lide af den særlige træthed (fatigue), man kan få som følge af sygdommen og behandlingen.

    Søvn og kræft

  • Kan mange problemer i hverdagen øge risikoen for at få kræft?

    Nej

    Problemer og ubalance i hverdagen giver ikke kræft.

    En af de sejlivede myter er, at man får kræft af ubalance eller hårde faser i livet som for eksempel uløste konflikter, skilsmisse, dødsfald eller ligefrem særlige personlighedstræk. Men undersøgelser viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem psykologiske faktorer og forekomsten af kræft.

    En kræftcelle er altså en biologisk hændelse, en såkaldt mutation. Vores tanker, følelser og problemer kan ikke skabe denne mutation. Hvis man udsættes for en negativ livsbegivenhed, så øger det altså ikke risikoen for kræft.

  • Er vin sundere end øl?

    Nej

    Alkohol er kræftfremkaldende, uanset om den findes i øl, vin eller spiritus.

    Rødvin er tidligere blevet udråbt til at være sundere end andre former for alkohol, da det indeholder stoffet resveratrol, som er en antioxidant af typen polyfenoler, der er plantestoffer med kræfthæmmende egenskaber. Dette opvejer på ingen måde de skadelige virkninger af alkoholen i rødvin, som øger kræftrisikoen ved at danne kræftfremkaldende stoffer, forstærke virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer og påvirke kvindelige kønshormoner mm.

    WHO's kræftforskningscenter har for længst klassificeret alkohol som et kræftfremkaldende stof og fastslår, at alkohol i alle former øger risikoen for både brystkræft, kræft i mund, svælg og spiserør, tyktarm og lever.

    7 ugentlige genstande for kvinder og 14 for mænd er de grænser, Sundhedsstyrelsen har sat som et absolut maksimum.

    Kræft og alkohol

  • Kan barbering under armene give kræft?

    Nej

    Det er en vandrehistorie, at barbering under armene kan give brystkræft.

    Der er ingen øget risiko for brystkræft ved barbering under armene. Man ved, at udvikling af brystkræft har at gøre med mængden af kvindeligt kønshormon og forandringer på celleniveau. Barbering kan altså ikke udløse forandringer på celleniveau.

  • Kan deodorant give brystkræft?

    Nej

    Det er en myte, at deodoranter eller antiperspiranter øger risikoen for brystkræft. Historien går blandt andet på, at antiperspiranter, som forhindrer, at man sveder, giver anledning til ophobning af giftstoffer, som kan give brystkræft. Aluminiums-forbindelserne, som er en af hovedbestanddelene i antiperspiranter, skulle også øge risikoen for brystkræft. Dertil kommer, at parabener, som har en østrogenlignende aktivitet, skulle udgøre en risiko for brystkræft. Der er imidlertid ingen videnskabelige undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem brugen af deodorant og udviklingen af brystkræft. Desuden er det sådan, at armhulen ikke er det sted, hvor brystkræft udvikler sig. Brystkræft opstår i brystkirtlerne og ikke i armhulen. Grunden til, at man undersøger armhulen, er, at brystkræft kan sprede sig til lymfekirtlerne i armhulen.

  • Smitter kræft (ved samleje)?

    Nej

    Kræft er ikke en smitsom sygdom.

    Nogle kræftsygdomme skyldes virus, eksempelvis smitsom leverbetændelse. Kræft smitter ikke fra person til person. Heller ikke ved blod til blod kontakt eller via slimhinderne for eksempel ved samleje. Blod mellem to personer indeholder vidt forskellige celler, som ikke kan overleve hos den fremmede og derfor går til grunde. Det er ens eget immunforsvar, der sørger for det. En indirekte undtagelse fra dette er livmoderhalskræft, som skyldes en seksuelt overført virus (HPV). At være smittet med en HPV-virus er ikke det samme som, at man får livmoderhalskræft, men risikoen er forhøjet. Så det er altså ikke kræftsygdommen (livmoderhalskræft), man kan smittes med, men en virus, der kan føre til livmoderhalskræft.

    Man bør derfor som kvinde deltage i screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft.

    Screening og vaccine mod livmoderhalskræft

  • Er mobiltelefoner kræftfremkaldende?

    Den internationale kræftforsknings institution IARC vurderede, at flere store og velgennemførte undersøgelser har vist, at:

    • Brugere af mobiltelefon har et såkaldt 'normalt kræftmønster'

    Men IARC fandt samtidig, at én af undersøgelserne -– Interphone-undersøgelsen -– peger på en:

    • Mulig sammenhæng mellem et stort og langvarigt brug af mobiltelefon og en særlig type af kræft i hjernen
      Men Interphone-undersøgelsen er ikke stærk nok til at sige, om der en egentlig årsagsmæssig sammenhæng, eller om det skyldes fejlkilder eller tilfældighed

    Der er ingen kræftrisiko ved mobilmaster, tv- og radiosendemaster og trådløse netværk (wi-fi).

    Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler Kræftens Bekæmpelse børn og voksne at anvende de håndfri sæt, når man taler i mobiltelefon, fordi det reducerer påvirkningen fra de elektromagnetiske felter omkring mobiltelefonen.

    Mobiltelefoni, sendemaster og trådløst netværk

  • Kan man blive forbrændt gennem en rude?

    Ja

    En del af solens UV-stråler går gennem ubehandlet vinduesglas. Det meste glas (og plastik) absorberer solens UVB-stråler, mens UVA-strålerne går gennem glasset. Almindeligt glas for eksempel i person- og lastbiler filtrerer cirka 97 pct. af UVB- og cirka 37 pct. af UVA-strålingen fra. Laminerede forruder blokerer for alle UVB-stråler og cirka 80 pct. af UVA-strålerne. Så du bliver udsat for UV-stråler gennem et vindue, men i små mængder, så solcreme vil næppe være nødvendigt.

    Solbeskyttelse

  • Giver cykelbukser testikelkræft?

    Nej

    Det er en myte, at cykelbukser giver testikelkræft.

    Teorier om, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt. Man ved ikke, hvorfor testikelkræft opstår, men meget tyder på, at skaden sker allerede i fostertilstanden, mens fosteret er meget lille. Man har også en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet.

  • Kan en stram bh give brystkræft?

    Nej

    Det er en myte, at en stram bh kan give brystkræft.

    Man får hverken brystkræft eller knoglekræft, som nogle tror, af at bruge bh –- heller ikke bh med bøjle. Vi ved fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret, længe før bh'’en blev opfundet, fordi der findes billeder af kvinder med forskellige former for kræftsvulster langt tilbage i tiden.

    Årsagerne til, at mennesker udvikler kræft, findes i vores livsstil, i miljøet og i arvelige forhold. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer. Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af brystkræft. Arvelighed er også en faktor. Derudover har forbruget af alkohol, kost- og motionsvaner, visse sjældne sygdomme, samt hvornår man eventuelt føder, og hvornår man går i overgangsalder også betydning for risikoen for brystkræft.

  • Er kaffe godt for helbredet?

    Ja

    Kaffe er sundt og kan beskytte mod flere sygdomme.

    Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden. Hver dansker drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen.

    En analyse af et omfattende antal videnskabelige undersøgelser har vist, at tre-fire kopper kaffe om dagen kan beskytte mod udvikling af flere kroniske sygdomme. Det gælder for eksempel en lang række kræftsygdomme, blodpropper, hjerneblødninger, type 2-diabetes, Parkinsons- og Alzheimers lidelser samt mod depression og selvmord.

    Særligt i forhold til kræft ser det ud til, at et moderat forbrug af kaffe på tre-fire kopper om dagen mindsker risikoen for kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm.

    Omvendt er der enkelte undersøgelser, som tyder på, at et meget højt forbrug af kaffe måske øger risikoen for blære- og lungekræft. Men disse undersøgelser er dog meget usikre, da det kan være svært at vurdere, om rygning har en betydning i undersøgelserne. Derimod er der mange undersøgelser, som har set på sammenhængen med kræft i bugspytkirtlen og nyrerne. Her kan man i den forbindelse udelukke, at kaffe øger risikoen for disse kræftformer, modsat hvad man tidligere har troet.

    Rapport om kræft og kaffe

  • Kan stress give kræft?

    Nej

    Stress giver ikke i sig selv kræft.

    Der er ikke bevis for, at der er en sammenhæng mellem stress og kræft. En kræftcelle er en biologisk hændelse, en såkaldt mutation. Vores tanker, følelser og problemer kan ikke skabe denne mutation. Hvis man er stresset på grund af sit arbejde, eller hvis man udsættes for en negativ livsbegivenhed, øger det altså ikke risikoen for kræft. En usund livsstil kan øge risikoen for kræft. Det kan være i denne sammenhæng, at myten er opstået. Nogle mennesker vil nemlig forsøge at håndtere stress ved at ryge, drikke alkohol, øge indtaget af usunde fødevarer og være mindre fysisk aktive. Der er derfor kun tale om en indirekte øget risiko for kræft, når man er stresset. Stress kan påvirke livsstilen i en uhensigtsmæssig retning. Det er det, der øger risikoen for livsstilsrelaterede kræftsygdomme og ikke stressen i sig selv.