Sundhedsstyrelsen har sammen med en ekspertgruppe undersøgt, om kræftpatienter med nedsat immunforsvar danner antistoffer mod corona, når de bliver vaccineret mod COVID-19.

Langt de fleste danner antistoffer

Konklusionen er, at hovedparten af de færdigvaccinerede kræftpatienter danner antistoffer. Langt de fleste kan derfor forvente at være godt beskyttet mod coronavirus, og anbefalingen til færdigvaccinerede kræftpatienter med nedsat immunforsvar er derfor, at de følger de generelle anbefalinger for vaccinerede personer.

Anbefalinger til dig, der er færdigvaccineret

Ganske få kræftpatienter kan opleve nedsat eller manglende effekt

Der kan være ganske få personer med meget nedsat immunforsvar, som kan opleve nedsat eller manglende effekt af vacciner generelt – og derfor også af corona-vaccinen.

Ifølge myndighederne kan det dreje sig om følgende:

• transplanterede personer
• personer med hæmatologiske sygdomme (f.eks. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og nogle typer lymfom m.fl.)
• visse personer med primære immundefekter

Som udgangspunkt vil din egen læge informere dig, hvis du som  kræftpatient skal tage særlige forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvornår der kan være behov for at revaccinere særlige grupper, for eksempet hæmatologiske patienter. Læs mere i notatet her: 

Immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19

Læs myndighedernes nyhed:

Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar

Læs mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

Myndighederne anbefaler ikke, at man rutinemæssigt tager en antistof-test. En antistof-test giver nemlig ikke det fulde billede af immunforsvarets respons på vaccinen, da den ikke kan måle den såkaldte cellulære immunitet, som også er en del af immunforsvaret.

Hvis der ikke kan måles antistoffer i blodet, er det derfor ikke ensbetydende med, at vaccination ikke virker. 

Du kan læse mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

Når du er vaccineret mod COVID-19 (du anses som færdigvaccineret 14 dage efter din sidste vaccination), har du en god beskyttelse mod corona. Det gælder også, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med corona.

Anbefalinger for ALLE personer

Vaccinationen giver dig en ekstra beskyttelse. Det betyder, at du nu har mulighed for at: 

• være sammen med andre færdigvaccinerede uden at holde afstand eller bære mundbind
• være sammen med familie eller nære venner, som ikke er vaccinerede, uden at holde afstand eller bruge mundbind. Det gælder ikke, hvis du er sammen med en person i øget risiko, der ikke er færdigvaccineret
• du ikke behøver at gå i isolation, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19. Du skal dog fortsat testes og gå i selvisolation til testsvaret er modtaget
• du behøver ikke at blive testet regelmæssigt

Anbefalinger for personer i særlig øget risiko

Vaccination giver en ekstra beskyttelse og nedsætter risikoen for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Du behøver derfor ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko.

Vaccinationen giver dig mulighed for, at:

• du kan opføre dig som andre vaccinerede, og du behøver ikke tage særlige forholdsregler fx at bruge mundbind i private sammenhænge
• du kan deltage i aktiviteter med flere personer, f.eks. gå til fritidsaktiviteter
• du kan benytte offentlig transport og handle, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden
• du kan som udgangspunkt godt gå på arbejde, som du plejer. Du behøver f.eks. ikke at blive omplaceret. Du bør dog fortsat ikke varetage opgaver, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, f.eks. i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit
• du heller ikke skal omplaceres, hvis du er pårørende til en person i øget risiko, som er færdigvaccineret.

Er du i tvivl om, hvorvidt der gælder særlige individuelle forholdsregler for dig, så kontakt din praktiserende læge eller den læge, der behandler dig på hospitalet.

Se anbefalingerne for vaccinerede personer:

Anbefalinger til dig der er vaccineret

Få hjælp på Kræftlinjen

Har du brug for at vende din situation med en rådgiver, så er du altid velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 8030 1030.

Vaccinerne tildeles efter alder, og du får besked i din e-Boks (eller som brev), når du kan bestille tid til vaccination.

Følg med på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de løbende opdaterer vaccinationskalenderen på baggrund af de seneste prognoser og forventede vaccineleverancer:

Vaccinationskalender

Myndighederne vurderer, at alle patienter i gruppe 5 skulle være blevet henvist til vaccination.

Hvis du er blevet henvist, har du allerede fået - eller også vil du få - en invitation i din e-Boks eller med et fysisk brev, hvis du er fritaget for digital post. 

Henvisning til fremskyndet vaccine for nogle grupper under 50 år

Der er stadig mulighed for at blive henvist til fremskyndet vaccine, hvis du er under 50 år og ikke er i et aktuelt sygehusforløb, men har følgende sygdomme og tilstande:

• Nylig knoglemarvs- eller stamcelletransplantation
• Betydelig, igangværende immunhæmmende behandling
• Visse maligne (ondartede) hæmatologiske lidelser, som f.eks. akut leukæmi
• meget svær sygdom
• flere sygdomme på én gang
• meget nedsat funktionsevne eller tager meget medicin
• og hvis ens prognose forventes væsentligt forringet ved at skulle vente 1-3 måneder

I dette tilfælde skal man kontakte sin praktiserende læge, som sender den særlige begrundelse for at fremskyndet vaccination er nødvendig videre til regionen, som så foretager den lægefaglige vurdering.

Forlænget frist

Fristen for at blive henvist til fremskyndet vaccination har tidligere været 14. juni, men er nu forlænget til og med uge 35.

Hvis du ved, at du er blevet henvist, men ikke har fået en invitation til vaccination i din e-Boks, kan du fremadrettet ringe til disse regionale hotlines. Her vil din henvendelse blive undersøgt.

Telefonnumre til de regionale hotlines:

• Region Hovedstaden: 38 66 00 00
• Region Sjælland: 70 20 42 22
• Region Syddanmark: 99 44 07 17
• Region Midtjylland: 70 23 24 15
• Region Nordjylland: 97 64 84 63

På Kræftlinjen får rådgiverne løbende spørgsmål, om man kan tåle at få corona-vaccinen, hvis man har nedsat immunforsvar.

Ifølge myndighederne kan personer med immundefekt, eller personer som får immunsupprimerende behandling, f.eks. højdosis prednisolon eller biologisk behandling, normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccinen kan dog være nedsat.

Hvis du er i tvivl, så tal med den læge, der behandler dig.

Vaccination med Covid-19-vacciner uden for vaccinationsprogrammet vil ligesom de øvrige vacciner være gratis, men til forskel for det generelle vaccinationsprogram skal der ske en individuel lægelig konsultation og ordination, inden man giver vaccinationen.

Lægen skal desuden give dig særlig grundig information om vaccinerne i tilvalgsordningen.

Hvis du ønsker at blive vaccineret med AstraZeneca eller Johnson & Johnson-vaccinen, bør du derfor kontakte praktiserende læge eller din behandlende læge.

Læs nyhed om tilvalgsordningen for vacciner:

Tilvalgsordningen for Covid-19 vacciner træder i kraft i denne uge

Immunhæmmende kræftbehandling (kemoterapi, højdosis steroid, biologiske lægemidler) kan nedsætte immunforsvaret hos kræftpatienter. Der kan også være nedsat immunforsvar i tiden efter behandlingen. Derfor kan nogle kræftpatienter være sårbare i forhold til coronasmitte.

Hvis en kræftpatient med øget risiko bliver syg af corona, kan der være større risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb. 

Kræftbehandling kan også påvirke kroppens funktioner i øvrigt – f.eks. lunger og hjerte, og du kan som kræftpatient også have andre sygdomme. Og det kan have betydning for forløbet, hvis du bliver smittet.

Hvis du er i tvivl så kontakt den afdeling, hvor du bliver behandlet. 

Du kan læse om kemoterapi og immunforsvar her:

Kemoterapi

- og holde dig orienteret om generelle råd og regler på coronasmitte.dk:

coronasmitte.dk - regler 

Hvornår skal jeg være særligt opmærksom?

Ring til din læge, hvis du oplever:

• Nyopstået hoste
• Feber
• Vejrtrækningsbesvær
• Sygdom over flere dage
• At du ikke får det bedre
• At symptomerne forværres

Ring, før du tager til lægen

Da du kan smitte andre, er det vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset, men ringer først.

Sundhedsstyrelsen har skrevet en pjece med gode råd til dig, der er i øget risiko. Du kan læse den her:

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes det at kunne give øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, hvis man har været i behandling for kræft inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling.

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af ens generelle helbred, og hvis man lider af andre sygdomme eller tilstande, som påvirker immunforsvaret.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, om du har øget risiko - f.eks. hvis din lungefunktion er påvirket, eller du har andre helbredsproblemer som følge af kræftbehandlingen - så er det en god idé at få en individuel vurdering hos din egen læge eller på hospitalet.

Læs information fra Sundhedsstyrelsen her:

Personer med øget risiko

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes nedenstående kræftsygdomme og tilstande at kunne medføre øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

• Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
• Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
• Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. hæmatologiske kræftsygdomme

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb hvis man smittes med med COVID-19 afhænger af ens overordnede helbredstilstand, ens alder og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret og derfor medfører en øget risiko.

Er du i tvivl, er det en god idé at få en individuel vurdering hos den behandlende læge på hospitalet eller din egen læge.

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens information om, hvem der har øget risiko:

Personer med øget risiko ved COVID-19 

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Selvom det går godt, er COVID-19-epidemien er ikke ovre endnu, og det er fortsat vigtigt at holde fast i de kendte anbefalinger.

Anbefalingerne om afstand er, at man altid skal holde mindst 1 meters afstand til andre, og - når det er muligt - 2 meter. Ved sang, råb, fysisk anstrengelse mv. skal afstanden være 2 meter.

Sundhedsstyrelsens generelle råd lyder:

• Hold 2 meters afstand, når det er muligt og altid mindst 1 meter. Undgå håndtryk, kys og kram
• Hvis du får symptomer, så bliv hjemme - og bliv testet
• Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen
• Host og nys i ærmet
• Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit
• Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

COVID-19 – forebyggelse af smittespredning

Du må i udgangspunktet gerne tage pårørende til undersøgelser, samtaler, behandlinger (også ambulante), og du kan få besøg, hvis du er indlagt.

Det er vigtigt, at du og dine pårørende overholder myndighedernes anbefalinger om hygiejne og afstand, når I er på hospitalet, så der passes bedst muligt på de sårbare, indlagte patienter.

Husk at bære mundbind.

Midlertidige restriktioner

Hvis der skulle opstå en særlig situation på hospitalet, hvor det handler om at inddæmme eventuel smittespredning, kan ledelsen på hospitalet beslutte at lukke midlertidigt for besøg i en periode. Eller myndighederne kan pålægge hospitalet at indføre restriktioner. 

Før besøg på hospitalet er det derfor en god ide at undersøge hvilke restriktioner, der gælder for det hospital, du skal besøge.

Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale, der sikrer sygedagpenge til lønmodtagere, som har øget risiko for langstrakt og alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og som derfor ikke kan komme på arbejde. 

Du kan blive hjemme og samtidigt få løn eller sygedagpenge, hvis:

• du i dit arbejde har tæt kontakt med eller deltager i pleje, omsorg eller behandling af borgere/patienter, som er bekræftet eller mistænkt for at have COVID-19
• OG du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret.

Det gælder personer med følgende sygdom eller tilstand:

• Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig

• Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling

• Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Hvorvidt du har i øget risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af din overordnede helbredstilstand, og hvis du lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret.

Det er din behandlende læge på hospitalet eller din egen læge, der skal foretage vurderingen.

Hvis din læge vurderer, at du ikke kan gå sikkert på arbejde, fordi du udsættes for smitte, og din arbejdsgiver vurderer, at der ikke er mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplacereret, så har du mulighed for at modtage løn eller sygedagpenge i fraværsperioden. 

Ordningen gælder også for pårørende, som ikke har mulighed for at arbejde under sikre omstændigheder. 

Ordningen er blevet forlænget og gælder pt. frem til 30. juni 2021. Du kan læse mere om ordningen her: 

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge

Alle udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko (gruppe 6) skulle på nuværende tidspunkt være blevet henvist og inviteret til vaccination.

Hvis du som pårørende er blevet indstillet til vaccination, vil du automatisk få besked via e-Boks eller brev.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens side:

Hvem skal vaccineres?

Vær særlig opmærksom på hygiejne og afstand

Brug mundbind, hvis du skal besøge en person med øget risiko, og det ikke er muligt at holde 2 meters afstand.

De generelle råd er:

• Vask hænger tit eller brug håndsprit
• Host eller nys i dit ærme - ikke i dine hænder.
• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
• Hold afstand og bed andre tage hensyn

Læs mere uddybende i Sundhedsstyrelsens pjece:

Pjece: Gode råd til dig der er i øget risiko

Vær opmærksom på, om du får symptomer

Vær opmærksom på, om du får symptomer på corona. I så fald skal du - hvis du bor sammen med en kræftpatient med øget risiko - så vidt muligt isolere dig fra vedkommende. Ring til egen læge og bed om at få vurdering i forhold til, om du skal testes for corona.

Hvis du har symptomer på corona eller føler dig sløj, skal du ikke besøge en kræftpatient med øget risiko.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Spørgsmål og svar om coronavirus

Deltagelse i hverdag og arbejdsliv uden for hjemmet

Hvis du bor sammen med en person i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt deltage i sociale sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren eller andre sektorer, hvor du er i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Hvis du ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren og bor sammen med en person i øget risiko, bør du ikke have tæt kontakt med borgere eller patienter, f.eks. deltage i pleje, omsorg eller behandling af personer, som er smittet med eller er mistænkt for at være smittet med coronavirus.

Tal med dit barn om corona

Corona kan give anledning til mange spørgsmål, tanker og måske bekymringer hos dit barn. Læs her, hvordan du kan tale med dit barn om coronasituationen:

Seks råd til, hvordan du kan tale med dit barn om corona

Hold afstand ved besøg hos én i øget risiko

Hvis du skal være sammen med en person med øget risiko, og I ikke bor sammen - skal du holde 2 meters afstand, når du er på besøg. Hvis det ikke er muligt at holde afstand, så vurder situationen. Kommer du tættere på end de 2 meter i længere tid ad gangen, så brug mundbind.

Har du brug for rådgivning?

Det kan være rigtig svært at vide, hvordan man skal gribe situationen an. Vi sidder klar ved telefonerne på Kræftlinjen til at rådgive dig. 

Kræftlinjen: 80 30 10 30

Åbningstider: Hverdage kl. 9-21 og weekenden kl. 12-17 

Læs om Kræftlinjen

Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale, der sikrer, at du kan blive hjemme og samtidig få løn eller sygedagpenge, hvis:

• du er pårørende til én med øget risiko, og du i dit arbejde har tæt kontakt med eller deltager i pleje, omsorg eller behandling af borgere/patienter, som er mistænkt for eller bekræftet i at have COVID-19.
• OG du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret.
  
  

Det gælder for dig, der er pårørende til en person med følgende sygdom eller tilstand:

• Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
• Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
• Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af den overordnede helbredstilstand, og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret.

Det er den praktiserende læge, der skal foretage vurderingen af, hvorvidt det ikke er muligt for dig at gå sikkert på arbejde, og at du derfor er i risiko for at bringe smitten med hjem.

Ordningen forventes at træde i kraft 20. maj og gælder frem til 30. juni 2021.

Du kan læse mere om ordningen her:

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge

Bredt flertal sikrer forsørgelse til mennesker med ekstra risiko ved corona-sygdom

Besøg på hospitalerne

Hospitalerne har i udgangspunktet åbnet for, at pårørende kan komme med til undersøgelser, samtaler og behandlinger (også ambulante) på hospitalet. Og at man kan få besøg, hvis man er indlagt.

Skal du på besøg på hospitalet, anbefaler myndighederne, at du – udover at være opmærksom på hygiejne og afstand - også tager et mundbind på, når du færdes på hospitalet på steder, hvor offentligheden også har adgang.

Hvis der skulle opstå en særlig situation på hospitalet, hvor det handler om at inddæmme eventuel smittespredning, kan Styrelsen for Patientsikkerhed vælge at lukke for besøg i en periode. 

Før besøg på hospitalet er det derfor en god ide at undersøge hvilke restriktioner, der gælder for det hospital, du skal besøge.

Besøg på plejehjem

Der gælder samme forholdsregler på plejehjem, som ved besøg på hospitalet. Skal du besøge en pårørende på plejehjem, så kontakt stedet før besøg for at høre, hvilke forholdsregler du skal tage.

Besøg på hospice

Det er i udgangspunktet muligt at besøge kritisk syge og døende, men det skal ske på en forsvarlig måde, så smittespredning undgås. Du må ikke møde op uden aftale, så tal med personalet på hospicet om hvilke forholdsregler, du skal tage, og lav en aftale med dem, inden du møder op.

Se Sundhedsstyrelsens råd til besøgende her:

Til besøgende - beskyt dine pårørende og andre