Forventeligt stiger smitten her i efteråret og ind i vinteren. Derfor har Sundhedsstyrelsen udmeldt skærpede råd til personer i øget risiko og deres pårørende.

Vi skal passe ekstra godt på hinanden i denne tid.

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed
Gode råd til personer i øget risiko

De skærpede råd

Personer i øget risiko samt deres pårørende anbefales at være ekstra opmærksomme på at følge Sundhedsstyrelsens seks generelle råd til forebyggelse af smitte. 

Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19-epidemien, f.eks. tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.

Tog du allerede før COVID-19-epidemien særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, f.eks. ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør du stadig gøre det.  

Gode råd til dig i øget risiko:

·       Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.

·       Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd – og bed andre tage hensyn

·       Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand

·       Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvor det ikke er muligt at holde afstand

·       Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde

Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din situation.

Download pjecen
Gode råd til dig i øget risiko

Der er efter sigende en ny behandling på vej til sårbare patienter, der smittes med coronavirus. Det er den såkaldte corona-pille, som man som sårbar patient kan indtage, hvis man er blevet smittet med corona. Den skulle herefter sikre, at corona-sygdomsforløbet udvikler sig mindre alvorligt. Pillen er altså et supplement til coronavaccinen, som er en forebyggende behandling.

Det fortalte sundhedsmyndighederne om på pressemødet 19. november 2021.

Hvornår og til hvem?
De redegjorde også for, at man er i gang med en godkendelsesproces, og at der går lidt tid endnu, før man forventer at kunne tilbyde coronapillen til de sårbare patienter.

Præcis hvem, der ville kunne blive henvist til at modtage pillen - og hvornår - er derfor endnu ikke klargjort.

Kræftens Bekæmpelses følger med i sagen og melder noget ud, så snart der foreligger data og kriterier.

Langt de fleste personer med nedsat immunforsvar forventes at være beskyttet mod et alvorligt forløb med COVID-19, når de er færdigvaccinerede. Men personer med et svært nedsat immunforsvar kan have en nedsat eller manglende effekt af vaccinen.

Forskningen viser, at det overvejende drejer sig om personer med hæmatologiske kræftformer som f.eks. kronisk leukæmi, lymfom (lymfekræft) og sygdommen myelomatose.

Sundhedsstyrelsen har derfor løbende tilbudt en lille patientgruppe med svært nedsat immunforsvar et tredje vaccinestik mod corona-virus tidligere end resten af befolkningen. Sundhedsstyrelsen oplyser, at langt de fleste nu er blevet revaccineret med tredje stik.

Man skal være i aktivt sygehusforløb

Det er behandlende læge på sygehus, der visiterer på baggrund af aktivt sygehusforløb. Man forventer ikke, at personer med svært nedsat immunforsvar følges i almen praksis eller hos speciallæge.

Inden for kræftområdet vil følgende i aktivt sygehusforløb med følgende sygdomme/tilstande være blevet tilbudt et tredje stik:

• Akut leukæmi eller kronisk myelomonocytær leukæmi
• Myelodysplastisk syndrom
• Kronisk lymfatisk leukæmi
• Myelomatose
• Lymfom
• Myelofibrose
• T-celle large granular leukæmi
• Kræftsygdom med aktiv kemoterapi i 2021 (Personer, som alene har modtaget stråleterapi eller anden aktiv anticancer-behandling er ikke omfattet)
• Visse lægemidler

Læs tekst fra Sundshedsstyrelsen:

Udvalgte personer med svært nedsat immunforsvar

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at man vurderer, at COVID-19-vaccinen har rigtig god effekt de første seks måneder, men herefter daler effekten. Derfor inviteres alle danskere over 18 år til revaccination med et tredje stik.

Revaccinationen udrulles efter, hvor lang tid siden, der er, at man er blevet færdigvaccineret.

Myndighederne har vurderet, at det tredje stik skal gives seks måneder og to uger efter færdigvaccination for at opnår den bedste effekt og beskyttelse gennem efterår og vinter. 

Derfor vil alle over 18 år automatisk og løbende inviteres til et tredje stik i e-Boks.

Læs Sundhedsmyndighedernes nyhed:
SST anbefaler revaccination af alle over 18 år

Læs generelt om vaccination:
Læs mere hos sundhedsmyndighederne

Patienterstatningen oplyser, at man kan have ret til erstatning som patient eller pårørende i forbindelse med corona. For kræftpatienter kan det blandt andet være aktuelt med erstatning, hvis ens kræftdiagnose er blevet opdaget for sent under corona trods henvendelse til sundhedsvæsenet, og hvis forsinkelsen har forværret behandlingsforløb eller prognosen.

Du kan læse mere om erstatningsmulighederne på Patienterstatningens hjemmeside:

Erstatning for COVID-19

Har du brug for hjælp?

Har du brug for at tale om din situation med en rådgiver, er du velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 8030 1030.

Sundhedsstyrelsen har sammen med en ekspertgruppe undersøgt, om kræftpatienter med nedsat immunforsvar danner antistoffer mod corona, når de bliver vaccineret mod COVID-19.

Langt de fleste danner antistoffer

Konklusionen er, at hovedparten af de færdigvaccinerede kræftpatienter danner antistoffer. Langt de fleste kan derfor forvente at være godt beskyttet mod coronavirus, og anbefalingen til færdigvaccinerede kræftpatienter med nedsat immunforsvar er derfor, at de følger de generelle anbefalinger for vaccinerede personer.

Anbefalinger til dig, der er færdigvaccineret

Ganske få kræftpatienter kan opleve nedsat eller manglende effekt

Der kan være ganske få personer med meget nedsat immunforsvar, som kan opleve nedsat eller manglende effekt af vacciner generelt – og derfor også af corona-vaccinen.

Ifølge myndighederne kan det dreje sig om følgende:

• transplanterede personer
• personer med hæmatologiske sygdomme (f.eks. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og nogle typer lymfom m.fl.)
• visse personer med primære immundefekter

Som udgangspunkt vil din egen læge informere dig, hvis du som  kræftpatient skal tage særlige forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvornår der kan være behov for at revaccinere særlige grupper, for eksempet hæmatologiske patienter. Læs mere i notatet her: 

Immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19

Læs myndighedernes nyhed:

Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar

Læs mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

Myndighederne anbefaler ikke, at man rutinemæssigt tager en antistof-test. En antistof-test giver nemlig ikke det fulde billede af immunforsvarets respons på vaccinen, da den ikke kan måle den såkaldte cellulære immunitet, som også er en del af immunforsvaret.

Hvis der ikke kan måles antistoffer i blodet, er det derfor ikke ensbetydende med, at vaccination ikke virker. 

Du kan læse mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

På Kræftlinjen får rådgiverne løbende spørgsmål, om man kan tåle at få corona-vaccinen, hvis man har nedsat immunforsvar.

Ifølge myndighederne kan personer med immundefekt, eller personer som får immunsupprimerende behandling, f.eks. højdosis prednisolon eller biologisk behandling, normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccinen kan dog være nedsat.

Hvis du er i tvivl, så tal med den læge, der behandler dig.

Immunhæmmende kræftbehandling (kemoterapi, højdosis steroid, biologiske lægemidler) kan nedsætte immunforsvaret hos kræftpatienter. Der kan også være nedsat immunforsvar i tiden efter behandlingen. Derfor kan nogle kræftpatienter være sårbare i forhold til coronasmitte.

Hvis en kræftpatient med øget risiko bliver syg af corona, kan der være større risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb. 

Kræftbehandling kan også påvirke kroppens funktioner i øvrigt – f.eks. lunger og hjerte, og du kan som kræftpatient også have andre sygdomme. Og det kan have betydning for forløbet, hvis du bliver smittet.

Hvis du er i tvivl så kontakt den afdeling, hvor du bliver behandlet. 

Du kan læse om kemoterapi og immunforsvar her:

Kemoterapi

- og holde dig orienteret om generelle råd og regler på coronasmitte.dk:

coronasmitte.dk - regler 

Hvornår skal jeg være særligt opmærksom?

Ring til din læge, hvis du oplever:

• Nyopstået hoste
• Feber
• Vejrtrækningsbesvær
• Sygdom over flere dage
• At du ikke får det bedre
• At symptomerne forværres

Ring, før du tager til lægen

Da du kan smitte andre, er det vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset, men ringer først.

Sundhedsstyrelsen har skrevet en pjece med gode råd til dig, der er i øget risiko. Du kan læse den her:

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes nedenstående kræftsygdomme og tilstande at kunne medføre øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

• Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
• Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
• Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. hæmatologiske kræftsygdomme

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb hvis man smittes med med COVID-19 afhænger af ens overordnede helbredstilstand, ens alder og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret og derfor medfører en øget risiko.

Er du i tvivl, er det en god idé at få en individuel vurdering hos den behandlende læge på hospitalet eller din egen læge.

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens information om, hvem der har øget risiko:

Personer med øget risiko ved COVID-19 

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Smitten er stigende her i efteråret og forventes at stige yderligere også i vinterperioden.

Derfor skal vi passe godt på hinanden.

Hvis du bor sammen med en kræftpatient i øget risiko, bør du:

• Hav opmærksomhed på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske rådene – også børn.
  
  
• Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Gå straks i selvisolation, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer. Hvis du er smittet og bor sammen med en person, som er i øget risiko, kan du måske få bevilliget et isolationsophold uden for hjemmet. Det gælder også nære kontakter, som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 12 måneder som anbefales at gå i selvisolation. Kontakt din kommune for at høre mere. 
  
  

Du kan godt gå på arbejde mv.

Selvom du bor sammen med en person, der er i øget risiko, kan du godt deltage i sociale sammenhænge, gå på arbejde mv. som du plejer. Børn kan også komme i skole eller i dagtilbud mv. samt deltage i legeaftaler, børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og lignende.

Find gode råd til dig som er pårørende
Spørgsmål og svar

Smitten stiger - vi skal alle være ekstra opmærksomme på hinanden.

Som udgangspunkt bør du altid så vidt muligt holde afstand, når du er på besøg hos en person i øget risko.

Hvis det ikke er muligt, fordi der fx kan være brug for pleje og omsorg, så kan du overveje at tage et mundbind på for at beskytte personen.

Bliv testet inden du skal besøge din pårørende som bor på plejehjem. Det gælder uanset om du er vaccineret eller tidligere smittet.