Gå til sygdomsliste

Spørgsmål og svar om corona

Som kræftpatient kan du blive bekymret over udbruddet af COVID-19, som udvikler sig hver dag. Hos Kræftens Bekæmpelse er vi løbende i kontakt med sundhedsmyndighederne, og vi følger situationen tæt.

Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål:
  • JEG ER KRÆFTPATIENT:
  • Hvilke kræftpatienter har øget risiko ved smitte med COVID-19?

    Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes nedenstående kræftsygdomme og -tilstande at kunne medføre øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

    • Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
    • Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
    • Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose


    Risikoen afhænger af ens generelle helbred

    Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af ens overordnede helbredstilstand, og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret og derfor medfører en øget risiko.


    Er du i tvivl, er det derfor en god idé at få en individuel vurdering hos den behandlende læge på hospitalet eller din egen læge.


    Her kan du læse Sundhedsstyrelsens information om, hvem der har øget risiko:


    Personer i øget risiko


    Pjece fra Sundhedsstyrelsens med gode råd til dig, der er i øget risiko:


    Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

  • Jeg har øget risiko - hvornår skal jeg bruge mundbind?

    Ud over de generelle regler om at bruge mundbind i kollektiv trafik og på restauranter mm., så anbefaler myndighederne, at man som særligt sårbar bruger mundbind i situationer, hvor det er svært at holde de 2 meters afstand.


    Brug f.eks. mundbind i følgende situationer, hvis du er i øget risiko for alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

    • I forretninger og indkøbscentre
    • Ved fejringer eller familiesammenkomster
    • På museer eller ved kulturbegivenheder
    • På apoteket eller hos lægen
    • Hvis du skal være sammen med personer, der har svært ved at holde 2 meters afstand


    Mundbind er et supplement til de øvrige retningslinjer om afstand og hygiejne.


    Brug mundbind, når du skal til behandling eller undersøgelse


    Du skal bruge mundbind, hvis du skal til lægen, fysioterapeut eller på hospitalet og behandles eller undersøges af sundhedspersonalet, som derved kommer tæt på dig. Det er derfor en god ide, at du tager et mundbind med, så du kan tage det på, hvis der bliver behov for det.


    Nogle steder skal du allerede have mundbind på, når du kommer eller i venteværelset.


    Hvis du er i tvivl om, hvilke anbefalinger der gælder, der hvor du skal behandles eller undersøges, er det en god idé at kontakte stedet.


    Sundhedspersonale skal også bruge mundbind


    Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen betyder, at sundhedspersonalet også skal bruge mundbind, når de  undersøger eller behandler og dermed kommer tæt på deres patient. De skal ikke bære maske ved kortvarig kontakt eller under samtale eller konsultation, hvor det er muligt at sidde med 2 meters afstand. 


    NYHED: Nu skal masker bruges langt oftere på sygehuse, plejehjem og ved lægen


    Du kan læse sundhedsmyndighedernes information om mundbind her:


    Brug af mundbind

  • Hvilke vaccinationer kan jeg få?

    Gratis influenza-vaccination

    Influenza er en virusinfektion, som rammer luftvejene. Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme er i højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb.


    Hvis du er kræftpatient, eller hvis du er pårørende til en kræftpatient, der har nedsat immunforsvar og tilhører den særlige risikogruppe, så tal med din læge om muligheden for at blive vaccineret mod influenza. Man kan få vaccinen både hos lægen og på apoteket.


    Gratis vaccination mod pneumokokker

    Pneumokokker er en gruppe bakterier, der i visse tilfælde kan give alvorlig sygdom. For at beskytte særligt sårbare borgere, er vaccinationen mod pneumokokker nu gratis for alle, der er fyldt 65 år eller derover, børn med udvalgte kroniske sygdomme og andre borgere, som er i særlig risiko.


    Du kan bestille tid til vaccinationen hos egen læge.


    Læs mere om vaccination mod pneumokokker her:


    Pneumokokvaccination

  • Jeg har øget risiko – hvordan skal jeg forholde mig?

    Sociale relationer er vigtige, men følg forholdsreglerne

    Sociale relationer som familie, venner, kollegaer og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed og livskvalitet. Generelt har myndighederne meldt ud, at man stadig kan gøre det, man kunne før corona-epidemien brød ud - f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn - så længe man følger særlige forholdsregler.


    Vær særlig opmærksom på følgende:

    • Overhold i særlig grad Sundhedsstyrelsens fem generelle råd og bed andre tage hensyn.
    • Brug mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre personer i det offentlige rum
    • Overvej, om der skal laves ændringer på din arbejdsplads.



    Passede du særligt på før corona?

    Hvis du allerede før coronapandemien passede særligt på i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, skal du stadig gøre det.


    Tal med din læge, hvis du er er tvivl om, hvordan du skal forholde dig.


    Læs sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i den særlige risikogruppe:


    Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko


    De fleste som har øget risiko, kan godt gå på arbejde

    Det er myndighedernes vurdering, at langt de fleste med øget risiko kan gå på arbejde som de plejer, så længe Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte overholdes. Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at blive flyttet til anden funktion eller arbejde hjemmefra.


    Nogle kan have behov for særlige foranstaltninger på arbejder, for eksempel mulighed for at holde 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere. Du skal derfor tale med din arbejdsgiver og din behandlende læge på sygehuset eller praktiserende læge, så I kan vurdere, hvad der er brug for. 


    Har du øget risiko, skal du dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko - det vil sige, at du ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har corona. I sådanne tilfælde bør du flyttes til andre opgaver/funktioner.


    Din arbejdsgiver har ansvar for arbejdsmiljøet og dermed også, at det er sikkert at gå på arbejde i forhold til smitterisiko. Hvis din arbejdsplads ikke kan indrettes, så afstand og hygiejne er sikret – eller du ikke kan arbejde hjemme, så kan det komme på tale med en fraværsmelding med mulighed for løn eller sygedagpenge.


    Tal med dit barn om corona

    Corona kan give anledning til mange spørgsmål, tanker og måske bekymringer hos dit barn. Læs her, hvordan du som kræftpatient kan tale med dit barn om coronasituationen:


    Seks råd til, hvordan du kan tale med dit barn om corona


    Har du brug for rådgivning?

    Du er velkommen til at kontakte Kræftlinjen på 8030 1030, hvis du har brug for at tale om din situation.

  • Hvem kan blive testet for coronavirus?

    Alle danskere har mulighed for selv at bestille tid til en test for COVID-19 ved at logge ind med Nem-ID på hjemmesiden www.coronaprover.dk.


    Man kan godt blive testet, selvom man ikke har symptomer på corona. Testen foretages i de hvide telte, som Testcenter Danmark har sat op i forskellige byer landet over.


    Ring til lægen, hvis du har symptomer

    Hvis man har symptomer på COVID-19 skal man fortsat henvende sig egen til læge for at blive henvist til test på sygehusene. Du kan bestille en tid her:


    Bestil tid til COVID-19-prøve

  • Kan jeg få løn eller sygedagpenge, hvis jeg ikke kan arbejde pga. COVID-19?

    Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale, der sikrer sygedagpenge til lønmodtagere, som har øget risiko for langstrakt og alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19 og derfor ikke kan komme på arbejde. 


    Du kan blive hjemme og samtidigt få løn eller sygedagpenge, hvis:

    • du i dit arbejde har tæt kontakt med eller deltager i pleje, omsorg eller behandling af borgere/patienter, som er bekræftet eller mistænkt for at have COVID-19
    • OG du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret.


    Det gælder personer med følgende sygdom eller tilstand:

    • Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig

    • Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling

    • Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose


    Risikoen afhænger af ens generelle helbred

    Hvorvidt du har i øget risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af din overordnede helbredstilstand, og hvis du lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret.


    Det er din behandlende læge på hospitalet eller din egen læge, der skal foretage vurderingen.


    Hvis din læge vurderer, at du ikke kan gå sikkert på arbejde, fordi du udsættes for smitte, og din arbejdsgiver vurderer, at der ikke er mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplacereret, så har du mulighed for at modtage løn eller sygedagpenge i fraværsperioden. 


    Ordningen gælder også for pårørende, som ikke har mulighed for at arbejde under sikre omstændigheder. 


    Ordningen gælder fra 20. maj og pt. frem til 31. december 2020. Du kan læse mere om ordningen her: 


    Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge


    NYHED: Flertal forlænger sygedagpenge til personer med særlig risiko ved smitte med covid-19

  • Jeg er færdigbehandlet kræftpatient - har jeg øget risiko?

    Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes det at kunne give øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, hvis man har været i behandling for kræft inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling.


    Risikoen afhænger af ens generelle helbred

    Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af ens helbred generelt, og hvis man lider af andre sygdomme eller tilstande, som påvirker immunforsvaret.


    Er du i tvivl?

    Hvis du er i tvivl, om du har øget risiko - f.eks. hvis din lungefunktion er påvirket, eller du har andre helbredsproblemer som følge af kræftbehtandlingen - så er det en god idé at få en individuel vurdering hos din egen læge eller på hospitalet.


    Læs information fra Sundhedsstyrelsen her:


    Personer i øget risiko


    Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

  • Hvor farligt er det for kræftpatienter at få corona?

    Immunhæmmende kræftbehandling (kemoterapi, højdosis steroid, biologiske lægemidler) kan nedsætte immunforsvaret hos kræftpatienter. Der kan også være nedsat immunforsvar i tiden efter behandlingen. Derfor kan nogle kræftpatienter være sårbare i forhold til coronasmitte.


    Hvis en kræftpatient med øget risiko bliver syg af corona, kan der være større risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb. 


    Kræftbehandling kan også påvirke kroppens funktioner i øvrigt – f.eks. lunger og hjerte, og du kan som kræftpatient også have andre sygdomme. Og det kan have betydning for forløbet, hvis du bliver smittet.

    Hvis du er i tvivl så kontakt den afdeling, hvor du bliver behandlet. 


    Læs mere om hvem, der har øget risiko under spørgsmålet "Hvilke kræftpatienter har øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19?"


    Hold dig orienteret her:

    politi.dk/corona.dk

    Læs om kemoterapi og immunforsvar her


    Hvornår skal jeg være særligt opmærksom?


    Ring til din læge, hvis du oplever:

    • Nyopstået hoste
    • Feber
    • Vejrtrækningsbesvær
    • Sygdom over flere dage
    • At du ikke får det bedre
    • At symptomerne forværres


    Ring, før du tager til lægen

    Da du kan smitte andre, er det vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset, men ringer først.


    Sundhedsstyrelsen har skrevet en pjece med gode råd til dig, der er i øget risiko. Du kan læse den her:


    Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

  • Må jeg tage min pårørende med til samtaler på hospitalet?

    Du må i udgangspunktet gerne tage pårørende til undersøgelser, samtaler, behandlinger (også ambulante), og du kan få besøg, hvis du er indlagt.


    Det er vigtigt, at du og dine pårørende overholder myndighedernes anbefalinger om hygiejne og afstand, når I er på hospitalet, så der passes bedst muligt på de sårbare, indlagte patienter.


    Husk at bære mundbind, hvis I ikke kan holde 2 meters afstand til andre.


    Midlertidige restriktioner

    Hvis der skulle opstå en særlig situation på hospitalet, hvor det handler om at inddæmme eventuel smittespredning, kan ledelsen på hospitalet beslutte at lukke midlertidigt for besøg i en periode. Eller myndighederne kan pålægge hospitalet at indføre restriktioner. 


    Før besøg på hospitalet er det derfor en god ide at undersøge hvilke restriktioner, der gælder for det hospital, du skal besøge.


    Læs Sundhedsstyrelsen råd til besøgende her:


    Til besøgende - beskyt din pårørende og andre

  • JEG ER PÅRØRENDE:
  • Kan jeg få løn eller sygedagpenge, hvis jeg er pårørende til en kræftpatient og ikke kan varetage mit arbejde pga. smittefare?

    Regeringen og Folketingets partier har indgået en aftale, der sikrer, at du kan blive hjemme og samtidig få løn eller sygedagpenge, hvis:

    • du er pårørende til én med øget risiko, og du i dit arbejde har tæt kontakt med eller deltager i pleje, omsorg eller behandling af borgere/patienter, som er mistænkt for eller bekræftet i at have COVID-19.
    • OG du ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret.

    Det gælder for dig, der er pårørende til en person med følgende sygdom eller tilstand:

    • Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
    • Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
    • Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose


    Risikoen afhænger af ens generelle helbred

    Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af den overordnede helbredstilstand, og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret.


    Det er den praktiserende læge, der skal foretage vurderingen af, hvorvidt det ikke er muligt for dig at gå sikkert på arbejde, og at du derfor er i risiko for at bringe smitten med hjem.


    Ordningen forventes at træde i kraft 20. maj og gælder frem til 31. december 2020.

    Du kan læse mere om ordningen her:


    Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge


    Bredt flertal sikrer forsørgelse til mennesker med ekstra risiko ved corona-sygdom

  • Jeg bor sammen med en kræftpatient, som har øget risiko - hvordan skal jeg forholde mig?

    Vær særlig opmærksom på hygiejne og afstand

    Hvis man bor sammen med - eller skal besøge - en person, som har øget risiko, anbefaler myndighederne, at man er særligt opmærksom på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.


    De generelle råd er:

    • Vask hænger tit eller brug håndsprit
    • Host eller nys i dit ærme - ikke i dine hænder.
    • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
    • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
    • Hold afstand og bed andre tage hensyn


    Læs mere uddybende i Sundhedsstyrelsens pjece:


    Pjece: Gode råd til dig der er i øget risiko


    Vær opmærksom på, om du får symptomer

    Vær opmærksom på, om du får symptomer på corona. I så fald skal du - hvis du bor sammen med en kræftpatient med øget risiko - så vidt muligt isolere dig fra vedkommende. Ring til egen læge og bed om at få vurdering i forhold til, om du skal testes for corona.


    Hvis du har symptomer på corona eller føler dig sløj, skal du ikke besøge en kræftpatient med øget risiko.


    Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:


    Spørgsmål og svar om coronavirus


    Deltagelse i hverdag og arbejdsliv uden for hjemmet

    Hvis du bor sammen med en person i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt deltage i sociale sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren eller andre sektorer, hvor du er i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.


    Hvis du ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren og bor sammen med en person i øget risiko, bør du ikke have tæt kontakt med borgere eller patienter, f.eks. deltage i pleje, omsorg eller behandling af personer, som er smittet med eller er mistænkt for at være smittet med coronavirus.


    Tal med dit barn om corona

    Corona kan give anledning til mange spørgsmål, tanker og måske bekymringer hos dit barn. Læs her, hvordan du kan tale med dit barn om coronasituationen:


    Seks råd til, hvordan du kan tale med dit barn om corona


    Hold afstand ved besøg hos én i øget risiko

    Hvis du skal være sammen med en person med øget risiko, og I ikke bor sammen - skal du holde 2 meters afstand, når du er på besøg. Hvis det ikke er muligt at holde afstand, så vurder situationen. Kommer du tættere på end de 2 meter i længere tid ad gangen, så brug mundbind.


    Har du brug for rådgivning?

    Det kan være rigtig svært at vide, hvordan man skal gribe situationen an. Vi sidder klar ved telefonerne på Kræftlinjen til at rådgive dig. 

    Kræftlinjen: 80 30 10 30

    Åbningstider: Hverdage kl. 9-21 og weekenden kl. 12-17 

    Læs om Kræftlinjen

  • Kan jeg komme på besøg på hospitalet, plejehjem eller hospice?

    Besøg på hospitalerne

    Hospitalerne har i udgangspunktet åbnet for, at pårørende kan komme med til undersøgelser, samtaler og behandlinger (også ambulante) på hospitalet. Og at man kan få besøg, hvis man er indlagt.


    Skal du på besøg på hospitalet, anbefaler myndighederne, at du – udover at være opmærksom på hygiejne og afstand - også tager et mundbind på, hvis du skal helt tæt på den, som du skal besøge. 


    Hvis der skulle opstå en særlig situation på hospitalet, hvor det handler om at inddæmme eventuel smittespredning, kan Styrelsen for Patientsikkerhed vælge at lukke for besøg i en periode. 


    Før besøg på hospitalet er det derfor en god ide at undersøge hvilke restriktioner, der gælder for det hospital, du skal besøge.


    Besøg på plejehjem

    Der gælder samme forholdsregler på plejehjem, som ved besøg på hospitalet. Skal du besøge en pårørende på plejehjem, så kontakt stedet før besøg for at høre, hvilke forholdsregler du skal tage.


    Besøg på hospice

    Det er i udgangspunktet muligt at besøge kritisk syge og døende, men det skal ske på en forsvarlig måde, så smittespredning undgås. Du må ikke møde op uden aftale, så tal med personalet på hospicet om hvilke forholdsregler, du skal tage, og lav en aftale med dem, inden du møder op.


    Se Sundhedsstyrelsens råd til besøgende her:


    Til besøgende - beskyt dine pårørende og andre

Læs alt om corona og kræft: 

Corona - forsiden

Sidst opdateret 20.10.20