Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at en lille patientgruppe med svært nedsat immunforsvar vil blive tilbudt et tredje vaccinestik mod corona-virus tidligere end resten af befolkningen. Langt de fleste er nu allerede vaccineret med tredje stik.

Langt de fleste personer med nedsat immunforsvar forventes at være beskyttet mod et alvorligt forløb med COVID-19, når de er færdigvaccinerede. Men personer med et svært nedsat immunforsvar kan have en nedsat eller manglende effekt af vaccinen. Derfor tilbydes de nu et tredje stik for at booste deres immunrespons og dermed beskytte dem mod et alvorligt forløb af COVID-19. 

Forskningen viser, at det overvejende drejer sig om personer med hæmatologiske kræftformer som f.eks. kronisk leukæmi, lymfom (lymfekræft) og sygdommen myelomatose.

Man skal være i aktivt sygehusforløb

Den behandlende læge på sygehus visiterer på baggrund af aktivt sygehusforløb. Man forventer ikke, at personer med svært nedsat immunforsvar følges i almen praksis eller hos speciallæge.

Inden for kræftområdet vil følgende i aktivt sygehusforløb med følgende sygdomme/tilstande tilbydes et tredje stik:

• Akut leukæmi eller kronisk myelomonocytær leukæmi
• Myelodysplastisk syndrom
• Kronisk lymfatisk leukæmi
• Myelomatose
• Lymfom
• Myelofibrose
• T-celle large granular leukæmi
• Kræftsygdom med aktiv kemoterapi i 2021 (Personer, som alene har modtaget stråleterapi eller anden aktiv anticancer-behandling er ikke omfattet)
• Visse lægemidler

Læs mere om, hvem der vil blive tilbudt 3. stik:

Udvalgte personer med svært nedsat immunforsvar

Personer med kræftformer som f.eks. bryst-, lunge-, prostata- og tyktarmskræft kan forvente at være beskyttet mod COVID-19 efter to doser.

Læs sundhedsstyrelsens retningslinjer for at se samlet liste over målgruppen for tredje vaccinestik:

Anbefalinger vedrørende revaccination mod COVID-19

Man får invitation i sin e-Boks

Hvis man er i målgruppen, vil man blive indkaldt via e-Boks inden for de kommende uger. Hvis man ikke hører noget, kan man eventuelt kontakte den sygehusafdeling, man tilhører – eller tale med behandlende læge næste gang, man er til kontrol, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed:

Personer med et svært nedsat immunforsvar bliver nu tilbudt en 3. dosis COVID-19 vaccine

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at alle mellem 65 og 85 år tilbydes revaccination.

Selvom langt de fleste forventes at være beskyttet mod et alvorligt forløb med COVID-19, når de er færdigvaccinerede, viser undersøgelser, at visse i gruppen kan have kan have en nedsat effekt af vaccinen. Og at effekten af vaccinen falder over tid.

Derfor tilbyder man nu et tredje stik for at booste  immunresponsen og dermed beskytte mod et alvorligt forløb af COVID-19. 

Alle får automatisk besked om tilbuddet via e-Boks.

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed:

Sundheds­styrelsen fremlægger plan for revaccination

Læs notat vedrørende revaccination:

Revaccination mod COVID-19

Revaccinationen af personer med svært nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller behandling er allerede i gang. Man vurderer løbende, om der bør tilføjes yderligere personer til gruppen.

Der er ikke truffet beslutning hos myndighederne endnu om, hvornår gruppen som helhed skal revaccineres. Det sker i løbet af oktober, skriver Sundhedsstyrelsen.

Øvrige del af befolkningen revaccineres i løbet af 2022.

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed:

Sundhedsstyrelsen fremlægger plan for revaccination

Læs notat vedrørende revaccination:

Sammenfatning af notat vedrørende revaccination mod COVID-19

Patienterstatningen oplyser, at man kan have ret til erstatning som patient eller pårørende i forbindelse med corona. For kræftpatienter kan det blandt andet være aktuelt med erstatning, hvis ens kræftdiagnose er blevet opdaget for sent under corona trods henvendelse til sundhedsvæsenet, og hvis forsinkelsen har forværret behandlingsforløb eller prognosen.

Du kan læse mere om erstatningsmulighederne på Patienterstatningens hjemmeside:

Erstatning for COVID-19

Har du brug for hjælp?

Har du brug for at tale om din situation med en rådgiver, er du velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 8030 1030.

Sundhedsstyrelsen har sammen med en ekspertgruppe undersøgt, om kræftpatienter med nedsat immunforsvar danner antistoffer mod corona, når de bliver vaccineret mod COVID-19.

Langt de fleste danner antistoffer

Konklusionen er, at hovedparten af de færdigvaccinerede kræftpatienter danner antistoffer. Langt de fleste kan derfor forvente at være godt beskyttet mod coronavirus, og anbefalingen til færdigvaccinerede kræftpatienter med nedsat immunforsvar er derfor, at de følger de generelle anbefalinger for vaccinerede personer.

Anbefalinger til dig, der er færdigvaccineret

Ganske få kræftpatienter kan opleve nedsat eller manglende effekt

Der kan være ganske få personer med meget nedsat immunforsvar, som kan opleve nedsat eller manglende effekt af vacciner generelt – og derfor også af corona-vaccinen.

Ifølge myndighederne kan det dreje sig om følgende:

• transplanterede personer
• personer med hæmatologiske sygdomme (f.eks. kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og nogle typer lymfom m.fl.)
• visse personer med primære immundefekter

Som udgangspunkt vil din egen læge informere dig, hvis du som  kræftpatient skal tage særlige forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvornår der kan være behov for at revaccinere særlige grupper, for eksempet hæmatologiske patienter. Læs mere i notatet her: 

Immunitet efter vaccination mod COVID-19 og infektion med COVID-19

Læs myndighedernes nyhed:

Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar

Læs mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

Myndighederne anbefaler ikke, at man rutinemæssigt tager en antistof-test. En antistof-test giver nemlig ikke det fulde billede af immunforsvarets respons på vaccinen, da den ikke kan måle den såkaldte cellulære immunitet, som også er en del af immunforsvaret.

Hvis der ikke kan måles antistoffer i blodet, er det derfor ikke ensbetydende med, at vaccination ikke virker. 

Du kan læse mere i myndighedernes notat:

Immunrespons hos personer med nedsat immunforsvar

Når du er vaccineret mod COVID-19 (du anses som færdigvaccineret 14 dage efter din sidste vaccination), har du en god beskyttelse mod corona. Det gælder også, hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med corona.

Anbefalinger for ALLE personer

Vaccinationen giver dig en ekstra beskyttelse. Det betyder, at du nu har mulighed for at: 

• være sammen med andre færdigvaccinerede uden at holde afstand eller bære mundbind
• være sammen med familie eller nære venner, som ikke er vaccinerede, uden at holde afstand eller bruge mundbind. Det gælder ikke, hvis du er sammen med en person i øget risiko, der ikke er færdigvaccineret
• du ikke behøver at gå i isolation, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19. Du skal dog stadig følge retningslinjerne om selvisolation og test, hvis du udvikler symptomer på COVID-19, uanset hvornår du måtte opleve disse symptomer
• du behøver ikke at blive testet regelmæssigt

Anbefalinger for personer i særlig øget risiko

Vaccination giver en ekstra beskyttelse og nedsætter risikoen for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Du behøver derfor ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko.

Vaccinationen giver dig mulighed for, at:

• du kan opføre dig som andre vaccinerede, og du behøver ikke tage særlige forholdsregler fx at bruge mundbind i private sammenhænge
• du kan deltage i aktiviteter med flere personer, f.eks. gå til fritidsaktiviteter
• du kan benytte offentlig transport og handle, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden
• du kan som udgangspunkt godt gå på arbejde, som du plejer. Du behøver f.eks. ikke at blive omplaceret. Du bør dog fortsat ikke varetage opgaver, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, f.eks. i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit
• du heller ikke skal omplaceres, hvis du er pårørende til en person i øget risiko, som er færdigvaccineret.

Er du i tvivl om, hvorvidt der gælder særlige individuelle forholdsregler for dig, så kontakt din praktiserende læge eller den læge, der behandler dig på hospitalet.

Se anbefalingerne for vaccinerede personer:

Anbefalinger til dig der er vaccineret

Få hjælp på Kræftlinjen

Har du brug for at vende din situation med en rådgiver, så er du altid velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 8030 1030.

Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19-epidemien, f.eks. tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.

Tog du allerede før COVID-19-epidemien særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, f.eks. ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør du stadig gøre det.  

Gode råd til dig i øget risiko:

• Følg i særlig grad Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn
• Brug mundbind. I enkelte tilfælde er der krav om mundbind, men det er også et godt råd at anvende mundbind i andre situationer, hvor det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre
• Overvej, om der skal laves ændringer på din arbejdsplads.

Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din situation.

Hvis du er færdigvaccineret, behøver du som udgangspunkt ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko og kan opføre dig som andre færdigvaccinerede – se afsnittet "Anbefalinger til dig, der er vaccineret", når du følger dette link: 

Personer i øget risiko

På Kræftlinjen får rådgiverne løbende spørgsmål, om man kan tåle at få corona-vaccinen, hvis man har nedsat immunforsvar.

Ifølge myndighederne kan personer med immundefekt, eller personer som får immunsupprimerende behandling, f.eks. højdosis prednisolon eller biologisk behandling, normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccinen kan dog være nedsat.

Hvis du er i tvivl, så tal med den læge, der behandler dig.

Immunhæmmende kræftbehandling (kemoterapi, højdosis steroid, biologiske lægemidler) kan nedsætte immunforsvaret hos kræftpatienter. Der kan også være nedsat immunforsvar i tiden efter behandlingen. Derfor kan nogle kræftpatienter være sårbare i forhold til coronasmitte.

Hvis en kræftpatient med øget risiko bliver syg af corona, kan der være større risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb. 

Kræftbehandling kan også påvirke kroppens funktioner i øvrigt – f.eks. lunger og hjerte, og du kan som kræftpatient også have andre sygdomme. Og det kan have betydning for forløbet, hvis du bliver smittet.

Hvis du er i tvivl så kontakt den afdeling, hvor du bliver behandlet. 

Du kan læse om kemoterapi og immunforsvar her:

Kemoterapi

- og holde dig orienteret om generelle råd og regler på coronasmitte.dk:

coronasmitte.dk - regler 

Hvornår skal jeg være særligt opmærksom?

Ring til din læge, hvis du oplever:

• Nyopstået hoste
• Feber
• Vejrtrækningsbesvær
• Sygdom over flere dage
• At du ikke får det bedre
• At symptomerne forværres

Ring, før du tager til lægen

Da du kan smitte andre, er det vigtigt, at du ikke møder op i venteværelset, men ringer først.

Sundhedsstyrelsen har skrevet en pjece med gode råd til dig, der er i øget risiko. Du kan læse den her:

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes nedenstående kræftsygdomme og tilstande at kunne medføre øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

• Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig
• Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling
• Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. hæmatologiske kræftsygdomme

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb hvis man smittes med med COVID-19 afhænger af ens overordnede helbredstilstand, ens alder og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret og derfor medfører en øget risiko.

Er du i tvivl, er det en god idé at få en individuel vurdering hos den behandlende læge på hospitalet eller din egen læge.

Her kan du læse Sundhedsstyrelsens information om, hvem der har øget risiko:

Personer med øget risiko ved COVID-19 

Pjece: "Gode råd til dig der er i øget risiko"

Gode råd til dig, som bor sammen med en person i øget risiko:

• Vær særligt opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske rådene – også børn.
• Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Gå straks i selvisolation, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer. Hvis du er smittet med ny coronavirus eller nær kontakt til en smittet og bor sammen med en person som er i øget risiko, kan du måske få bevilliget et isolationsophold uden for hjemmet. Kontakt din kommune for at høre mere. 

Hvis du som pårørende er blevet vaccineret mod COVID-19, er det fortsat vigtigt, at du overholder de generelle råd om smitteforebyggelse, hvis personen i øget risiko ikke selv er færdigvaccineret. Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Personer i øget risiko