Gå til sygdomsliste

Gode vaner når du er indlagt

Dit navn og CPR-nummer skal tjekkes før hver behandling, og når du skal have medicin.

Jeg har gjort det til en vane, når de spørger om mit navn, så rent spontant at give mit CPR-nummer. Det fungerer ganske fint. Det er altid blevet vel modtaget.

Kvinde med blærekræft

For at undgå at du bliver forvekslet med en anden, skal personalet sikre din identitet med navn og personnummer, hver gang du skal have medicin, undersøges og behandles. Hvis du ikke bliver spurgt, kan du for en sikkerheds skyld selv opgive navn og personnummer til lægen eller sygeplejersken.

Nogle fejl - som f.eks. at få forkert medicin - skyldes, at personalet ikke sikrer, at det er den rigtige patient, de står over for, f.eks. hvis to patienter hedder det samme.

På de fleste sygehusafdelinger får man identitetsarmbånd på med bl.a. navn og CPR-nummer. Tjek gerne oplysningerne på dit armbånd.

Sygeplejerske skubber en seng på gangen på et hospital.

Ved at skabe nogle gode vaner under dit kræftforløb, kan du selv være med til at undgå, at der sker fejl.

Fortæl personalet om dine erfaringer, vaner og behov

Hvis personalet har viden om f.eks. tidligere sygdom og din nuværende livsstil, kan de bedre give dig den bedst mulige behandling og tilbyde dig hjælp:

  • Fortæl personalet, hvis du er allergisk over for noget (medicin, bedøvelse, plastre, madvarer)
  • Fortæl personalet om dine vaner (kost, appetit, alkohol og rygning)
  • Fortæl personalet, hvis du tidligere har fejlet noget alvorligt, eller hvis der er arvelige sygdomme i din familie (kræft, sukkersyge eller hjerte-kar-sygdomme)
  • Fortæl personalet, hvis du tager medicin og naturmedicin (naturlægemidler, kosttilskud, homøopatiske midler og plantemidler)
  • Fortæl personalet, hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse med sundhedsvæsenet, eller hvis der er noget, der bekymrer dig

Personalet har tavshedspligt og kan kun videregive oplysninger om dig med din skriftlige tilladelse.

Undgå fejl i dit behandlingsforløb

  • Tag en pårørende med, når du skal indlægges, og når du skal til samtaler, der vedrører dit behandlingsforløb. Det er en fordel at være to om at lytte og stille spørgsmål
  • Spørg din læge om formålet med din behandling og hvilke risici, der er forbundet med den (f.eks. bivirkninger, komplikationer og senfølger). Du kan også spørge til hvilke konsekvenser det får, hvis du fravælger behandling. Du kan bede lægen om at informere om andre behandlingsmuligheder. Vær sikker på, at du og din læge er enige om, hvilken behandling du skal have
  • Spørg din læge om, hvordan du kan forvente at have det umiddelbart efter behandlingen
  • Spørg din læge om, hvordan du kan forvente at få det på længere sigt
  • Fortæl din læge, hvis du er allergisk over for bedøvelse og medicin
  • Hvis du tager medicin til daglig, kan du forhøre dig, om du skal fortsætte med at tage medicinen op til operationen og blive ved med at tage den efter operationen
  • Hvis du skal bedøves og har fået at vide, at du ikke må spise og drikke noget, er det vigtigt, at du overholder dette. Som hovedregel må du ikke spise eller drikke noget i de sidste timer inden en bedøvelse, fordi de normale reflekser i luftvejene ikke fungerer ved en fuld bedøvelse. Hvis man ikke har fastet, er der risiko for, at maveindholdet fejlsynkes i lungerne. Faster man, er den risiko minimal
Informeret samtykke før behandling

Det er påbudt ved lov, at man bliver grundigt informeret og accepterer betingelserne, inden en behandling sættes i gang. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du skal informeres om:

  • Det forventede resultatet af behandlingen og hvordan prognosen er i forhold til din almene tilstand, alder og eventuelle øvrige sygdomme
  • Risikoen for komplikationer i forbindelse med behandlingen
  • Risikoen for bivirkninger og gener efter behandlingen
  • Andre behandlingsmuligheder, som lægen finder forsvarlige
  • Risikoen ved ikke at lade sig behandle

Tal med personalet om smerter

Sig det til personalet, hvis du har ondt, og sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du får behov for ekstra medicin mod smerter og ubehag. Du kan også spørge personalet om, hvad du selv kan gøre, når du oplever smerte.

Læs mere:

Naturlægemidlers og kosttilskuds indvirkning på kræftbehandling:

Når du også får kræftbehandling 

Rygning og alkohols indvirkning på en operation:

Rygning og alkohol – forbered dig på operationen

Læs alt om at møde sundhedsvæsenet

Mød sundhedsvæsenet - forside

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter