Gå til sygdomsliste

Behandling af ukendt primær tumor med specifikke sygdomsbilleder

Hvis man har et sygdomsbillede, som ligner sygdomsbilledet ved specifikke kendte kræftsygdomme, vil man blive tilbudt behandling svarende til den kræftsygdom, som ens symptomer minder om, selvom primær tumor ikke er fundet.

Herunder kan du læse om behandlingen af forskellige typer ukendt primær tumor med specifikke sygdomsbilleder.

Kvinder med metastaser til lymfeknuder i armhulen

Er man kvinde, og har man lymfeknudemetastaser i armhulen af typen adenokarcinom, og er der ingen tegn på sygdom andre steder, skal man undersøges og behandles som ved brystkræft.

Behandling kan enten være en operation, hvor man får fjernet brystet (mastektomi) og lymfeknuder i armhulen. Behandlingen kan også være en operation, hvor man får fjernet lymfeknuder i armhulen efterfulgt af strålebehandling af brystet.

Efterbehandling vil enten være kemoterapi eller anti-hormonbehandling, alt efter om kræftcellerne er hormonfølsomme eller ej. Prognosen er den samme som ved brystkræft med spredning til lymfeknuder i armhulen.

Brystkræft

Kvinder med adenokarcinom i bughulen

Er man kvinde, og har man kræftceller af typen adenokarcinom samt væske i bughulen (ascites), er den primære tumor ofte udgået fra æggestokkene eller fra bughinden. Kræft i bughinden (primær peritoneal carcinose) opfører sig som æggestokskræft, og man skal derfor undersøges og behandles, som om man har kræft i æggestokkene.

Behandlingen er operation kombineret med kemoterapi. Prognosen er den samme som for æggestokskræft, der har bredt sig uden for æggestokkene.

Æggestokkræft

Mænd med knoglemetastaser og forhøjet PSA-værdi i blodet

Er man mand, og har man knoglemetastaser af typen adenokarcinom samt forhøjet PSA-værdi i blodet, bør man undersøges og behandles, som om man har prostatakræft. PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et naturligt forekommende enzym, der kan måles i blodet.

Prostatakræft

Mænd med lavt differentieret karcinom i bughulen eller brysthulen

Er man mand under 50 år med kræftceller af typen lavt differentieret karcinom i lymfeknuder bagtil i bughulen og/eller lymfeknuder midt i brysthulen, kan der være tale om kræft udgået fra testiklerne eller fra primitive kimceller et andet sted i kroppen.

Hvis lægen vurderer dette som en mulighed, får man tilbudt samme behandling som ved testikelkræft i form af kemoterapi.

Testikelkræft

Lymfeknudemetastaser kun på halsen

Har man kræft i en lymfeknude på halsen, og er kræftcellerne af typen planocellulært karcinom eller lavt differentieret karcinom, får man behandling som ved en hoved-halskræft.

Behandlingen består af strålebehandling eventuel kombineret med kemoterapi.

Danish Head and Neck Cancer Group anbefaler, at man ved ukendt primær tumor med metastase på halsen får fjernet mandlerne på begge sider.

Lymfeknudemetastaser kun i lysken

Har man kræft i lymfeknuder i lysken, og er cellerne af typen planocellulært karcinom eller lavt differentieret karcinom, er kræften ofte udgået fra kønsorganerne (livmoderhals, skede, skamlæber, penis), blære eller endetarm.

Hvis lægen ved undersøgelserne ikke finder den primære tumor, vil behandlingen ofte være enten fjernelse af lymfeknuderne ved operation og/eller strålebehandling af lysken. I nogle tilfælde bliver man også tilbudt kemoterapi.

Læs mere generel information om:

Operation

Strålebehandling

Kemoterapi

Smertelindrende behandling

Kræft, der har spredt sig i kroppen, kan give smerter. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.

Derudover findes en lang række lægemidler, der kan hjælpe ved forskellige symptomer, og som også kan forbedre smertebehandlingen. Det kan f.eks. være afføringsmidler, kvalmestillende medicin, muskelafslappende og beroligende medicin.

Endelig kan samtaler med lægen eller en psykolog samt særlige teknikker, som for eksempel afspænding og visualisering, virke smertelindrende. Læs mere om smertebehandling:

Smertebehandling

Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet

Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs alt om behandling af ukendt primær tumor:

Behandling af ukendt primær tumor – forsiden

 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende