Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved hjernetumorer

Ved mistanke om en hjernetumor vil den første undersøgelse, du får, ofte være en neurologisk undersøgelse efterfulgt af en MR-scanning af hjernen.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Neurologisk undersøgelse

Ved mistanke om en hjernetumor vil du først få foretaget det, man kalder en neurologisk undersøgelse. Formålet med den neurologiske undersøgelse er at finde ud af, om der er tegn på, at nervesystemet ikke fungerer, som det skal.

Oftest er det den lokale hospitalsneurolog (en speciallæge i nervesystemet) eller en neurokirurg (speciallæge som opererer hjerne, rygmarv og nervevæv), som foretager de indledende undersøgelser.

Hvis den neurologiske undersøgelse giver mistanke om en hjernetumor, får du tilbudt et såkaldt kræftpakkeforløb, og bliver henvist til en scanning. Det vil oftest være en MR-scanning, men kan også være en CT-scanning.

MR-scanning

Ved en MR-scanning bliver man ikke udsat for røntgenbestråling, men derimod et kraftigt magnetfelt. Magnetfeltet er så kraftigt, at man ikke må have metaldele i kroppen. Det gælder dog ikke plomber i tænderne.

En MR-scanning viser betydeligt flere detaljer end CT-scanning, og hjernen kan ses fra alle vinkler ved denne undersøgelse. Læs mere om undersøgelsen:

MR-scanning

CT-scanning

En CT-scanning er en undersøgelse, hvor der bliver taget en række røntgenbilleder hurtigt efter hinanden. Herefter bliver billederne bearbejdet i en computer. Denne teknik giver deltaljerede billeder af hjernen, så lægen kan se, hvor og hvor dybt en eventuel knude sidder.

Der laves oftest to sæt scanninger. Ét uden og ét med kontraststof, som bliver sprøjtet ind i en blodåre. Kontraststoffet gør det nemmere at se knuder, betændelse og blodkar. Læs mere om scanningen:

CT-scanning

CT-scanningsbillede af hjerne uden kontrastvæske

CT-scanning uden kontrastvæske af en hjernetumor af typen glioblastoma multiforme. Tumoren sidder midt i det mørke område bagtil i hjernen. Det var ikke muligt at fjerne hjernetumoren, men patienten blev behandlet med stråle- og kemoterapi.

CT-scanningsbillede af hjerne med kontrastvæske

Her ses en CT-scanning med kontrastvæske en glioblastoma multiforme, der også sidder midt i det mørke område bagtil i hjernen. Kontrastvæsken optages af tumoren, fordi en barriere mellem hjernevævet og blodkarrene er brudt.

Scanningsbilledet kan være en god hjælp til at forstå sin sygdom. Nogle patienter får et enkelt epileptisk anfald som det første symptom, og de kan have svært ved at tro på, at de har en hjernetumor. Ofte beder vi patienterne om at tage et billede af scanningsbilledet med deres mobiltelefon.

Overlæge Charlotte Aaquist Haslund

PET/CT-scanning

PET/CT-scanning kan bruges i den videre udredning, når man har fået sin diagnosen.

Ved en PET/CT-scanning får man indsprøjtet et radioaktivt sporstof, som vil sætte sig de steder i kroppen, hvor der er kræft. I mange tilfælde er det kun hjernen, der undersøges, men hele kroppen kan undersøges på en gang.

Neurokirurgen kan bruge PET/CT til at få bedømt en hjernetumors aktivitet og derefter tage en vævsprøve fra det mest aktive område i tumoren. Læs mere om undersøgelsen:

PET/CT-scanning

På baggrund af billedundersøgelserne kan lægen få et fingerpeg om, hvad der er galt, og han kan bruge billederne  til at planlægge den videre udredning i forbindelse med en operation.

Undersøgelserne er vigtige, for at du kan få en præcis diagnose og tilbudt den bedst mulige behandling.


Læs alt om hjernetumorer:

Hjernetumorer - forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.