Undersøgelser og diagnose ved Hodgkin lymfom
For at finde ud af om der er tale om Hodgkin lymfom, vil du få undersøgt en række blodprøver, og en lymfeknude vil blive undersøgt i mikroskop. Man kan først få diagnosen Hodgkin lymfom, når undersøgelse af væv viser, at der er tale om kræftceller.
Sådan bliver du undersøgt hos lægen
Symptomerne på lymfeknudekræft er ofte almene symptomer, der kan skyldes andre sygdomme. F.eks. større ufrivilligt vægttab, udtalt træthed og feber af ukendt årsag.
Det kan være en kombination af flere symptomer samtidig, der får lægen til at mistænke lymfeknudekræft. Det første symptom på lymfeknudekræft kan være én eller flere forstørrede lymfeknuder (over 1,5-2 cm i diameter) uden anden kendt årsag, men lymfekræft giver ikke altid mærkbart forstørrede lymfeknuder.
Hvis din læge er i tvivl
Symptomer, der typisk bliver set ved lymfeknudekræft, kan også være tegn på andre sygdomme. Ved mistanke om lymfeknudekræft, f.eks. ved fund af én eller flere forstørrede lymfeknuder, kan din læge vælge at henvise dig videre til nærmere undersøgelse på forskellig måde. Et diagnostisk pakkeforløb er udviklet til at udrede patienter med uspecifikke symptomer, der giver mistanke om kræft.
Oversigt over mulige pakkeforløb:
|
Placering af hævede lymfeknuder: |
Henvisning til: |
Pakkeforløb type: |
|
Hoved-halsregionen |
Øre-næse-hals-læge |
Pakkeforløb for hoved-halskræft |
|
Armhule hos kvinder |
|
Pakkeforløb for brystkræft |
|
Armhule hos mænd |
Diagnostisk Pakkeforløb |
|
|
Alle andre lokaliseringer |
Diagnostisk pakkeforløb Pakkeforløb for lymfeknudekræft |
Hvordan bliver diagnosen stillet?
For at kunne stille diagnosen, er det nødvendigt at få fjernet en lymfeknude eller andet væv, så der kan blive foretaget en undersøgelse af celler med et mikroskop. Du vil få fjernet lymfeknuden ved et lille kirurgisk indgreb i lokalbedøvelse eller foretaget nåleprøver fra organer eller dybereliggende lymfeknuder, også ofte i lokalbedøvelse.
Der kan gå op til 2 uger, før du får svar på prøven. Lymfeknuden skal igennem en række specialundersøgelser for at sikre, at en korrekt diagnose bliver stillet. Sommetider kan det være nødvendigt at tage flere vævsprøver.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom du måske længe har haft mistanke om noget alvorligt.
Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, du skal tage stilling til. Du skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, din økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra dit eget netværk.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse
Hvad sker der, hvis vævsprøve viser kræft?
Hvis vævsprøven viser Hodgkins lymfom bliver du henvist til nærmere undersøgelse i et pakkeforløb for lymfeknudekræft på en hæmatologisk afdeling.
På hæmatologisk afdeling vil du få foretaget flere blodprøver og eventuelt nye scanninger.
For at få et indtryk af sygdommens omfang og dine organers funktion, undersøger lægerne bl.a., om antallet af blodceller er normalt, og om lever- og nyrefunktion er normal. Hvis spredningen af sygdommen er begrænset, kan de fleste blodprøver være normale.
En PET/CT-scanning er en effektiv metode til at undersøge, hvor udbredt lymfekræften er i kroppen.
Ved PET-scanningen får du gennem et drop i en blodåre et radioaktivt mærket sukkerstof, som vil blive optaget i væv med øget aktivitet, f.eks. hvis der er aktive kræftceller. Undersøgelsen gør det muligt at se forstørrede lymfeknuder og organer, som er påvirket af lymfekræften. På den måde er det muligt at bestemme, hvilket stadie (1-4) lymfekræftsygdommen er i.
PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor man i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. Undersøgelsen bliver ofte lavet i forbindelse med stadieinddelingen, men også senere, når det skal vurderes, hvor godt behandlingen har virket.
I sjældne tilfælde laves knoglemarvsundersøgelse. Ved hjælp af et mikroskop kan lægen se, om der er mange unormale celler i knoglemarven.
Når man skal have lavet en knoglemarvsundersøgelse, bliver man stukket i bagerste hoftekam. Ved hjælp af en nål suger lægen eller sygeplejersken lidt knoglemarv ud. Undersøgelsen er relativt hurtig, og den knoglemarv, der er blevet fjernet, bliver hurtigt gendannet. Du bliver lokalbedøvet i forbindelse med undersøgelsen. Bagefter kan du være øm et par dage på det sted, hvor nålen har været.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen?
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose.
Lægerne ser på resultaterne af de undersøgelser, du har været igennem, din alder og eventuelle andre sygdomme.
Stadieinddeling
Når behandlingen skal planlægges, danner lægen sig et overblik over sygdommen og ser på, hvilket stadie sygdommen er. Stadieinddelingen fastlægger, hvor meget sygdommen har bredt sig. Stadieinddeling er et vigtigt redskab, når lægerne skal vælge den bedst egnede behandling.
Stadieinddeling af Hodgkin lymfom
Der er fire stadier ved Hodgkin lymfom:
- Stadie 1: Kun lymfeknuder i et enkelt område af kroppen er syge
- Stadie 2: Lymfeknuder i flere områder
- Stadie 3: Lymfeknuder på begge sider af mellemgulvet ramt af sygdom
- Stadie 4: Udbredt sygdom i organer uden for lymfesystemet er ramt af sygdom. f.eks. i knogler eller lever
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller noget familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge om du har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere: