Spring navigation over
  1. 1

    Få hjælp til senfølger

  2. 2

    Rådgivning og støtte

  3. 3

    Tilbage til arbejdslivet

  4. 4

    Styrk krop og sind

Tilbage til arbejdslivet

Efter kræftbehandling kan det være svært at vende tilbage til arbejdslivet, især hvis du oplever senfølger. Her får du råd og støtte til at komme godt i gang igen – i det tempo og omfang, der passer dig.

Mange kræftpatienter har været helt eller delvist sygemeldt fra deres arbejde, mens behandlingen har stået på. Måske overvejer du, om du magter at genoptage dit arbejde på grund af senfølger. Det er ikke ualmindeligt, at man i lang tid efter en kræftbehandling kan føle sig meget træt og mærket af senfølger.

  • Hold så vidt muligt kontakt til arbejdspladsen under din sygemelding, f.eks. ved at komme på besøg, deltage i møder, sende en mail eller have en kontaktperson på arbejdspladsen
  • Inden du går i gang med at arbejde igen, er det en god idé at overveje, hvad du vil sige til dine kolleger om din sygdom
  • Tal med din arbejdsgiver om andre arbejdsopgaver, hvis du ikke kan udføre dem, du havde, før du blev syg. Det kan også være, at din arbejdssituation kan forbedres ved, at du får indrettet din arbejdsplads, så den passer til din nye situation
  • Genoptag arbejdet, når du kan overskue det. Hellere tidligere på deltid end sent på fuld tid
  • Start i et omfang, som du kan overskue. Overvej både arbejdstid og arbejdsopgaver
  • Lav aftaler med mulighed for fleksibilitet og mulighed for justering. Aftal et tidspunkt for opfølgning
  • Vær ærlig over for dig selv og andre, når du vurderer, hvad du kan klare
  • Vær tålmodig og brug de erfaringer, du gør dig undervejs
  • Forsøg ikke at leve op til, hvad andre måske gør eller kan
  • Søg råd hos andre - f.eks. din læge, jobcentret, fagforeningen eller kollegerne

  • Hvis du ikke kan klare dit tidligere job, kan du tale med din arbejdsgiver om, hvorvidt du kan få andre arbejdsopgaver. Måske efter optræning i et praktikforløb eller en periode med løntilskud
  • Hvis der er udsigt til, at du kan komme i fleksjob på din arbejdsplads, skal du sammen med din tillidsrepræsentant sørge for at lave skriftlige aftaler om dine ændrede arbejdsforhold
  • Det er altid jobcenteret, der godkender aftaler om praktik, løntilskud og fleksjob
  • Kontakt gerne jobcentret og spørg, om de kan hjælpe dig, hvis du har mistet dit arbejde pga. sygdom eller ikke kan klare dit nuværende job
  • Har du ikke mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal du tale med kommunen om muligheden for pension
Jeg har en fornemmelse af, at nogle af mine kolleger tror, at jeg er blevet en anden person. At jeg måske har ændret karakter. Så jeg synes, min opgave er at sige til folk: 'Jamen, jeg er mig! Jeg er den, jeg var, før jeg blev syg'
Tidligere kræftpatient

Dine muligheder og rettigheder

Læs mere om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, arbejdsskade, førtidspension og job med løntilskud.

Næste kapitel

Oversigt

  1. 1

    Få hjælp til senfølger

  2. 2

    Rådgivning og støtte

  3. 3

    Tilbage til arbejdslivet

  4. 4

    Styrk krop og sind