Reaktioner efter kræft
Når behandlingen for kræft er overstået, er det almindeligt både at være glad og lettet, men også at opleve usikkerhed og frygt. Måske reagerer du helt anderledes, end du havde forventet.
Til cancer.dk
Mange oplever at have brug for rådgivning og støtte i tiden efter kræftbehandlingen er slut. Det kan opleves som om hospitalet slipper, og man pludselig er alene om at håndtere en ny situation.
Tøv ikke med at kontakte os. I Kræftens Bekæmpelse er vi klar med både viden, professionel rådgivning og muligheden for at møde andre, der har personlige erfaringer med kræft. Du kan f.eks. deltage i samtalegrupper og forskellige kurser og aktiviteter.
Se mere om de forskellige muligheder herunder:
Du er velkommen til at ringe eller skrive til Kræftlinjen, hvis du har spørgsmål om kræft eller brug for rådgivning og støtte. Her taler og skriver du med professionelle rådgivere. Alle berørt af kræft kan benytte Kræftlinjens gratis rådgivning.
Tlf. 80 30 10 30
Kontakt din nærmeste kræftrådgivning for at høre nærmere om mulighederne lokalt.
Læs mere og find kontaktinfo:
På Cancerforum.dk, som er Kræftens Bekæmpelses online-mødested, kan du møde andre kræftpatienter og pårørende. Her kan du udveksle tanker og erfaringer med mennesker, der har prøvet noget af det samme som dig. Der er grupper for forskellige diagnoser og emner. Se mere:
Vi tilbyder online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte. Her kan du deltage uanset hvor i landet, du bor. Se aktuelle grupper:
Når behandlingen for kræft er overstået, er det almindeligt både at være glad og lettet, men også at opleve usikkerhed og frygt. Måske reagerer du helt anderledes, end du havde forventet.