Gå til sygdomsliste

Om øjet

Øjnene rummer synssansen, som er en reaktion på lys via nervesystemet. Synet gør det muligt at registrere farver, former og bevægelse, og mængden af lys styrer vores døgnrytme og regulerer flere af kroppens hormoner.

Øjenlågene

Øjnene bliver beskyttet af øjenlågene, og øjenvipperne i kanten af øjenlågene skal forhindre, at der kommer fremmed­lege­mer ind i øjet. Øjenlågene sørger også for at fordele tårevæsken, og holder derved øjet rent og fugtigt.

Indersiden af øjenlågene og øjeæblets forreste halv­del er beklædt med en fugtig gennemsigtig slimhinde kaldet bindehinden (conjunctiva).  

I både det øvre og nedre øjenlåg findes en række talgkirtler (Meibomske talgkirtler). Talgkirtlerne producerer olie, som tømmes langs øjenlågskanten, og som smører overfladen af ​​øjnene, når man blinker. Olien sørger for at binde tårevæsken til øjets over­fla­de og hæmmer fordampning.

Ved øjenvippernes rod findes desuden øjenlågets svedkirtler og kirtler, som holder øjenvipperne smurt.  

Tårekirtlerne

Tårer bliver produceret i tårekirtlerne, som findes under det øvre øjenlåg ud mod tindingen. Tårekirtlerne danner en film af tårer, der fugter øjets overflade, holder øjnene rene og er nød­ven­dige for et godt syn.

Tårerne samles i den lille trekant i den indre øjenkrog, og løber via tårepunkterne i kanten af det øvre og nedre øjenlåg ned i tårekanalerne til tåresækken og herfra ned til næsehulen. Her fordamper tårevæsken normalt, men ved gråd oplever man, at næsen løber.

Hornhinden (cornea)

Den gennemsigtige, krumme hornhinde beskytter for­siden af øjet som et vindue hen over den runde farvede regnbuehinde og pu­pillen. 

Hornhindens overflade er meget følsom. Hvis noget berører hornhinden udløses en refleks, der lukker øjet og modvirker at fremmedlegemer rammer øjet. Hornhindens krumning sørger sammen med øjets linse for, at lyset brydes korrekt og dermed samler et skarpt billede på nethinden.

Bindehinden (konjunktiva)

Hornhinden omgives af bindehinden, der er en gennemsigtig slimhinde, der dækker det hvide i øjnene og indersiden af øjenlågene. Konjunktiva fugter øjet ved at danne slim og lidt tårevæske. Den øvrige produktion af tårer står tårekirtlen for.

Senehinden (sclera) ses som det hvide i øjet

Gennem den gennemsigtige bindehinde ses senehinden som det hvide i øjnene. Det er en stærk hvid hinde, der dækker hele øjeæblet, og beskytter øjets indre dele. Uden på senehinden sidder seks små muskler på hvert øje, der kan bevæge øjeæblet i alle retninger og rotere det om dets egen akse.

Øjets indre:

Regnbuehinden (iris)

Regnbuehindens funktion er at regulere den mængde lys, der kommer ind i øjet og rammer nethinden. Pupillens størrelse ændres af musklerne i regnbuehinden. Ved kraftigt lys bliver pupillen mindre, og i svag belysning bliver pupillen stor og lader mere lys passere.

Øjen­far­ven bestemmes af pigmentet i regnbuehindens forreste lag sammen med bagfladen, som består af mørke pigmentceller, der forhindrer lyset i at trænge igennem.

Strålelegemet (corpus ciliare)

Strålelegemet sidder som en ring bag regnbuehinden. Det er en muskel, der kan ændre pupillens størrelse og formen på øjets linse, når øjet stiller skarpt. Her findes også en kirtel, der danne væsken mellem hornhinden og regnbuehinden.

Linsen

Lys, der har passeret pupillen, passerer videre til den glasklare linse. Linsen kan ændre form (ak­kom­modere) og derved stille skarpt på forskellige afstande. Denne evne aftager med alderen, ligesom linsen gradvist kan blive uklar (grå stær).

Glaslegemet

Øjets runde indre består af en klar geleagtig masse, som består af 99% vand. Det kaldes glaslegemet, og holder nethinden på plads.  

Nethinden (retina)

Nethinden beklæder øjets indre, og her bearbejdes og transporteres de elektriske synsimpulser videre gennem synsnerven til hjernen, der fortolker impulserne som billeder. Nethinden består blandt andet af et lysopfattende nervecellelag med et pigmenteret lag udenpå.

Det lysopfattende nervecellelag har en kompleks opbygning af lysopfattende celler, kaldet tappe og stave. Tappene er aktive i dagslys og kan se farver, mens stavene opfatter sort/hvidt og fungerer som nattesyn og er meget mere lysfølsomme.

I den såkaldte ’gule plet’ helt bagtil i øjet findes mange tappe, og her foregår øjets skarpeste billeddannelse.

Uden for den gule plet indeholder nethinden primært stave, og her er det perifere syn lokaliseret. Det perifere syn kan bruges til at orientere sig med.

Det mindst følsomme sted i nethinden er den såkaldte blinde plet, hvor synsnerven træder ud af øjet.

Uden på nethinden, på indersiden af senehinden, ligger årehinden, som leverer ilt og næringsstoffer til nethinden.

Årehinden

Årehinden ligger mellem nethinden og senehinden. Den dækker hele øjeæblet og hænger fortil i øjet sammen med strålelegemet og regnbuehinden. Årehindens blodforsyning leverer ilt og næringsstoffer til nethinden.


Læs alt om kræft i øjet og øjenomgivelserne:

Kræft i øjet (forside)

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning