Hvad er en mindegave?
En mindegave er en velgørende donation, der kan gives som en del af et meningsfuldt og smukt farvel. Der er flere måder at donere på – læs mere her.
Mindegave - en del af et smukt og meningsfuldt farvel
Når tiden kommer til at sige det sidste farvel, kan det være afdødes eller nærmeste pårørendes ønske at støtte kræftsagen. En mindegave er en velgørende donation, som kan gives i forbindelse med bisættelser eller begravelser. Nogle vælger også at give en mindegave igen og igen - det kan for eksempel være på årsdagen for dødsfaldet, på fødselsdagen eller i forbindelse med højtider.
En mindeindsamling er en måde at give en mindegave på
En digital mindeindsamling er en personlig indsamlingsside, hvor du sammen med familie og venner har mulighed for at mindes og hylde en person, som er gået bort – samtidig med at du samler penge ind til kræftsagen.
Hvordan støtter man en mindeindsamling?
Hvis de pårørende har valgt at oprette en digital mindeindsamling, har du mulighed for at støtte den.
Din donation støtter forskning, forebyggelse og hjælp til kræftpatienter og pårørende.
Sådan støtter du en mindeindsamling, som ikke ligger online
Har nærmeste pårørende opfordret til at støtte en mindeindsamling, og kan du ikke finde den online, så kan du i stedet give en mindedonation ved at udfylde denne formular og oplyse navn på afdøde.
En mindegave kan gives via bankoverførsel
Ønsker du at give en velgørende mindegave via bankoverførsel, eller er du bosiddende i udlandet – så se her, hvordan du gør. Det er vigtigt, at du husker at mærke indbetalingen med afdødes fulde navn.
Pårørende modtager besked om, hvem der har doneret
Digitale indsamlinger
Når de pårørende har oprettet en digital indsamling på vores hjemmeside, kan de følge donationerne direkte på indsamlingssiden. Her vises også de personlige hilsner, som giverne eventuelt har skrevet. Med mindre en donation er anonym, fremgår beløbet også på mindeindsamlingen.
Ikke-digitale indsamlinger
Ved mindedonationer givet via betalingsformular eller kontooverførsel til en ikke-digital indsamling registreres donationen på den ugentlige giveroversigt, hvis afdødes fulde navn er oplyst. Vi kan dog kun dele oplysningerne, hvis de nærmeste pårørende selv har givet samtykke til at samle ind til minde om afdøde hos Kræftens Bekæmpelse.
De pårørende modtager kun navnene på giverne og aldrig beløbet på donationerne.
Da der kan komme donationer i længere tid efter begravelsen eller bisættelsen, er det altid muligt at kontakte Medlemsservice på tlf. 35 25 75 40 og få tilsendt en opdateret giverliste. Der sendes kun giveroversigter i de uger, hvor der er modtaget nye donationer.
Hvad skriver man i en dødsannonce?
Er der et ønske om, at familie og venner betænker kræftsagen til begravelsen eller bisættelsen, kan det være en god ide at skrive det i dødsannoncen. Se her, hvordan du eventuelt kan skrive det.
Tekst i dødsannoncen