Til cancer.dk
32-årige Lisa stod på tærsklen til et nyt kapitel og sit første rigtige ’voksenjob’. Men i stedet startede voksenlivet med kemo.
Den sidste dag i Lisas normale liv er en mandag i marts.
Hun er til en jobsamtale. Den går sindssygt godt. Og hun burde være fuld af spænding og begejstring.
Samtalen er i en virksomhed, hvor hun har været knap to måneder i praktik, og her kan de se potentialet for en ansættelse, efter hun har afleveret sin professionsbachelor i urban landskabsarkitektur.
Hun er 32 år, bor i hus med sin kæreste og er på vej ud i sit første rigtige voksenjob med kurs mod en ambitiøs karriere.
Det hele er timet og tilrettelagt. Troede hun.
Da hun træder uden ad døren på praktikstedet, ved både praktikstedet og hun, at hun alligevel ikke kommer tilbage foreløbigt.
Hendes kæreste sidder i bilen og venter. Han skal køre hende videre til onkologisk afdeling.
Nogle måneder tidligere, i vinteren 2024, opdager Lisa en knude i sit bryst.
Dem har hun oplevet en del af siden puberteten. Men den her bliver ved med at vokse, blive hårdere og til sidst bule ud.
Det bliver starten på et længere og opslidende udredningsforløb, og da diagnosen står klart, føler hun sig allerede mørbanket af alle de undersøgelser, hun har været igennem.
Hun har luret, at det nok er alvorligt. Alligevel føles ordet ”brystkræft” som at få en stegepande i hovedet. Og hun skal lige ryste slaget af sig, før hun forstår, hvad der venter hende.
Snart sidder Lisa og hendes kæreste til den første samtale på onkologisk afdeling og bliver præsenteret for en behandlingsplan – hun skal både have kemo, antihormonbehandling, operation og stråler.
I slutningen af marts er det første dag i behandlingen.
Her træder Lisa ud af det liv, hun kender – og tvinges ind i et andet, som slet ikke er det, hun drømte om, og som hun har mistet kontrollen over.
Lisa kender ikke andre, der har været igennem en kræftbehandling. Men det, der er mest håndgribeligt og skræmmende for hende, er forandringen af hendes krop.
At miste håret indser hun hurtigt er det mindste. Men at hun skal have amputeret en del af sin krop – som hun ovenikøbet er rigtig glad for – er en stor sorg.
- Jamen, du får jo bare et par nye bryster, siger folk til hende.
Men det er ikke hendes egne bryster. Og hun er nervøs for at skulle igennem en stor operation.
Inden Lisa starter i kemobehandling, vælger hun at få klippet sit hår og donere det væk.
Hun prøver forskellige parykker. Men ender dog med at være mest komfortabel uden.
Da hun senere får fjernet sit ene bryst, bliver denne protese hendes nye følgesvend.
Hun får også antihormonbehandling, som giver samme gener som overgangalderen, f.eks. hedeture, smerter og vægtøgning.
Samtidig føler Lisa sig anderledes og ensom på hospitalet.
Når hun kigger rundt på den stue, hvor hun sidder og får kemo, er hun omgivet af ældre kvinder.
De deler ikke Lisas smerte over at skulle miste et bryst. Eller den uforløste energi i at føle sig sat på bænken, lige før kampen skulle fløjtes i gang.
Mens Lisa er i behandling, holder hun sig dog stadigvæk i gang.
Med stædighed, forholdsvist milde bivirkninger og en rummelig bachelormakker formår hun nemlig at arbejde videre på sit bachelorprojekt.
Hver gang makkeren Bjørn kommer hjem til hende, og de sidder og skriver på projektet, glemmer hun nærmest, at hun har kræft.
På den måde giver studiet hende pauser fra sygdommen og behandlingsforløbet.
Helt op til eksamensdagen er det usikkert, om makkerparret kan nå i mål.
Så da dagen for det mundtlige forsvar kommer, den grønne dug er rullet ud og Lisa står pilskaldet sammen med Bjørn, klar til at præsentere, føler hun en kæmpe forløsning.
Da de kommer ud af eksamenslokalet, står både hendes forældre, kæreste og nogle kollegievenner klar som ventet.
Men også en person, som Lisa er rørt og overrasket over at se – nemlig hendes nærmeste kollega fra praktikstedet.
At opleve reaktionerne på, at hun har gennemført studiet, bekræfter hende i, at hun bør være stolt af sig selv.
Efter eksamensdag styrer Lisa også mod en anden særlig dag: Den dag, lægerne kan erklære hende kræftfri.
Men da dagen kommer, og lægen siger ’du er kræftfri’, føler hun sig tom.
Tidligere troede hun, at det var som en slutdato. At hun derefter kunne vende tilbage til alt det, hun kom fra.
Men behandlingsforløbet har været som at kravle op på et bjerg. Nu skal hun til at finde ned igen. Det er mindst lige så hårdt.
Hun skal nu i forebyggende behandling for tilbagefald og får kemopiller, udover antihormonbehandlingen, som hun allerede er i gang med. Senere venter en rekonstruktion.
Hun er hverken klar til at arbejde, eller ved om hun kan få børn. Og når hun kigger sig i spejlet, ser hun det manglende bryst, skaldede hoved og den rundere figur.
Dagen bliver ikke en milepæl. Nærmere en kæmpe fuser.
Den sidste dag i Lisas normale liv ligger nu halvandet år tilbage.
Turen ned af bjerget er stadig ikke afsluttet. Men snart skal hun starte i et praktikforløb igen, som vil hjælpe hende tilbage til hverdagen og arbejdsmarkedet.
Noget, som både er forbundet med stor spænding og en vis nervøsitet.
Samtidig har kræften rykket ved hendes prioriteter. Hun er stadig ambitiøs, men jobbet skal ikke fylde alt på bekostning af hendes relationer.
Den har også lært hende, at ikke alt kan kontrolleres, planlægges og forudses.
Men at hun skal tro på sig selv.
Den følelse hun havde, du hun trådte ud af eksamenslokalet, tager hun med sig videre i livet.
Katrine fik som 20-årig besked på, at hun bærer BRCA1-genet. Hun vidste, hun en dag kunne blive syg – men ikke at det ville ske, netop som livet for alvor skulle begynde.
Forholdet og drømmene var lige begyndt at spire. Så blev han diagnosticeret med kræft. Det her er Glenn og Cecilies historie om at blive kærester med en uhelbredelig sygdom i hælene.
Julie fik konstateret uhelbredelig kræft som 31-årig. Selvom hun er syg, må livet gerne byde på ’leverpostej’ – og en ny kæreste.
I foråret mistede Brian sin kone Julie til kræft. I sygdomsforløbet op til blev al fokus vendt mod familien, og i dag har relationer, mærkedage og gaver fået en helt ny betydning for ham.
Et kræftforløb kan også påvirke din økonomi og dit arbejdsliv. Læs bl.a. om sygedagpenge og andre økonomiske tilskud, og find gode råd til, hvordan du håndterer en sygemelding eller vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Ung Kræft arbejder for, at ingen unge kræftpatienter, pårørende og efterlevende i alderen 18-39 år skal stå alene med kræft. Find flere fortællinger om at være ung og berørt af kræft, og læs om mulighederne for at møde andre.
Hvert år rammes over 5.000 kvinder i Danmark af kræft. Det svarer til, at 1 ud af 8 kvinder får brystkræft på et tidspunkt i livet. Læs andres erfaringer, eller giv din støtte til forskning, forebyggelse og patientstøtte inden for brystkræftområdet.