Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved nyrebækken- og urinlederkræft

Ved mistanke om kræft i nyrebækkenet og urinlederne får man foretaget en CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og af urinleder og nyrebækken (uretero-nefroskopi).

Hvis den praktiserende læge har mistanke om nyrebækken- og urinlederkræft, bliver man henvist til nærmere undersøgelse hos en urolog (urinvejskirurg) - et såkaldt pakkeforløb. Læs mere:

Pakkeforløb

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Lægen (urologen) vil spørge til ens vandladning. Ved smerter i lænden vil lægen spørge om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.

Desuden føler lægen efter, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der måske kan føles en knude. Man får også taget blodprøver og undersøgt sin urin for blod.

Ved hjælp af en række undersøgelser kan lægen få mere viden om sygdommens karakter. De første undersøgelser er som regel en CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).

Hvis der er mistanke om nyrebækken- og urinlederkræft, får man foretaget en kikkertundersøgelse (uretero-nefroskopi) af urinlederne og nyrebækkenet. Dette sker i fuld bedøvelse.

Ved samme undersøgelse kan lægen tage en vævsprøve (biopsi) og en celleprøve. Prøverne bliver sendt til undersøgelse hos patologen (vævslægen), som undersøger, om det er kræft.

CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi)

CT-urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren på et røntgenbillede.

Hvis man har blod i urinen, bliver man først undersøgt med CT-urografi og derefter med en kikkertundersøgelse af blæren. 

Ved CT-urografien får man sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne. Da røntgenstrålerne ikke kan gå igennem kontraststoffet, kan man på røntgenbillederne se en aftegning af nyrerne og nyrehulrummet. 

Undersøgelsen kan blandt andet vise, om man har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om man har en knude i nyren, nyrebækkenet eller urinlederne. I forbindelse med kræft kan CT-urografien oftest vise, om en eventuel knude har bredt sig uden for nyrebækkenet eller urinlederne til det omkringliggende væv.

Læs mere om, hvordan CT-scanning af nyrer og urinveje foregår:

CT-urografi – scanning af nyrer og urinveje

Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)

Da en knude i nyrebækkenet eller urinlederen kan være ledsaget af en knude i blæren, undersøger lægen blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).

Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.

Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være lidt ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

En læge holder den fleksible kikkert (cystoskop), der bliver brugt til at undersøge blæren, i hænderne.

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne (uretero-nefroskopi)

Uretero-nefroskopi er en kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne.

En tynd og bøjelig kikkert føres ind gennem urinrøret. Gennem ureteroskopet kan lægen se det indre af urinlederne og nyrebækkenet og derved afklare endeligt, om der er kræft i nyrebækkenet eller urinlederne. 

Undersøgelsen foregår, mens man er i fuld bedøvelse. Læs mere om kikkertundersøgelser:

Generelt om kikkertundersøgelser

Vævsprøve

Hvis kikkertundersøgelsen viser en knude i nyrebækkenet eller urinlederne, tager lægen en vævsprøve fra knuden med en tang via kikkerten. Hvis knuden er lille og ser overfladisk ud, sker det, at lægen fjerner den med det samme med laser eller varme.

Det fjernede væv bliver sendt til undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om der er tale om kræft. Læs mere om vævsprøver her:

Vævsprøve – biopsi

Undersøgelse af urin for kræftceller (cytologisk undersøgelse)

Ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi) kan lægen tage en urinprøve fra til nærmere undersøgelse. Urinprøven bliver sendt til en undersøgelse, den bliver undersøgt ved hjælp af et mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede.

Bestemmelse af nyrefunktionen (renografi)

Hvis man skal have fjernet den ene nyre og urinleder på grund af kræft, kan lægen foretage en renografi for at være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion. En renografi viser, hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden.

Ved en renografi får man sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre. Stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen sammenligner de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer.

Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion. 

Yderligere undersøgelser kan vise, om kræften har spredt sig

Afhængig af knudens karakter kan kræften sprede sig. Nyrebækken- og urinlederkræft spreder sig oftest til nærliggende lymfeknuder, lunger og knogler.

Ved hjælp af en PET/CT-scanning kan man sandsynliggøre, om knuden har bredt sig til lymfeknuder i nærheden af nyrebækkenet og urinlederne eller til andre steder i kroppen. Læs mere om PET/CT-scanning:

PET/CT-scanning

På baggrund af alle undersøgelserne opnår lægen den viden til at stille den præcise diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende