Gode grunde til at skrive et testamente

Du vil selv bestemme over din arv

Hvis du opretter et testamente, kan du i stor udstrækning selv bestemme, hvordan arven fordeles. Men hvis du ikke opretter testamente, bliver din formue fordelt efter arvelovens regler. Det betyder, at hvis du har børn og/eller ægtefælle arver de det hele, og ellers arver resten af din familie efter arveloven. Arveloven opdeler arvinger i tre grupper. Dine fætre og kusiner arver ikke. Og hvis der slet ingen arvinger er, går arven til staten.

Hvis du ønsker at betænke andre end din familie, eller du ønsker din arv fordelt på en bestemt måde mellem dine familiemedlemmer, skal du oprette et testamente.

Du vil sikre din ugifte samlever

Hvis du bor sammen med en, uden at I er gift, arver I ikke hinanden. Uanset, hvor længe I har boet sammen, om I har fælles børn, og på alle måder lever som ægtefæller, har I ikke arveret efter hinanden. Hvis du vil sikre din ugifte samlevende, skal du derfor oprette et testamente. Hvis du ikke har børn, kan din samlever arve alt efter dig.

Hvis du har børn, kan din samlever arve 75% og i nogle tilfælde 87,5 % af din formue. Bemærk: samlevere kan godt være begunstigede i forsikringer eller pensioner – det er nogle andre regler.

Du ønsker, at dine børns arv skal være særeje

Hvis du ikke sikrer at dine børns arv skal være særeje, bliver den arv, dine børn arver efter dig, formuefællesskab i deres ægteskaber. Det betyder blandt andet, at deres ægtefælle har ret til halvdelen af dine børns arv efter dig, hvis de bliver skilt.

Hvis du bestemmer, at dine børns arv skal være særeje, kan dine børn fx beholde hele arven efter dig, hvis de bliver skilt.

Du vil sikre din ægtefælle og ligestille børnene

Hvis du vil sikre din ægtefælle bedst muligt og ligestille 'dine, mine og vores' børn. Det kan være en rigtig god ide at oprette et testamente, hvor man sikrer den længstlevende ægtefælle bedst muligt, fx så den pågældende kan blive boende i jeres fælles bolig. Ved at oprette et testamente, kan man sikre ægtefællen 15/16 af den fælles formue, hvis man har formuefællesskab*, og hvis man kombinerer med en ægtepagt, kan den længstlevende få 31/32 af jeres fælles formue. Man kan så fx kombinere med en bestemmelse om, at børnene skal arve lige efter længstlevende, hvis man har 'dine, mine, og vores børn'.

*Formuefællesskab kaldes også for delingsformue (tidligere fælleseje)

Du vil betænke en god sag

Hvis du har en god sag, som du brænder for, og som du måske støtter allerede, kan du gøre en stor forskel for den pågældende sag ved at betænke den i dit testamente. Arveindtægter er en vigtig del af velgørende organisationers indtægter, og mange af de aktiviteter, de har, ville ikke kunne gennemføres uden indtægter fra arv. Med et testamente bestemmer du –  udover evt. tvangsarv til ægtefælle og børn – selv fordelingen af din arv, og du kan både sikre dine nære og betænke en god sag. Du kan vælge at give enten et bestemt beløb eller en procentdel af din formue. Selv et mindre beløb gør en stor forskel.

Velgørende organisationer er fritaget for at betale boafgift af arven.

Du vil sikre, at din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med dine børn fra tidligere ægteskaber

Hvis du har børn fra et tidligere ægteskab, skal de give tilladelse til, at din nye ægtefælle kan sidde i uskiftet bo*, hvis du dør først. I et testamente, kan du henstille til, at dine børn fra tidligere ægteskaber (juridisk kaldet særlivsarvinger), giver en sådan tilladelse, når du dør. Tilladelse til uskiftet bo kan også gives som en forhåndsgodkendelse, så dine særlivsarvinger underskriver en erklæring, der giver din ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo, hvis du dør først.

Du vil selv bestemme, hvem der skal behandle dit bo

Hvis du gerne vil bestemme, hvem der skal behandle dit bo til sin tid, kan du skrive det i dit testamente.

På den måde sikrer du, at det bliver en person, du kender og som du har tillid til, der kommer til at gennemføre dine ønsker. Det vil typisk være en advokat, som man indsætter som bobestyrer.

Du har nogle ting, som du ønsker, skal gå til en bestemt person

Hvis du har nogle ting, som er knyttet til en bestemt historie og/eller minder, og som du ønsker skal gå videre til nogle bestemte familiemedlemmer eller venner, skal du skrive det i et testamente, så der ikke bliver tvivl om det, når du ikke er her mere. Det er en stor hjælp for dine efterladte, at de kender dine ønsker.

Hvis det er helt almindelige ting, kan du skrive en dateret underskrevet liste, dvs. et indbotestamente. Det eneste formkrav til denne type testamente er, at du skal underskrive og datere det. Hvis der derimod er tale om mere værdifulde ting, som f.eks. designermøbler eller dyre malerier, kræver det, at du opretter et notar-eller vidnetestamente.

Du ønsker at båndlægge arven til dine arvinger

Hvis du af forskellige årsager foretrækker, at dine arvinger først senere skal have helt eller delvist adgang til arven efter dig, kan du ved at oprette testamente vælge at båndlægge deres arv. Der gælder forskellige regler alt efter om det er tvangsarv eller friarv, du ønsker at båndlægge.

Du er altid velkommen til at ringe til vores arverådgivere på tlf.: 3525 770 for at høre nærmere.

Du ønsker, at andre end staten skal arve

Hvis du ikke har anden familie end fætre og kusiner, så tilfalder din arv staten. Det kan være, at du synes, det er rigtig fint, men hvis du ønsker, at der er andre end staten, som skal arve dig, skal du oprette et testamente.

Du ønsker, at dine børnebørn skal arve dig

Hvis du ønsker, at en del af arven efter dig skal gå direkte til dine børnebørn, kan du bestemme dette i et testamente. Du kan f.eks. bestemme at dine børnebørn skal modtage et bestemt beløb, eller måske en procentdel af arven efter dig, og dine børnebørn vil på den måde straks få glæde af beløbet. Husk dog, at en del af din formue er dine børns tvangsarv.

Du har særlige ønsker om dit gravsted

Hvis du vil sikre dig, at dit gravsted bliver vedligeholdt efter dine ønsker, kan du skrive det i dit testamente. Så er du sikker på, at dine arvinger bliver gjort opmærksom på dine ønsker. Det kan være ønsker om, hvor længe du gerne vil have, at dit gravsted skal vedligeholdes, og det kan være ønsker, om hvordan det skal vedligeholdes fx grandækning, sommerblomster mv.

Ønsker om selve din begravelse skal du skrive et andet sted end i testamentet, da testamentet typisk først bliver kendt efter begravelsen.