Kræftens Bekæmpelse og Tryg Forsikring har i mange år haft et tæt samarbejde
Bedre vilkår for kræftpatienter og deres pårørende. Dét er en fælles mission, som Kræftens Bekæmpelse og Tryg forsikring samarbejder om.
Partnerskabet mellem Kræftens Bekæmpelse og Tryg Forsikring startede i 2021 med samarbejdet Sammen mod Kræften. Samarbejdet betyder at Tryg forsikring tilbyder Kræftens Bekæmpelses medlemmer unikke forsikringsdækninger under og efter deres kræftforløb, som forsikringsbranchen ellers ikke har villet tage ansvar for. Samtidig hjælper Tryg Forsikring aktivt Kræftens Bekæmpelse med at få flere medlemmer, ved at præsentere Sammen mod Kræftens for deres egne kunder.
Sammen mod kræften
Formålet med ’Sammen om kræft’ er at først og fremmest at styrke målsætningen om et bedre liv med kræft ved at tilbyde bedre mulighed for at rejse med forsikringsdækning og andre unikke forsikringsfordele. Eksempelvis kan medlemmer af Kræftens Bekæmpelse få en attraktiv rabat på deres forsikringer og en tillægsforsikring til særlig gavn for kræftramte og deres pårørende.
Tillægsforsikringen er udarbejdet baseret på viden fra rådgivningerne og Kræftlinjen, som er i kontakt med tusindvis af kræftpatienter og kender til deres ønsker om en mere lempelig rejseforsikring. Mange kræftpatienter ønsker f.eks. at det bliver nemmere at få en forhåndsgodkendelse til at rejse, hvor man samtidig kan sikre sig, at man er dækket, hvis sygdommen udvikler sig undervejs. Og, det er netop dét, som tillægsforsikringen kan.
Læse mere om tillægsforsikringen og andre fordele her: Dine forsikringsmuligheder
Flere medlemmer betyder mere forskning, forebyggelse og patientstøtte
Udover at tilbyde medlemmer af Kræftens Bekæmpelse unikke forsikringsfordele, tiltrækker samarbejdet også flere medlemmer til Kræftens Bekæmpelse
Det glæder Lisbeth Hessellund, der er ansvarlig for samarbejdet mellem Tryg forsikring og Kræftens Bekæmpelse.
”Vi er utroligt glade for samarbejdet. For udover at Tryg er gået forrest og tilbyder kræftramte borgere mulighed for at bl.a. at rejse forsikret, og lettere adgang til hjælpemidler, gør samarbejdet det mere attraktivt at være medlem af Kræftens Bekæmpelse. Derudover donerer Tryg et flot beløb til vores indsats indenfor forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte hvert år”.