I brevet havde Steen skrevet ét ønske til sin bisættelse

– De eneste blomster i kirken skal være en rose fra hver af mine børn, børnebørn, svigerdøtre, søskende og kæreste. Fra resten af gæsterne ønsker jeg mig donationer til Kræftens Bekæmpelse.

Budskabet var klart i brevet, som Steen Otto Skriver Rasmussen havde skrevet til sine tre drenge, inden han gik bort.

– Selv på sin sidste rejse ønskede han at hjælpe andre mennesker, fortæller Kenneth om sin far.

For sådan var Steen: et hjertevarmt menneske, der altid rakte hånden ud til alle – kendte som ukendte. Han levede for at gøre en forskel – uanset om det var gennem sit arbejde, sit engagement i lokalsamfundet i Rødovre, som ven eller familiemenneske – satte han altid andre og fællesskabet først.

Med sit store sociale hjerte var han kendt for sit sjældne blik for mennesker og sin naturlige evne til at se dem, der havde brug for en hjælpende hånd. Hans handlinger var drevet af omsorg, næstekærlighed og et grundlæggende ønske om at bidrage til noget større end sig selv. Mange vil huske ham som en, der gav mere, end han tog.

En fantastisk far

Når Kenneth tænker tilbage på sin barndom, står turene gennem Rødovre by lysende klart for ham. Der gik sjældent mange meter, før nogen hilste på Steen med smil og varme håndtryk – og han tog sig altid tid til at stoppe op og snakke, uanset om det var en gammel bekendt, en nabo eller en kunde.

– Allerede dengang kunne jeg mærke, at han var noget særligt for mange, husker Kenneth.

Som lokal el-installatør gennem fem årtier lagde Steen mange timer i sit firma. Han arbejdede hårdt gennem livet, og selvom han måske ikke nødvendigvis var hjemme hver eftermiddag, så var han en nærværende, lyttende og til stede på en måde, hans drenge altid har husket.

– Vi vidste lige præcis, hvor vi havde ham, fortæller Kenneth og tilføjer, at tid fik en anden betydning for Steen, da han blev farfar.

– Børnebørnene betød alt for ham. Dem tilbragte han virkelig meget tid med. Og uden at det skal lyde negativt eller som om, vi har manglet noget – for det har vi ikke – så tror jeg, at han på en eller anden måde ville give dem noget, han ikke fik givet os, fortæller Kenneth.

En lokal ildsjæl

Steen elskede sin hjemby Rødovre, hvor han var født og opvokset. Hans engagement i vestegnsbyen strakte sig vidt, blandt andet til Radio Rødovre - en lokal, frivilligdrevet radiostation. Radioen blev en hjertesag for Steen – ikke mindst fordi Kenneth arbejdede der som ung.

– Han støttede radioen økonomisk gennem sit firma og praktisk med arbejdskraft, når der skulle laves flotte lysinstallationer til byens 60’er-fester, der var med til at finansiere driften af radioen. Han kunne bruge måneder på at lave flotte, anderledes lysopsætninger, fortæller Kenneth om Steen, der var kendt for at være på pletten, hvis nogen manglede strøm til arrangementer i byen.

En anden hjørnesten i Steens frivillige virke var den lokale fodboldklub, Avarta.

– Selvom han ikke havde stor forstand på selve spillet, elskede han fællesskabet i klubben og lagde utallige frivillige timer i arbejdet. Et af hans egne højdepunkter var et digitalt stadionur, som han byggede over flere år – så både spillere og tilskuere kunne følge med i stillingen, fortæller Kenneth.

En retfærdighedens mand i politik

Steen engagerede sig også i lokalpolitik og sad i kommunalbestyrelsen af to omgange for Socialdemokratiet – et parti, han bar i hjertet og havde fået ind med modermælken. Som folkevalgt lokalpolitiker arbejdede han målrettet for fællesskabet og var talerør for de svage.

– Han kæmpede altid for, at alle skulle behandles lige. I politik var han kendt som 'retfærdigheden selv'. Ærlighed var et ufravigeligt princip for ham – også når det var upopulært, fortæller Kenneth.

Susanne – fundamentet bag alting

Steens livsledsager gennem næsten 50 år var Susanne. De nåede lige akkurat ikke deres guldbryllup, før hun gik bort i 2021 efter et kræftforløb – to måneder inden guldbrylluppet. Hun var, som Kenneth udtrykker det, hans fars faste støtte – både i hjemmet og i firmaet.

– Uden vores mor kunne han ikke have været den mand, han var, siger Kenneth.

Steen stod last og brast med sin hustru gennem hendes sygdom. I alle årene havde hun uden at kny taget sig af de huslige pligter, drengene og støttet Steen i tykt og tyndt. Nu var det hans tur.

– Fra den ene dag til den anden lagde han derfor nøglerne til firmaet på bordet og meddelte min bror, som også arbejder i firmaet og i dag ejer det, at han ville passe på mor i den sidste tid, husker Kenneth.

– Det var ret livsbekræftende at se, at han bare var der, da hun havde brug for ham. På et tidspunkt så det lyst ud for hendes sygdom, så vi nåede lige at tro på, at hun ville klare den. Men det gjorde hun ikke. Det væltede hele hans verden, fortæller Kenneth.

Selv på sin sidste rejse sætter han aftryk

Men sorgen blev et vendepunkt for Steen, som valgte at engagere sig aktivt i kræftsagen ved at melde sig ind i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Rødovre. Her gjorde han en forskel for patienter og pårørende – lige indtil han selv blev ramt af leverkræft i november 2024.

– Først var lægerne positive. De mente, at de kunne operere noget af kræften væk, men så afslørede en scanning, at den havde spredt sig. Kemobehandlingen duede heller ikke, før levertallene var faldet. Efter 14 dage på Herlev Sygehus blev han – med sin egen vilje – udskrevet i januar 2025. Nu skulle han hjem til sin hund, fortæller Kenneth.

Derfra gik det stærkt. Et par dage efter, fredag den 31. januar, sov han stille ind.

– Tirsdagen inden fortalte han mig, at han havde skrevet et brev, som vi først måtte læse, når han var gået bort. I det skrev han, at han ønskede, at vi brødre skulle holde sammen – en livsmission for ham og vores mor. Og så skrev han sine ønsker for bisættelsen, fortæller Kenneth.

– Så selvfølgelig oprettede vi en indsamling og skrev i dødsannoncen, at det var fars sidste ønske. Responsen fra lokalsamfundet var fuldstændig overvældende. Donationerne væltede ind. Gamle venner, bekendte – og endda folk, vi ikke kendte – delte minder om, hvordan vores far havde rørt deres liv. Det var meget stort og rørende, fortæller Kenneth.

Målet for indsamlingen var 2.610 kroner - symbolsk valgt efter postnummeret i Rødovre. Det beløb blev hurtigt overgået mange gange – og hvis man scroller ned gennem den digitale indsamling, kan man læse 129 personlige hilsner og donationer til Steen.

Se Steens mindeindsamling

– Han ville blive så stolt, hvis han vidste, at der nu bliver sendt knap 70.000 kroner til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende, understreger Kenneth.

En rigtig Rødovredreng

Steen efterlader sig tre sønner - Brian, Kenneth og Henrik - otte børnebørn, kæresten Inge og et lokalsamfund, der stadig mærker hans aftryk. Som Rødovres borgmester, Britt Jensen (A) skrev i den lokale avis ved hans død:

"Steen var en rigtig Rødovredreng og havde Rødovres DNA og stærke værdier med sig hele livet. Vi har mistet en af vores ildsjæle, og vi er mange, som vil savne Steen i vores lokalsamfund."

Steens liv var en livslang kærlighedserklæring til Rødovre – og til de mennesker, der boede der. En ildsjæl, en retfærdighedens mand, en kærlig far og en urokkelig støtte for sin familie og sit lokalsamfund.