Tilpas arbejdsopgaverne

    Der er flere steder i din medarbejders kræftforløb, hvor I skal tale sammen om, hvordan I tilpasser arbejdsopgaverne det fysiske og mentale helbred.

    Optrapning af tid og opgaver

    Vær opmærksom på senfølger
    Tal med din medarbejder om hensynet til enten fysiske eller psykiske senfølger. Læs mere om senfølger til kræft. 

    Sæt realistiske rammer
    Når man er ramt af kræft, ønsker man at få hverdagen tilbage. Selvom din medarbejder udtrykker stor lyst til at komme tilbage, så er det din opgave som leder at hjælpe med at sætte realistiske rammer og holde lidt igen med at sætte tempoet op.

    Overvej en ugentlig restitutionsdag
    Tal om behovet for restitutionsdage den første tid.

    Trap gradvist op i tid og arbejdsopgaver
    Indram som minimum de to første måneder efter behandlingens afslutning til den tid, hvor du gradvist trapper op på tid og på opgaver. Giv din medarbejder mulighed for at mærke efter, hvad der formås og afsæt tid til løbende 1:1-samtaler, hvor I taler arbejdssituationen igennem. 

    Afhjælp dårlig samvittighed
    Vær opmærksom på, at det kan være udfordrende for din medarbejder at arbejde på lavt blus, da det kan være svært at gå hjem og vide, at kollegaerne løser ekstra opgaver. Derfor er det godt, hvis du kan sætte ord på problemstillingen og på den måde afhjælpe dårlig samvittighed og holde fast i planen om optrapning.

    Se eksempel på optrapnings-skema

    Download et skema du kan udfylde sammen med din medarbejder

    Over 60 procent af alle kræftpatienter oplever på et tidspunkt senfølger efter kræft

    Senfølger er fysiske eller mentale langvarige gener fra kræftbehandlingen



    Hvad er senfølger?

     

    Senfølger er helbredsproblemer, der enten opstår i umiddelbar tilknytning til kræftbehandlingen eller flere år efter afsluttet behandling.

    Senfølger dækker over en bred vifte af både fysiske og psykiske symptomer som f.eks. træthed, smerte, depression og kognitive forandringer.

    Nogle oplever, at senfølgerne er forbigående, mens andre oplever, at senfølgerne er langvarige og ofte livslange.


    Senfølgerforeningen
    Hos Senfølgerforeningen kan din medarbejder få hjælp og rådgivning til at håndtere senfølger. Find foreningen her. 

    Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA)
    Hos REHPA kan du og din medarbejder finde viden om rehabilitering og senfølger. Besøg REHPAS hjemmeside. 

    De fem hyppigste senfølger efter kræft

    Klik på ikonerne og få en kort forklaring på nogle af de mest typiske senfølger, som kræftpatienterne får efter behandlingen

    Kognitive problemer

    Kognitive problemer hos kræftoverlevere dækker bl.a. over indlæringsproblemer, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær, som kan opstå i forbindelse med kemoterapi. Forskning tegner et billede af, at 15-25 % af kræftoverlevere har kognitive problemer efter afsluttet behandling.

    Angst og depression

    Angst og depression kan være en alvorlig senfølge hos kræftoverlevere. Kræftsygdommen kan udløse frygt for behandlingen og bivirkninger, bekymring og usikkerhed i forhold til påvirkning af relationer og hverdagsliv, samt frygt for døden. Forekomsten af depression blandt kræftpatienter er 15-29 % svarende til 3-5 gange større end i baggrundsbefolkningen. Det er i perioden lige efter diagnosen og op til 2 år efter, at flest kræftpatienter oplever depression, mens forekomsten heldigvis falder derefter.

    Lymfødem

    Lymfødem er en kronisk hævelse, som skyldes ophobning af lymfevæske som følge af beskadigelse af lymfesystemet. Lymfødem kan optræde overalt på kroppen, men opstår typisk i en arm eller et ben. Symptomerne er ubehag, tyngdefornemmelse, følelse af smerte, stramheds- og spændingsfornemmelser og hårdhed i vævet, hvilket kan føre til nedsat bevægelighed og føleforstyrrelser. Lymfødem opstår hos 10-15 % af alle kræftpatienter.

    Smerter

    Smerter er en hyppig senfølge efter kræft, særligt i de første fem år efter diagnosen. Efter 5 år oplever 5-10 % af kræftoverlevere at have kroniske smerter. Dette tal er markant højere hos nogle undergrupper af kræftoverlevere, f.eks. overlevere efter brystkræft. Smerter påvirker både livskvalitet, søvn og humør samt mulighederne for at vende tilbage til arbejdet og kan kræve behandling ved specialister.

    Træthed

    Træthed kaldes også for kræftrelateret fatigue og har karakter af en massiv og pludseligt indsættende fysisk, emotionel og kognitiv træthed. Trætheden er uforholdsmæssig i forhold til anstrengelsesniveauet og reduceres ikke af hvile og skal ikke forveksles med den træthed, som almindeligvis følger et stykke tid efter en kræftbehandling. Kræftrelateret fatigue ledsages ofte af koncentrationsbesvær, dårlig korttidshukommelse, ængstelse, nedsat udholdenhed, søvnforstyrrelser, fysisk ubehag, øget følsomhed over for sanseindtryk og mindsket interesse i at deltage i aktiviteter. Omkring 25-33 % af kræftoverlevere oplever vedvarende fatigue 10 år eller mere efter diagnosen.

    "Min leder havde forståelse for min situation og den træthed, som følger med og lod mig selv styre i hvilket omfang, jeg kunne arbejde og i hvilket tempo, jeg kunne gå op i tid"

    Kræftramt medarbejder

    Tjek om din arbejdsplads kan få økonomisk støtte fra kommunen til langsom optrapning

    Sygedagpengelovgivningen giver mulighed for, at medarbejderen kan starte op på få timer og trappe langsomt op.

    Medarbejderen kan – hvis kommunen godkender det - være delvist sygemeldt indtil fuld raskmelding.

    Tjek paragraf 56 i serviceloven

    Ønsker din medarbejder at arbejde under behandlingen?

    Det er meget individuelt, hvad en kræftdiagnose betyder for arbejdsevnen. Nogle kræftpatienter ønsker at arbejde under behandlingsforløbet på nedsat tid eller under andre fleksible rammer. Hvis du som leder har mulighed for at komme dette ønske i møde, kan det være en god støtte for din medarbejder.

    Hvis din medarbejder er meget følelsesmæssigt berørt af sin situation, kan det dog være en svær situation for kollegaerne, hvis det foregår over lang tid. Hav særlig opmærksomhed omkring det.

    Tag hånd om kollegaerne

    Når du skal planlægge arbejdsopgaverne for din kræftramte medarbejder

    Det er ikke ualmindeligt, at man som leder bliver ramt af ambivalens i forhold til de opgaver, der skal løses, når ens medarbejder er syg – eller vender tilbage med nedsat arbejdsevne.

    Læg en realistisk plan
    For kollegaerne er det vigtigt, at der er gennemsigtighed og realistiske løsninger, så de ikke skal løbe hurtigere uden at kende målet.

    Lav en realistisk plan for opgavevaretagelsen og involver de relevante kollegaer undervejs.

    Fortæl kollegaerne, hvad der er aftalt med din medarbejder, der er vendt tilbage.

    Sørg for, at alle er tilstrækkeligt informeret om optrapningsplanen.



    Ring til Kræftlinjen

    Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe forløbet med din medarbejder an?

    Du er altid velkommen til at ringe og tale med en af Kræftens Bekæmpelses rådgivere på Kræftlinjen: 80 30 10 30