Undersøgelser og diagnose ved ukendt primær tumor

Hvad sker der ved mistanke om spredning uden en kendt primær tumor?

Hvis du har fået konstateret spredning af en kræftsygdom, uden at lægerne har kunne konstatere, hvor sygdommen er opstået, vil en sygehusafdeling eller speciallægepraksis typisk mistænke diagnosen ukendt primær tumor (spredning uden kendt primær tumor).

Mistanken kan opstå hvis:

• En scanning har vist en mistænkelig skygge uden anden forklaring
• En læge har fundet en eller flere hårde, uømme, hævede lymfeknuder uden anden forklaring
• En vævsprøve har vist kræftceller uden, at det er muligt at identificere, hvor de stammer fra

Hvor bliver jeg sendt til videre udredning?

Hvis lægen har mistanke om spredning, men ikke kan finde den oprindelige kræftknude, bliver du henvist til flere undersøgelser. Undersøgelserne foregår i et pakkeforløb for det organ, som spredningen sandsynligvis stammer fra:

• Forstørrede lymfeknuder på halsen hos patienter over 18 år eller cyste på halsen hos patienter ældre end 40 år henvises til undersøgelse hos praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.
• Mistænkelig lymfeknude i den ene armhule hos kvinder henvises til pakkeforløb for brystkræft. Mænd bliver henvist til et diagnostisk pakkeforløb, som er udviklet til at udrede patienter, der har uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft eller spredning uden kendt primær tumor.
• Forandringer i lungen, der ligner spredning henvises til pakkeforløb for lungekræft.
• En tumor i hjernen, der er mistænkt for primær hjernekræft, henvises til pakkeforløb for hjernekræft.
• Tumor i bløddels- eller knoglevæv med mistanke om sarkom henvises til pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele.

Læs om de forskellige pakkeforløb:

Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for brystkræft

Sundhedsstyrelsen: Diagnostisk pakkeforløb

Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for lungekræft

Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for hjernekræft

Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele

Hvilke undersøgelser skal jeg igennem på hospitalet?

Hvis du har fået konstateret spredning af en kræftsygdom, uden at lægerne har kunne konstatere, hvor sygdommen er opstået, vil du blive henvist til videre undersøgelse på et hospital.  

Lægen vil begynde med at danne sig et overblik over dit sygdomsforløb og foretager derfor først en almen lægeundersøgelse. Du vil blive bedt om at fortælle om dine symptomer og udvikling i sygdommen. Herefter vil du få foretaget undersøgelser alt afhængig af dine symptomer. 

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT). Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.

I nogle tilfælde vil ekspertteamet samles til flere MDT-konference for at finde frem til den bedste behandling. 

Hvordan stilles diagnosen ukendt primær tumor?

Hvis det efter omfattende undersøgelser ikke er muligt at bestemme, hvor kræftcellerne er opstået, får du diagnosen ukendt primær tumor. Hos 3-5 pct. af alle kræftpatienter i Danmark kan lægerne ikke fastslå, hvor kræften oprindelig er opstået.  

Selv om du har fået diagnosen ukendt primær tumor, vil undersøgelserne som regel give lægen en ide om, hvor i kroppen kræften højst sandsynligt er opstået.

I nogle situationer vil lægen afprøve en behandling for at se, hvad kræften reagerer på og i hvor udtalt grad. Dette kan også hjælpe med at afsløre, hvilken type kræft det drejer sig om. 

Lægen vurderer metastasens mulige udgangspunkt ud fra:

• Kræftcellernes type
• Ens køn
• Metastasens placering (påvises ofte i lever, lunge eller lymfeknuder enten på halsen, i armhulerne eller i lysken, men kan også findes i knoglerne eller bughulen)

Hvorfor kan lægerne ikke finde udgangspunktet for sygdommen? 

Der kan være forskellige grunde til, at lægerne ikke kan finde udgangspunktet for kræftsygdommen. Det kan bl.a. være fordi:

• Cellerne ved ukendt primær tumor er mere umodne og har derved tabt de kendetegn, der normalt gør det muligt i mikroskop se, hvilket organ kræftsygdommen stammer fra
• Den primære tumor kan være forsvundet og bekæmpet af kroppens naturlige forsvarsmekanismer, mens metastaserne ikke er
• Metastaserne kan have spredt sig meget hurtigt, mens den primære tumor stadig er for lille til at kunne ses på scanningsbilleder 

Stadieinddeling af kræft med ukendt primær tumor

Kræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. En kræftsygdoms stadie siger noget om, hvor meget den har spredt sig.

Stadieinddeling bygger normalt på tre hovedinformationer: 

• Den oprindelige knudes størrelse
• Om kræften har spredt sig til de omkringliggende lymfeknuder
• Om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen

Hver type kræft har sit eget specielle system til stadieinddeling. For de fleste typer kræft er der fire stadier, hvor stadie 1 er tidlig kræft og stadie 4 er fremskreden kræft.

Ved kræft med ukendt primær tumor ved lægen ikke, hvor i kroppen kræften er opstået. Denne type kræft vil altid være stadie 4.

Kræft med ukendt primær tumor kan som regel ikke helbredes, men der er flere muligheder for behandling.

Behandlingen kan bremse sygdommen i en periode og virke livsforlængende, ligesom den kan give en bedre livskvalitet og forhindre alvorlige komplikationer.

Der kan laves ekstra undersøgelser på det fjernede væv som kan afklare om der er mulighed for at anvende målrettet behandling eller behandling med immunterapi, som kan være uafhængig af hvor kræftsygdommen stammer fra. 

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om, at noget alvorligt kunne være galt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her:

Reaktioner og tanker

Bør jeg vaccineres mod infektioner?

Når du har kræft og er i kræftbehandling, kan du have øget risiko for alvorlige infektioner med influenza, covid-19 og infektion med pneumokokker. 

Hvis du er 65 år og derover, vil du automatisk få en invitation til vaccination mod covid-19 og influenza i Digital Post. Hvis du er under 65 år og i behandling med kemoterapi eller anden immundæmpende behandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du bliver vaccineret.

Kontakt din egen læge og hør, hvilke vaccinationer du bør få.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:

Hvem anbefales vaccination mod influenza og covid-19 (se boks)

Pneumokokvaccination

Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?

Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre? Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt. Få flere gode råd her:

At fortælle om sygdommen