Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Understøttende behandlinger ved Waldenströms makroglobulinæmi

Understøttende behandling forebygger eller behandler symptomer, komplikationer og bivirkninger til kræftbehandlingen. Minimering af symptomer og komplikationer til Waldenstrøms makroglobulinæmi og forebyggelse og behandling af bivirkninger til behandlingen er særlig vigtig, når egentlig helbredelse ikke er mulig.

I nogle tilfælde ved Waldenströms makroglobulinæmi kan det være nødvendigt med understøttende behandling.

Blodtransfusion

Ved lav blodprocent på grund af Waldenströms sygdom, kan man blive behandlet med kemoterapi eller rituximab. Hvis der er tydelige symptomer på blodmangel, kan man få en blodtransfusion, dvs. et drop, hvor man får indsprøjtning med blod fra en bloddonor.

Hvis der samtidig med blodmanglen er et stærkt forhøjet IgM (antistof) i blodet, kan blodplasmaet være meget tyktflydende. Blodplasmaet er den væske, som blodlegemerne svømmer rundt i. Hvis man får blodtransfusioner på dette tidspunkt, er der overhængende risiko for, at blodgennemstrømningen i de små blodkar til hjernens forskellige områder kan gå helt i stå og dermed opstår eller forværres hyperviskocitetssymptomer (blødningstendens, svimmelhed, hovedpine, forvirring, mv.)

Det kan derfor være nødvendigt at få sænket IgM niveauet, inden man får blodtransfusion. Det kan man få med kemoterapi, hvis lægen skønner, at man kan vente med transfusion, eller ved plasmaferese, hvis lægen vurderer, at man har brug for blodtransfusion hurtigt.

Plasmaferese

Hvis man har symptomer, der skyldes for tyktflydende blodplasma, kan man blive behandlet med plasmaferese. Ved plasmaferese får man filtreret blodet og fjernet den del af blodet, der indeholder det forhøjede IgM antistof. Den del, som fjernes, erstattes med normalt albumin, som udvindes fra blodplasma fra bloddonorer.

Behandlingen foregår ofte i en blodbank. Man får lagt en kanyle i en blodåre i hver arm. Kanylen er forbundet til en maskine, der i løbet af 1-3 timer udskifter plasmaet med normalt donorplasma. Blodets røde og hvide blodlegemer samt blodplader bliver ført tilbage i kroppen af maskinen.

Behandlingen kan gentages, så ofte det er nødvendigt, indtil problemet med dannelse af IgM fra kræftcellerne i knoglemarven er kommet under kontrol med anden medicinsk behandling (ofte bortezomib og/eller bendamustin).

Knoglemarvsstimulation

Hvis knoglemarven har svært ved at komme i gang i forbindelse med behandlingen, kan den stimuleres på forskellig måde.

EPO

Hvis blodprocenten er vedvarende lav, kan man få EPO 1 gang ugentligt med nøje kontrol af IgM niveau. Blodets tykhedsgrad kan ændre sig og ved symptomer bør tykhedsgraden måles.

G-CSF

Hvis man har lav koncentration af hvide blodlegemer i blodet, og det har betydning for, at man kan få behandling, kan det være nødvendigt at få G-CSF behandling som et engangsdepot. Engangsdepotet kan evt. gentages flere dage i træk for at mindske infektionsrisikoen.