Proteasomhæmmeren bortezomib
Bortezomib kan anvendes til behandling af Waldenströms makroglobulinæmi, hvis niveauet af IgM i blodet giver symptomer. Behandlingen kan fås alene eller sammen med andre lægemidler.
Bortezomib kan enten bruges alene eller i kombination med rituximab, binyrebarkhormon (prednisolon) og kemoterapi, bl.a. cyclophosphamid og i nogle tilfælde bendamustin.
Bortezomib kan være effektivt, hvis IgM-værdien er høj
Bortezomib menes at kunne give en særlig hurtig effekt på kræftcellernes dannelse af IgM, hvilket kan udnyttes, hvis IgM-værdien er så høj, at det giver symptomer.
I sådanne tilfælde vil lægen også kunne tilbyde udskiftningstransfusion (plasmaferese), hvor personens blodplasma (den væske, som blodlegemerne flyder i) udskiftes med plasma fra bloddonorer.
Den samlede behandlingsvarighed med bortezomib vil ofte være et halvt år, og behandlingen kan som regel gennemføres ambulant, hvor du ikke behøver at blive indlagt på hospitalet.
Ved regelmæssig kontrol af blodprøver kan lægen vurdere, hvor godt sygdommen er bragt i ro.
Problemer med at spise
Kræftbehandlingen kan give problemer som kvalme, mundtørhed, betændelse i mundslimhinden og tarmproblemer. Få gode råd og hjælp til at lindre de forskellige gener.
Hjælp til spiseproblemerOpskrifter på sund og lækker mad
Smoothie med blåbær, ærtesuppe eller søde rugmuffins? Her finder du opskrifter, som er gode for dig, der har kræft eller gerne vil forebygge sygdommen.
Opskrifter
Vi kan også hjælpe dig
6 ud af 10, der søger hjælp hos Kræftens Bekæmpelse, gør det indenfor det første år efter diagnosen. I vores kræftrådgivninger finder du gratis rådgivning, støtte og fællesskab over hele landet.
Find kræftrådgivning nær dig