Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved blærekræft

Hvis den praktiserende læge har mistanke om kræft i blæren, bliver man henvist til nærmere undersøgelse hos en urinvejskirurg (urolog).

Ved mistanke om kræft i blæren vil lægen stille en række spørgsmål – først og fremmest om vandladningsproblemer, men også om tobaksforbrug og ens øvrige helbredsforhold.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Man får desuden foretaget en udvendig undersøgelse af underlivet, dvs. at lægen trykker på ens mave.

Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får foretaget en gynækologisk undersøgelse.

Endelig får man taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.

Hvis der stadig er mistanke om kræft, vil man få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og en CT-scanning af nyrerne og urinlederne.

Læs mere om undersøgelserne herunder:

  • Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
  • Vævsprøvetagning
  • Undersøgelse med blåt lys (fluorescens)
  • CT-urografi
  • Yderligere undersøgelser for spredning

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Kikkertundersøgelse (cystoskop) af blæren foregår i lokalbedøvelse

Lægen kan undersøge blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop). Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.

Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

Vævsprøvetagning foregår oftest i fuld bedøvelse

Hvis kikkertundersøgelsen viser, at man har en knude i blæren, får man en tid til kikkertoperation enten i dagkirurgisk afsnit eller under indlæggelse. 

På hospitalet får man – i fuld bedøvelse – udført en kikkertundersøgelse, hvor lægen enten fjerner knuden (TURB) eller tager en vævsprøve (biopsi) fra knuden.

Vævsprøven kan tages i lokalbedøvelse ved cystoskopi i ambulatoriet, hvis knuden er ganske lille, eller slimhinden blot ser lidt unormal ud.

Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om det er en såkaldt polyp, eller om der er tale om egentlig kræft i blæren.

Vævsprøve (biopsi)

Undersøgelse med blåt lys (fluorescens) under kikkertundersøgelse

Ved kikkertoperationen vælger lægen i nogle tilfælde at anvende fluorescens til at finde kræftceller og forstadier til kræft i blæren.

Inden undersøgelsen får man 50 ml fluorescerende væske sprøjtet op i blæren gennem et kateter. En time senere har eventuelle kræftceller optaget fluorescensen, og væsken tømmes ud igen.

Når lægen gennem kikkerten lyser med blåt lys inde i blæren, vil kræftceller og forstadier til kræft vise sig som røde lysende områder på blærens slimhinde.

Med denne metode kan lægen mere sikkert finde forstadier og små kræftknuder ved en operation.

CT-scanning

CT-scanning af maven og blæren kan til tider afsløre, om der er sygdom tilstede, og hvor udbredt den i så fald er. Lægen kan desuden bruge billederne efter behandlingen til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig.

I forbindelse med kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren, får man foretaget en CT-scanning af blæren, nyrerne og urinlederne (CT-urografi).

Hvis både CT-urografien og kikkertundersøgelsen (cystoskopien) viser normale forhold, og man har haft synligt blod i urinen, bliver man muligvis også undersøgt med en anden type CT-scanning af nyrerne. Læs mere:

CT-urografi - scanning af nyrer og urinveje

CT-scanning

Undersøgelser for spredning

Hvis der er fundet kræft i blæren, skal man gennem yderligere undersøgelser, der kan be- eller afkræfte, om sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden, til lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer.

Hvis der er mistanke om, at blærekræften kan have spredt sig til andre organer, får man undersøgt bryst- og bughule med PET/CT-scanning. Læs mere:

PET/CT-scanning

Hvis lægen finder tegn på, at kræften har spredt sig, får man taget en vævsprøve, hvis der er tvivl om, hvorfra spredningen stammer. Man får dog ikke taget en vævsprøve, hvis det er oplagt, hvorfra spredningen stammer.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om blærekræft

Blærekræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Blærekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende