16-09-2020

Ny viden om proteinet TRAP1 i cellers selvmordssystem

I et tæt samarbejde har et hold af Dream Team forskere givet ny viden om en af de processer, der er medvirkende til at holde kræftceller i live.

En af kroppens vigtigste egenskaber for at forhindre normale celler i at udvikle sig til kræft, er det selvmordssystem som er en medfødt egenskab i alle normale celler. Systemet fungerer som et sikkerhedssystem, der hindrer celler i at leve videre og dele sig, hvis de har fået skader, der er så alvorlige, at cellen ikke længere fungerer normalt. På den måde er selvmordssystemet blandt andet med til at mindske risikoen for, at celler udvikler sig til kræftceller.

Selvmordssystemet omfatter en lang række molekyler i cellernes indre, som i samspil tilsammen kan afgøre liv og død for cellen. Og nu viser forskning fra Kræftens Bekæmpelses Dream Team hvordan specifikke ændringer i et af dem, proteinet TRAP1, kan have betydning for om skadede celler begår selvmord eller ej. Man kender allerede en række ændringer, som har betydning for TRAP1s funktion, men den nye forskning viser for første gang hvordan ændringer af typen S-nitrosylering kan påvirke TRAP1s rolle i dette helt centrale system.

Første viden om fysisk ændring
TRAP1 findes i cellernes energi-kraftværker – de såkaldte mitochondrier. Mitochondrier har både en rolle i selvmordssystemet og er samtidig ansvarlige for at danne energi som både normale celler og kræftceller er afhængige af for at leve. TRAP1 findes i forskellige mængder i forskelligt væv, blandt andet hjerne, skelet-muskulatur, lever, nyre, hjerte og bugspytkirtel. I normalt væv – på nær i hjernen – er mængden af TRAP1 dog lav. Men i kræftknuder er mængden derimod høj.

Hvor aktiv TRAP1 er, afhænger af hvilken form proteinet har. Kemiske ændringer har betydning for om TRAP1 er meget eller lidt aktivt, og det har i sidste ende betydning for, hvordan kræftceller fungerer og kan være af betydning for om kræftcellerne begår selvmord. De kemiske ændringer kan ske på en lang række forskellige måder, og nogle ved forskerne allerede en del om. For en bestemt form af kemiske ændringer ved man eksempelvis, at den har betydning for stofskiftet i hjerne-kræftceller af typen glioblastom.

Den nye forskning fra Kræftens Bekæmpelses Dream Team viser nu for første gang hvilken betydning det har, når et bestemt område af TRAP1 bliver ændret gennem den proces, der hedder S-nitrosylation. Forskningen viser, at S-nitrosylationen ændrer TRAP1s fysiske struktur. Konsekvensen er, at det ændrede TRAP1 er mere aktivt og at celler med denne form for TRAP1 ikke begår selvmord, selv om de bliver udsat for et stof, som normalt får celler til at begå selvmord.

– De nye resultater er vigtige fordi de har afsløret nye fysiske områder af TRAP1, som måske kan være mål for nye behandlinger. De relevante behandlinger håber vi at kunne udpege ved at screene for en række forskellige stoffer i laboratoriet og der se, hvilke der har en effekt på specifikke kræftformer, forklarer Giuseppe Filomeni, som er leder af forskningsgruppen ”Redox signaling and oxidative stress” og del af Kræftens Bekæmpelses Dream Team.

Mere om forskningen

Den nye forskning er blevet til i et samarbejde mellem forskningsgrupperne ”Redox signaling and oxidative stress” og ”Computer biology laboratory”, som begge er en del af Kræftens Bekæmpelses Dream Team.

Af Mette Vinter Weber Sidst ændret: 16.09.2020