Gå til sygdomsliste

Sæd- og ægdeponering før kræftbehandling

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn. Hvis du gerne vil have børn senere i livet, bør du derfor overveje at få nedfrosset sæd, æg eller æggestok, inden kræftbehandlingen går i gang.

Sæd- og ægdeponering

Mænd: Få nedfrosset sæd

Hvis man er mand eller teenagedreng, kan behandlingen af ens kræftsygdom med kemoterapi, stråler eller operation indebære en risiko for, at man efterfølgende kan blive steril. Man har ret til gratis at få oprettet et sæddepot, inden kræftbehandlingen går i gang.

Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du ønsker at få oprettet et sæddepot.

Regler for opbevaring og udlevering af sæd

I Danmark har det offentlige hospitalsvæsen aftale med sædbanker om gratis opbevaring af sæd, hvis sæddeponeringen skyldes kræft. 

Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienten hvert 5. år for at høre, om man ønsker at forlænge sæddeponeringen.

Den nedfrosne sæd kan kun udleveres til patienten personligt, eller efter fuldmagt til hustruen eller til den behandlingsgivende fertilitetsklinik. Sæden må kun udleveres, mens patienten er i live, medmindre patienten har testamenteret sæden til sin ægtefælle/partner. Læs mere:

Sædbanken Rigshospitalet

Fertilitetsklinikken, Hospitalsenheden Horsens

Hvad får man dækket, og hvad skal man som kræftpatient selv betale?

Opbevaring af sæd til senere brug er gratis – dog har man som patient kun ret til gratis deponering af sæd på den klinik, som det offentlige henviser en til – det kan være en offentlig eller en privat klinik. Regionen er fritstillet i forhold til, om den vil henvise til egen eller privat sædbank.

Sæddonation

Hvis kræftbehandlingen har medført sterilitet hos en mand, og det ikke har været muligt at deponere sæd, kan du og din partner overveje at gøre brug af donorsæd.

Alle sæddonorer bliver helbredsundersøgt. Ofte er det muligt at få en donor, hvor der er taget hensyn til højde, hårfarve og øjenfarve i forhold til det modtagende par. 

En sæddonor kan være anonym og ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym donor kan der kun gives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt.

Læs mere om de forskellige sæddonortyper og om mænds muligheder for at få børn efter kræft:

Mænds muligheder for at få børn efter kræft

Kvinder: Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok

Hos kvinder og piger kan kræftbehandling med kemoterapi, stråler eller operation skade evnen til at få børn. Tal med hospitalslægen og få afklaret, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt.

Hvis det er tilfældet findes der mulighed for at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning, inden kræftbehandlingen går i gang.

Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du ønsker at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning. Lægen kan rådgive dig om, hvilken løsning der vil være mest hensigtsmæssig for dig.

Regler for nedfrysning af æg

Hvis din kræftbehandling i alvorlig grad vil kunne skade din evne til at få børn, har du mulighed for at få udtaget æg fra æggestokken før kræftbehandlingen.

Hvis man udtager æg, kan det i nogle tilfælde være en fordel at befrugte ægget, inden det nedfryses.

Det er i Danmark tilladt at opbevare befrugtede æg nedfrosset i 5 år, eller indtil den dag kvinden fylder 46 år. Derefter skal de destrueres. Den ansvarlige læge kan dog beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af alvorlig sygdom. Æggene skal destrueres ved separation, skilsmisse eller den ene parts død.

Det er tilladt at opbevare ubefrugtede æg nedfrosset i 5 år.

Ved dødsfald destrueres befrugtede æg

Hvis det sker, at kvinden dør, skal de opbevarede befrugtede æg destrueres.

I tilfælde af at manden dør, skal de befrugtede æg også destrueres, medmindre at manden har givet skriftligt samtykke til, at kvinden må bruge de befrugtede æg til såkaldt 'assisteret reproduktion'.

Regler for nedfrysning af æggestok

En anden mulighed er at få udtaget den ene æggestok før kræftbehandlingen.

Det nedfrosne æggestokvæv opbevares, til man eventuelt ønsker det lagt tilbage.

Der er ingen regler for, hvor gammel man må være, når æggestokvævet bliver lagt tilbage. Det anbefales dog ikke at blive gravid senere end andre kvinder.

Der gælder ingen tidsbegrænsninger for, hvor længe væv fra æggestokke må opbevares. Vævet bliver destrueret, når man engang dør, eller når man selv beder om at få det destrueret.

Hvad skal man som kræftpatient selv betale, og hvad er gratis?

Udgifter før kræftbehandlingen

  • Udgifterne til sæddeponering betales af det offentlige
  • Man skal selv betale medicinudgifter til modning af æg før udtagning og nedfrysning
  • Udtagningen af væv fra en æggestok til nedfrysning er gratis

Udgifter ved opbevaring

  • Opbevaring af æg eller væv fra en æggestok til senere brug er gratis
  • Opbevaring af sæd til senere brug er gratis – dog har man som patient kun ret til gratis deponering af sæd på den klinik, som det offentlige henviser en til – det kan være en offentlig eller en privat klinik. Regionen er frit stillet i forhold til, om den vil henvise til egen eller anden privat sædbank

Udgifter ved fertilitetsbehandling

  • Tilbagelægning af væv fra en æggestok er gratis
  • Der opkræves brugerbetaling ved fertilitetsbehandling, f.eks. reagensglasbefrugtning og oplægning af æg

Ægdonation

Kvinder kan få ægdonation og blive befrugtet med sin partners sæd, hvis hun kan bære en graviditet, men ikke selv har æg tilbage.

For at komme på venteliste til donation af æg på offentlige klinikker må kvinden ikke være fyldt 39 år, og der må ikke være fælles børn i parforholdet. På offentlige klinikker kan man blive tilbudt at forsøge oplægning af donerede æg tre gange.

Alle ægdonorer bliver helbredsundersøgt. Donor af et ubefrugtet æg kan være anonym eller ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym ægdonor kan man kun få videregivet oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, alder, blodtype, højde og vægt. 

Ifølge loven må der ikke anvendes donorsæd ved ægdonation, da barnet skal have mindst én genetisk forælder.

Læs mere om de forskellige muligheder for ægdonation og om kvinders muligheder for at få børn efter kræft:

Kvinders muligheder for at få børn efter kræft

Læs også:

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Fertilitetsbehandling efter kræftbehandling

Læs mere:

Rettigheder – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende