Gå til sygdomsliste

Diagnose ved hjernetumorer

Man kan først få stillet diagnosen på hjernetumorer, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der findes forskellige typer af hjernetumorer, og symptomerne er ofte de samme på en godartet (ikke kræft) og en ondartet (kræft) knude.

Ved diagnosen kræft i hjernen (hjernetumorer) har mange faktorer betydning for det videre forløb. Lægen kigger blandt andet på, hvordan din almene helbredstilstand er, tumorens størrelse, hvor den sidder, om behandling er mulig samt kræftcellernes aggressivitet og molekylære ændringer.

Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med dig.

Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.

Primære og sekundære hjernetumorer behandles forskelligt

En hjernetumor kan være primær eller sekundær. Denne tekst handler kun om primære hjernetumorer.

  • Primære hjernetumorer udgår fra væv inden for kraniet (hjernen, hjernehinder, hjernenerver og hypofysen)
  • Sekundære hjernetumorer (metastaser) består af kræftceller, der har spredt sig til hjernen fra en kræftknude et andet sted i kroppen

Læs mere:

Hjernemetastaser

To kvinder, der taler sammen ude i en have

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Godartede og ondartede hjernetumorer

En hjernetumor kan være godartet (benign) eller ondartet (malign). Det er kun de ondartede, der kaldes kræft, men da både symptomer på og behandling af begge typer tumorer har meget til fælles, bliver begge typer omtalt samlet her. I nogle tilfælde kan godartede knuder ikke fjernes.

Typer af hjernetumorer

De fleste hjernetumorer inddeles både efter type og graden af kræftcellernes aggressivitet. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.

Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. Tumorerne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre - f.eks. de som udgår fra hinderne - vokser uden på hjernen.

Hjernetumorer navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de tumorer, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de tumorer, der udgår fra hjernens hinder (meninges).

Gliomer (herunder glioblastom)

De hyppigste tumorer i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.

I daglig tale anvendes ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mere end 75 pct. af dem er ondartede.

CT-scanningsbillede af hjernen

Billedet viser en CT-scanning uden kontrastvæske af et glioblastom.

Gliomer inddeles i fire grader

Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig, og hvor aggressive de ser ud i mikroskop. Graden kan give en idé om, hvor hurtigt tumoren vil udvikle sig.

  • Grad I og II er mindst ondartet og gror langsomt (grad I og II kaldes lav-grads gliomer)
  • Grad III og IV er mest ondartet og gror hurtigst (grad III og IV høj-grads gliomer- Glioblastoma multiforme). Kun disse to grader kaldes kræft

Disse hjernetumorer hører til de mest ondartede, det vil sige hurtigt voksende hjernetumorer.

Glioblastoma multiforme kaldes oftest blot glioblastom.

Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 40-70-årsalderen. Høj-gradsgliomer vokser aggressivt og kan sprede sig inden for centralnervesystemet.

Astrocytomer, oligodendrogliomer og ependymomer er ofte godartede

Disse typer hjernetumorer kan ikke altid skelnes fra hinanden på CT- eller MR-scanning.

Astrocytomer er den hyppigste type. Gliomer udvikler sig nogle gange med årene til en ondartet (malign) kræftknude. Dette kaldes 'malign degeneration'. Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker.

MR-scanningsbillede af hjernen

Billedet viser en MR- scanning af et astrocytom. Svulsten er markeret med et kryds

Oligodendrogliomer og ependymomer er ret sjældne og vokser normalt langsommere end astrocytomer. Oligodendrogliomer og ependymomer kan i sjældne tilfælde være ondartede.

Ependymomer sidder i hjernehulrummene (ventriklerne) og har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan kræften sprede sig til andre steder i centralnervesystemet, ofte til rygmarvskanalen.

Disse typer ses hos yngre mennesker mellem 25 og 40 år.

Medulloblastom

Denne type ses typisk hos børn

Meningeomer

Meningeomer udgår fra hjernens hinder og kan derfor sidde alle de steder, hvor der er hinder i hjernen.

Billedet viser en MR-scanning af et meningeom. Selv om knuden var temmelig stor, kunne den fjernes helt, og patienten blev helbredt.

Meningeomer sidder uden på hjernen og trykker på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. De kan langsomt vokse ind i kraniets knogler og eventuelt også gennem kraniet.

Denne type ses som den eneste langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og optræder oftest i 50-70-årsalderen.

Neurinom (Schwannom) tumorer er ofte godartede

Neurinom (Schwannom) tumorer sidder altid på nerverne – oftest hørenerven – og er næsten altid godartede. De kan ses i forbindelse med sygdommen Von Recklinghausens sygdom (neurofibromatose).

Hypofyseadenom er ofte godartet

Hypofysetumorer udgår fra hypofysens celler og er i over 99 pct. af tilfældene godartede.

Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernetumorer

Glioblastom 20-25 pct.
Astrocytomer 20 pct.
Ependymom 3-5 pct.
Oligodendrogliom 2-5 pct.
Medulloblastom (hyppigst børn) 2-5 pct.
Meningeom 15-20 pct.
Neurinom (Schwannom) 6-8 pct.
Hypofyseadenom 6-8 pct.
Andre 8-10 pct.

Graden af aggressivitet

Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop kan lægen konstatere, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor ondartede cellerne i knuden er (malignitetsgrad).

Malignitetsgraden inddeles som regel i fire grader:

  • Grad I og II er 'lav grad'
  • Grad III og IV er 'høj grad'

Tumorer med høj grad er ondartede (maligne) tumorer. Tidligere kaldte man knuder med lav grad for godartede (benigne). Det er man imidlertid ved at gå væk fra, da det kan give indtryk af, at tumoren kan fjernes, og patienten dermed helbredes, og det er desværre ikke altid tilfældet, hvis den sidder et sted, der er umuligt at operere.

Se film om at være pårørende til patient med hjernetumor. 5:51 min.

Se film om at være pårørende til patient med hjernetumor. 5:51 min.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Hjernetumorforeningen er en patientforening, der har til formål at støtte og hjælpe patienter med kræft i hjernen og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen.

HjernetumorForeningen

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hjernekræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk


Læs alt om hjernetumorer:

Hjernetumorer - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende