Gå til sygdomsliste

Diagnose ved hjernetumorer

Man kan først få stillet diagnosen på hjernetumorer, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der findes forskellige typer af hjernetumorer, og symptomerne er ofte de samme på en godartet (ikke kræft) og en ondartet (kræft) tumor.

Ved diagnosen kræft i hjernen (hjernetumorer) har mange faktorer betydning for det videre forløb. Lægen kigger blandt andet på, hvordan din almene helbredstilstand er, tumorens størrelse, hvor den sidder, om behandling er mulig samt kræftcellernes aggressivitet og molekylære ændringer i selve kræftcellen.

Lægen vil ved at sammenholde alle svar fra undersøgelserne kunne vælge den bedst egnede behandling sammen med dig.

Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere ud mod blodbanen.

Primære og sekundære hjernetumorer behandles forskelligt

En hjernetumor kan være primær eller sekundær. Denne tekst handler kun om primære hjernetumorer.

  • Primære hjernetumorer udgår fra væv inden for kraniet (hjernen, hjernehinder, hjernenerver og hypofysen)
  • Sekundære hjernetumorer (metastaser) består af kræftceller, der har spredt sig til hjernen fra en kræftknude et andet sted i kroppen

Læs mere:

Hjernemetastaser

To kvinder, der taler sammen ude i en have

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Godartede og ondartede hjernetumorer

En hjernetumor kan være godartet (benign) eller ondartet (malign). Det er kun de ondartede, der kaldes kræft, men da både symptomer på og behandling af begge typer tumorer har meget til fælles, bliver begge typer omtalt samlet her.

Hjernetumorer inddeles i fire grader, som fortæller hvor aggressiv tumoren er

De fleste hjernetumorer inddeles både efter type og graden af kræftcellernes aggressivitet. Begge dele har betydning for, hvilken behandling der er bedst.

Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop kan lægen konstatere, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor ondartede cellerne i knuden er (malignitetsgrad).

Malignitetsgraden inddeles som regel i fire grader:

  • Grad I og II er 'lav grad'
  • Grad III og IV er 'høj grad'

Tumorer med høj grad er ondartede (maligne) tumorer. Tidligere kaldte man knuder med lav grad for godartede (benigne). Det er man ved at gå væk fra, da det kan give indtryk af, at tumoren kan fjernes, og patienten dermed helbredes. Det er desværre ikke altid tilfældet. Man ved, at der er en tendens til, at tumorer grad II kommer igen i en mere aggressiv form.

Typer af hjernetumorer

Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. Tumorerne kan udgå fra selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre - f.eks. de som udgår fra hinderne - vokser uden på hjernen.

Hjernetumorer navngives efter det væv, de er udgået fra. For eksempel er gliomer de tumorer, der udgår fra hjernens støttevæv (glia), og meningeomer de tumorer, der udgår fra hjernens hinder (meninges).


Gliomer

De hyppigste tumorer i hjernen udgår fra hjernens støttevæv, der hedder glia, og de kaldes derfor gliomer.

Der er tre hovedtyper gliom:

  • astrocytom
  • oligodendrogliom
  • ependymom

I daglig tale bruges ordet gliomer mest om astrocytomer og oligodendrogliomer. Gliomer udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mere end 75 pct. af dem er ondartede.

Gliomer inddeles i fire grader

Gliomer inddeles i fire grader afhængigt af, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig - det vil sige hvor aggressive de er. Graden kan give en idé om, hvor hurtigt tumoren vil udvikle sig og for prognosen.

  • Grad I og II er mindst ondartet og gror langsomt (grad I og II kaldes lav-grads gliomer)
  • Grad III og IV er mest ondartet og gror hurtigst (grad III og IV høj-grads gliomer). Kun disse to grader kaldes kræft

Astrocytomer er den hyppigste type gliom hos både voksne og børn, og opstår i de celler, der hedder astrocytter, som støtter nervecellerne i hjernen.

Astrocytom grad IV (glioblastom eller glioblastoma multiforme)

Glioblastom er den hyppigste ondartede hjernetumor med omkring 300 tilfælde årligt i Danmark. Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 40-70-årsalderen. Det er et høj-gradsgliom, der vokser aggressivt og kan sprede sig inden for hjernen og rygmarven.

Ved operation vil kirurgen forsøge at fjerne så meget tumorvæv som muligt. Det kan være svært at fjerne hele tumoren, da der omkring den er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.

Derfor vælger kirurgen i nogle tilfælde at lave en mindre operation, hvor man får taget en prøve fra tumoren, som giver en klar diagnose, og herefter vil man så blive tilbudt behandling med stråle- og/eller kemoterapi.

Astrocytom grad III

Anaplastisk astrocytom er den anden hyppigste ondartede type hjernetumor. Mellem 35 og 50 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og den gennemsnitlige alder, når man får diagnosen, er ca. 40 år.

Anaplastiske astrocytomer er ofte udbredte og svære at afgrænse på scanningsbilleder. Når lægen har stillet diagnosen, vil man blive tilbudt behandling, som oftest vil være en kombination af stråle- og kemoterapi.

Astrocytom grad II

Astrocytom grad II er karakteriseret ved, at det første symptom i langt de fleste tilfælde er et krampeanfald. Sygdommen optræder oftest i alderen mellem 20 og 50 år og omkring 30-40 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen.

Tumoren sidder ofte tæt på vigtige områder i hjernen, hvor det kan være svært at operere. Inden operationen vil kirurgen nogle gange forsøge at kortlægge de funktioner, som ligger tæt på tumoren. Til det kan man f.eks. få en  MR- og PET-scanning.

Kirurgen kan også vælge at operere, mens man er vågen, så han løbende kan vurdere hjernens funktioner, mens tumoren fjernes.

Efterbehandling med stråle- og kemoterapi kan komme på tale afhængigt af, om det har været muligt at fjerne hele tumoren, og om man har neurologiske symptomer efter operationen.

Astrocytomer grad II udvikler sig nogle gange med årene til en grad III eller IV tumor. Dette kaldes 'malign degeneration.' Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker.

Astrocytom grad I

Pilocytisk astrocytom er en sjælden forekommende hjernetumor. Den ses hyppigst hos børn med 20-30 tilfælde årligt i Danmark. Den er langsomt voksende og uden tendens til at blive ondartet.

Den ses først og fremmest i og omkring lillehjernen og synsnerverne. Behandlingen er primært operation.

MR-scanningsbillede af hjernen

MR-scanning af et astrocytom grad III på højre side (tumoren er hvid pga. kontrastvæske). Tumoren trykker på hjernens væskefyldte hulrum midt i billedet og gav symptomer i form af sprogforstyrrelser.

MR-scanningsbillede af hjernen

Astrocytom grad II på venstre side. En del af tumoren blev fjernet ved operation. Under operationen var patienten vågen, og kirurgen sikrede løbende, at hjernens funktioner ikke blev beskadiget. Resten af tumoren kunne behandles med stråler og kemoterapi.

Oligodendrogliomer

Oligodendrogliomer udgår fra en type støtteceller i hjernen kaldet oligodendrocytter. De danner det fedtstof (myelin), der isolerer nerverne, så nerveimpulserne bedre kan løbe.

Der er lidt flere mænd end kvinder der får sygdommen og ca. 40 patienter om året diagnosticeres med denne sygdom. Denne type hjernetumorer medfører ofte krampeanfald (epilepsi). 

Oligodendrogliomer er generelt karakteristeret ved at være langsomt voksende. De findes både i en grad II og grad III version.

Behandlingen er primært operation og efterfølgende kan stråle- og kemoterapi komme på tale. Oligodendrogliomer reagerer bedre på kemoterapi end astrocytomer.

MR-scanningsbillede af hjernen

MR-scanning af et ependymom (hvid pga. kontrastvæske). Det sorte område er en væskeansamling (cyste). Tumoren trykker på bageste halvdel af hjernen og gav symptomer i flere år. Tumor og cyste kunne fjernes helt - uden behov for yderligere behandling.

Ependymomer

Ependymomer udgår fra de ependymale celler, der er den type støttecelle, som beklæder alle de væskefyldte hulrum i hjernen (ventriklerne), og som fungerer som en slags barriere mellem hjernevæsken og selve hjernen.

Ependymomer har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan tumoren sprede sig til andre steder i hjernen og ned i rygmarvskanalen. Ependymomer findes både i en grad II og grad III version.

Der ses ca. 20-25 tilfælde i Danmark om året. Ependymomer forekommer lidt hyppigere hos mænd end kvinder og kan optræde hos både børn og voksne i alle aldersgrupper.

Behandlingen er primært operation. Stråle- og kemoterapi kan også komme på tale afhængigt af, hvor i hjernen ependymomet sidder, og tumortypen.


MR-scanningsbillede af hjernen

MR-scanning af et meningeom fortil i hjernen. Kontrastvæsken får tumoren til at fremstå lys. Skyggen omkring tumoren skyldes irritation af hjernevævet. Hele tumoren blev fjernet ved operation, og der var ikke behov for anden behandling.

Meningeomer

Meningeomer udgør ca. 20 pct. af alle tumorer, som sidder inde i kraniet. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og ses hyppigst i 50-70 års alderen.

Meningeomer udgår fra hinderne omkring hjernen. De sidder uden på hjernen, men trykker på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. De kan langsomt vokse ind i kraniets knogler og i nogle tilfælde også gennem kraniet. Symptomerne afhænger af, hvor i hjernen de sidder.

Mere end 95 pct. af meningeomerne er godartede og vokser ofte langsomt. Mange bliver opdaget tilfældigt i forbindelse med scanninger af hjernen på mistanke om anden sygdom end tumor. En stor del af dem skal ikke behandles, men udelukkende kontrolleres med regelmæssige scanninger med års mellemrum.

Hvis meningeomet vokser eller giver anledning til symptomer kan operation komme på tale. Ofte kan kirurgen fjerne hele meningeomet, men i nogle tilfælde er det kun muligt at fjerne en del af tumoren og så kan strålebehandling komme på tale.

Den meget lille gruppe meningeomer, som er ondartede, er vanskelige at behandle.


Neurinomer (også kaldet schwannomer)

Neurinomer i hjernen er tumorer, der opstår uden på nerverne fra hjernen til ansigtet. De udgør ca. 6 pct. af alle hjernetumorer, og opstår hos omkring 75-100 patienter om året. De optræder som regel i 40-50 års alderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Symptomerne afhængigt af, hvilken hjernenerve de sidder på. Tumoren sidder hyppigst på hørenerven (nervus vestibularis), som sidder mellem lillehjernen og hjernestammen. Symptomet er høretab på det ene øre.

Denne type hjernetumor kan være associeret til den arvelige lidelse neurofibromatosis Recklinghausen, også kendt som Neurofibromatose type 1.

De fleste neurinomer er godartede. Behandlingen afhænger af størrelse og af hvor i hjernen tumoren sidder. I mange tilfælde vil kirurgen kunne fjerne tumoren ved en operation. Alternativt kan man i nogle tilfælde få strålebehandling og/eller kemoterapi.


Tumor i hypofysen

Hypofysen ligger inde i hjernen bag øjnene. Den danner flere hormoner, der styrer mange af kroppens funktioner. Hypofysetumorer udgår fra hypofysens celler og er i over 99 pct. tilfælde godartede.

Tumorerne forekommer i alle aldersgrupper, men primært hos voksne. Nogen tumorer bliver fundet, fordi de overproducerer hormon og medfører hormonforstyrrelser eller de kan trykke på synsnerven. En del bliver fundet tilfældigt, fordi man får foretaget en scanning af hjernen af anden årsag. Behandlingen er medicinsk og i nogen tilfælde operation. Det er meget sjældent at strålebehandling er nødvendig. 

Tumorer ved corpus pineale

Corpus pineale er en kirtel midt i hjernen, som danner hormonet melatonin, der kontrollerer søvnen. Tumorer ved corpus pineale er sjældne, og kan opstå i eller ved kirtlen.

Tumorer i denne del af hjernen kan blokere cirkulationen af væske i hjernen, og medføre øget tryk i hjernen (hydrocefalus). Symptomerne er hovedpine og kvalme.

Behandling vil være operation, hvor kirurgen vil forsøge at fjerne tumoren og evt. behandling med ventil, hvis tumoren klemmer på de væskefyldte hulrum i hjernen, så trykket i hjernen stiger.

Når man får bortopereret tumoren, kan trykket lette. Hvis det ikke er muligt at fjerne tumoren, kan kirurgen lede væsken uden om tumoren eller det, der blokerer for væsken.​

Lymfom i hjernen (primært CNS lymfom)

Lymfekræft kan i sjældne tilfælde opstå i hjernen. De fleste lymfomer i hjernen er af typen diffust storcellet B-celle lymfom, som er en undertype af non-Hodgkin lymfom. Sygdommen ses som regel ved svækkelse af immunsystemet. Behandlingen er kemoterapi og en meget sjælden gang strålebehandling.

Læs mere om non-Hodgkin lymfom:

Behandling af non-Hodgkin lymfom

Hæmangioblastom

Hæmangioblastomer opstår i cellerne i væggen af blodkarrene i hjernen. Denne type tumor vokser ofte langsomt og findes som regel i lillehjernen. Sygdommen udgør omkring 2 pct. af alle tilfælde af hjernetumorer.

Hæmangioblastomer kan have relation til den sjældne arvelige lidelse Von Hippel-Lindaus sygdom, som desuden er karakteriseret ved forandringer i blodkarrene i øjet, tumorer i binyrerne og nyrekræft. Familier med von Hippel-Lindaus sygdom tilbydes genetisk rådgivning med molekylærgenetisk analyse og gentest.

Hæmangioblastomer kan sprede sig uden for hjernen til andre organer. Behandlingen er operation.

Læs mere om arvelig kræft og genetisk rådgivning:

Arvelig risiko for kræft - overvejer du genetisk rådgivning?

Medulloblastom

Medulloblastom er en ondartet hjernetumor, som forekommer hyppigst hos børn og unge i eller omkring lillehjernen. De kan vokse hurtigt.

Symptomerne er ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Symptomerne skyldes ofte ophobning af væske i hovedet, som øger trykket i hovedet. Der er mellem 10 og 15 tilfælde om året i Danmark.

Sygdommen er af typen primitive neuroectodermale tumorer, der opstår i celler fra den tidlige fostertilstanden. Behandlingen er operation og efterfølgende stråle- og kemoterapi.

Germinalcelletumorer

Ses oftest hos unge mellem 10-20 år. Germinalcelletumorer opstår i germinalceller, som er den type celler, der i fostertilstanden udvikler sig til at blive kvindens æg og mandens sæd, men som nogle gange kan findes andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden. Nogle germinalcelletumorer udskiller specielle hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG).

Behandlingen er operation efterfulgt af strålebehandling og evt kemoterapi alt efter, hvordan operationen er gået.

Kraniofaryngiom

Kraniofaryngiomer er sjældne, godartede tumorer, der som regel ses hos børn og unge. De opstår tæt på hypofysen.

Disse tumorer kan give problemer, når de vokser og trykker på vigtige strukturer i hjernen, f.eks. hypofysen eller synsnerven. Symptomerne kan være vækst- og synsproblemer.

Behandlingen er operation og i sjældne tilfælde strålebehandling.

Fordelingen af de mest almindelige typer hjernetumorer

Glioblastom 20-25 pct.
Astrocytomer 20 pct.
Ependymom 3-5 pct.
Oligodendrogliom 2-5 pct.
Medulloblastom (hyppigst børn) 2-5 pct.
Meningeom 15-20 pct.
Neurinom (Schwannom) 6-8 pct.
Hypofyseadenom 6-8 pct.
Andre 8-10 pct.
Se film om at være pårørende til patient med hjernetumor. 5:51 min.

Se film om at være pårørende til patient med hjernetumor. 5:51 min.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Hjernetumorforeningen er en patientforening, der har til formål at støtte og hjælpe patienter med kræft i hjernen og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen.

HjernetumorForeningen

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hjernekræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk


Læs alt om hjernetumorer:

Hjernetumorer - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Hjernekræft" på Cancerforum.