Undersøgelser og diagnose ved hjernetumorer

En MR-scanner kan lave et detaljeret billede af kroppens indre ved hjælp af et kraftigt magnetfelt, som bliver registreret af en computer. Magnetfeltet er så kraftigt, at du ikke må have metaldele i kroppen. Det gælder dog ikke plomber i tænderne.

En MR-scanning viser betydeligt flere detaljer end CT-scanning, og hjernen kan ses fra alle vinkler ved denne undersøgelse. Læs mere om undersøgelsen:

MR-scanning

En CT-scanning er en undersøgelse, hvor der bliver taget en række røntgenbilleder hurtigt efter hinanden. Herefter bliver billederne bearbejdet i en computer. Denne teknik giver detaljerede billeder af hjernen, så lægen kan se, hvor og hvor dybt en eventuel tumor sidder.  

Lægen vælger CT-scanning, hvis du ikke kan blive MR-scannet. Det kan f.eks. skyldes, at du har fået indopereret metal eller en pacemaker, der ikke tåler et magnetfelt. 

Der bliver som regel lavet to sæt scanninger. Ét uden og ét med kontraststof, som bliver sprøjtet ind i en blodåre. Kontraststoffet gør det nemmere at se tumorer, betændelse og blodkar. Læs mere om undersøgelsen:

CT-scanning

PET/CT-scanning kan bruges i den videre udredning, efter man har fået diagnosticeret en hjernetumor. Neurokirurgen kan bruge PET/CT til at få bedømt en hjernetumors aktivitet og derefter tage en vævsprøve fra det mest aktive område i tumoren.

Ved en PET/CT-scanning får man indsprøjtet et radioaktivt sukkerstof. Da kræftceller – ligesom hjernen - har et højere sukkerforbrug end normale celler, vil sporstoffet samle sig de steder i kroppen, hvor der er kræft. Den radioaktive del gør, at lægerne kan følge sporstoffets fordeling i kroppen på PET-scanningsbilleder. Læs mere om undersøgelsen: 

PET/CT-scanning

Efter scanningerne får du som regel ved en operation taget en vævsprøve af tumoren for at finde ud af, hvilken slags hjernetumor, det drejer sig om. Neurokirurgen kan enten tage vævsprøven som en del af en operation, der har til formål at fjerne hjernetumoren eller ved en operation, der kun har til formål at tage en vævsprøve af tumoren.

Neurokirurgen borer først et hul i kraniet og fjerner derefter et lille stykke knogleplade. Med en såkaldt stereotaktisk metode, bruger kirurgen computerberegninger til helt præcist at tage en vævsprøve af hjernetumoren med en tynd nål. Knoglepladen bliver derefter sat på plads igen. Operationen tager ca. 1 time.  

Vævsprøven bliver bagefter sendt til undersøgelse under mikroskop og bliver undersøgt med forskellige specialteknikker.

Glioblastom er den hyppigste hjernetumor med omkring 300 tilfælde årligt i Danmark. Denne type ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og optræder oftest i 50-70-årsalderen. Det er et høj-gradsgliom, der vokser aggressivt og kan sprede sig inden for hjernen og rygmarven, men stort set aldrig til andre steder i kroppen.

Ved operation vil kirurgen forsøge at fjerne så meget tumorvæv som muligt. Det kan være svært at fjerne hele tumoren, da der omkring den er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.

Derfor vælger kirurgen i nogle tilfælde at lave en mindre operation, hvor man får taget en prøve fra tumoren, som giver en klar diagnose, og herefter vil man så blive tilbudt behandling med stråle- og/eller kemoterapi. 

Astrocytom grad 3 er den anden hyppigste type hjernetumor. Mellem 35 og 50 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Sygdommen ses lidt hyppigere hos mænd end kvinder og den gennemsnitlige alder, når man får diagnosen, er ca. 40 år.

Astrocytomer grad 3 er ofte udbredte og svære at afgrænse på scanningsbilleder. Når lægen har stillet diagnosen, vil man blive tilbudt behandling, som oftest vil være en kombination af stråle- og kemoterapi. 

Astrocytom grad 2 er karakteriseret ved, at det første symptom i langt de fleste tilfælde er et krampeanfald. Sygdommen optræder oftest i alderen mellem 20 og 50 år, og omkring 30-40 patienter får årligt stillet diagnosen i Danmark. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen.

Inden operationen kan der være behov for undersøgelser med CT og MR ud over den billedundersøgelse der allerede er foretaget. I nogle tilfælde vil lægen foretage PET-scanninger for at få flere oplysninger om, hvor ondartet tumoren er, og hel-krops PET-scanning kan blive anvendt for at skelne mellem forskellige tumortyper.

Tumoren sidder ofte tæt på vigtige områder i hjernen, hvor det kan være svært at operere. Kirurgen kan så vælge at operere, mens du er vågen, så hjernens funktioner løbende kan vurderes, mens tumoren bliver fjernet.

Formålet med operationen er at fjerne så meget af din tumor med så få følgevirkninger som muligt. Hvor meget der kan blive fjernet afhænger af, hvor i hjernen tumoren sidder. 

Hvis du bliver tilbudt vågen operation, er det fordi tumoren sidder tæt på vigtige områder i hjernen. Ved en vågen operation kan neurokirurgen under operationen finde den bedst mulige balance mellem at få fjernet mest muligt af kræften og samtidigt skåne hjernens funktioner mest muligt. 

Efterbehandling med stråle- og kemoterapi kan komme på tale afhængigt af, om det har været muligt at fjerne hele tumoren, og om du har neurologiske symptomer efter operationen.

Astrocytomer grad 2 udvikler sig nogle gange med årene til en grad 3 eller 4 tumor. Dette kaldes 'malign degeneration.' Man ved ikke præcist, hvor hyppigt dette sker. 

Pilocytisk astrocytom er en sjælden forekommende hjernetumor. Den ses hyppigst hos børn med 20-30 tilfælde årligt i Danmark. Den er langsomt voksende og normalt uden tendens til at blive aggressiv.

Den ses først og fremmest i og omkring lillehjernen og synsnerverne. Behandlingen er primært operation. 

Oligodendrogliomer udgår fra en type støtteceller i hjernen kaldet oligodendrocytter. De danner det fedtstof (myelin), der isolerer nerverne, så nerveimpulserne bedre kan løbe.

Der er lidt flere mænd end kvinder der får sygdommen og ca. 40 patienter om året bliver diagnosticeret med denne sygdom. Denne type hjernetumorer medfører ofte krampeanfald (epilepsi). 

Oligodendrogliomer er generelt karakteristeret ved at være langsomt voksende. De findes både som grad 2 og grad 3.

Behandlingen er primært operation og efterfølgende kan stråle- og kemoterapi komme på tale. Oligodendrogliomer reagerer bedre på kemoterapi end astrocytomer. 

Ependymomer udgår fra de ependymale celler, der er den type støttecelle, som beklæder alle de væskefyldte hulrum i hjernen (ventriklerne), og som fungerer som en slags barriere mellem hjernevæsken og selve hjernen.

Ependymomer kan en gang imellem sprede sig via væsken i hjernes hulrum. På den måde kan tumoren sprede sig til andre steder i hjernen og ned i rygmarvskanalen. Ependymomer findes både som en grad 2 og grad 3.

Der ses ca. 20-25 tilfælde i Danmark om året. Ependymomer forekommer lidt hyppigere hos mænd end kvinder og kan optræde hos både børn og voksne i alle aldersgrupper.

Behandlingen er primært operation. Stråle- og kemoterapi kan også komme på tale afhængigt af, hvor i hjernen ependymomet sidder, og tumortypen. 

Meningeomer udgør ca. 20-50 pct. af alle tumorer, som sidder inde i kraniet. Små meningeomer er ret hyppige, jo ældre man bliver. De er ofte betydningsløse og bliver normalt påvist, når man får en scanning af hovedet af en helt anden årsag, f.eks. efter et mindre hovedtraume.  

Sygdommen rammer flere kvinder end mænd og ses hyppigst i 50-70-årsalderen. 

Meningeomer opstår i hinderne omkring hjernen og sidder udenpå hjernen. Meningeomer er som regel langsomtvoksende. En stor del af dem skal ikke behandles, men udelukkende kontrolleres med årlige kontrolscanninger, hvor lægen holder øje med, om meningeomet vokser og ændrer udseende.  

Hvis meningeomet vokser, kan det trykke på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. Symptomerne afhænger af, hvor i hjernen det sidder. Hvis det vokser, vil du ofte blive tilbudt en operation. Ofte kan kirurgen fjerne hele meningeomet, men i nogle tilfælde er det kun muligt at fjerne en del af tumoren. Hvis det ikke har været muligt at få fjernet hele tumoren, vil du nogle gange blive tilbudt strålebehandling.   

15 pct. af patienterne har mere end ét meningeom. Enkelte meget sjældne meningeomer er aggressive og har udviklet sig til kræft. Denne type bliver efterfølgende behandlet med strålebehandling.  

Akustikusneurinom (vestibularisschwanom) opstår uden på hørenerven i den indre øregang. De udgør ca. 6 pct. af alle hjernetumorer, og opstår hos omkring 75-100 patienter om året. De optræder som regel i 40-50-årsalderen og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Symptomerne afhænger af, hvilken hjernenerve de sidder på. Tumoren sidder hyppigst på hørenerven (nervus vestibularis), som sidder mellem lillehjernen og hjernestammen. Symptomet er høretab på det ene øre. 

Denne type hjernetumor kan være associeret til den arvelige lidelse neurofibromatosis Recklinghausen, også kendt som Neurofibromatose type 1. 

Nogle af tumorerne er så små og vokser så langsomt, at de kun kontrolleres. Behandlingen afhænger af størrelse og af hvor i hjernen tumoren sidder. I mange tilfælde vil kirurgen kunne fjerne tumoren ved en operation. Alternativt kan man i nogle tilfælde få strålebehandling og/eller kemoterapi. 
  

Corpus pineale er en kirtel midt i hjernen, som danner hormonet melatonin, der kontrollerer søvnen. Tumorer ved corpus pineale er sjældne, og kan opstå i eller ved kirtlen.

Tumorer i denne del af hjernen kan blokere cirkulationen af væske i hjernen, og medføre øget tryk i hjernen (hydrocefalus). Symptomerne er hovedpine og kvalme.

Behandling vil være operation, hvor kirurgen vil forsøge at fjerne tumoren og evt. behandling med ventil, hvis tumoren klemmer på de væskefyldte hulrum i hjernen, så trykket i hjernen stiger.

Når man får bortopereret tumoren, kan trykket lette. Hvis det ikke er muligt at fjerne tumoren, kan kirurgen lede væsken uden om tumoren eller det, der blokerer for væsken.

Lymfekræft kan opstå i hjernen. De fleste lymfomer i hjernen er af typen diffust storcellet B-celle lymfom, som er en undertype af non-Hodgkin lymfom. Ved mistanke om lymfom får du taget en vævsprøve. Lymfomer bliver ikke behandlet ved kirurgisk fjernelse. Behandlingen er kemoterapi og meget sjældent strålebehandling.

Læs mere om non-Hodgkin lymfom:

Behandling af non-Hodgkin lymfom 

Hæmangioblastomer opstår i cellerne i væggen af blodkarrene i hjernen. Denne type tumor vokser ofte langsomt og findes som regel i lillehjernen. Sygdommen udgør omkring 2 pct. af alle tilfælde af hjernetumorer.

Hæmangioblastomer kan have relation til den sjældne arvelige lidelse Von Hippel-Lindaus sygdom, som desuden er karakteriseret ved forandringer i blodkarrene i øjet, tumorer i binyrerne og nyrekræft. Familier med von Hippel-Lindaus sygdom bliver tilbudt genetisk rådgivning med molekylærgenetisk analyse og gentest.

Hæmangioblastomer kan sprede sig uden for hjernen til andre organer. Behandlingen er operation.

Læs mere om arvelig kræft og genetisk rådgivning:

Arvelig risiko for kræft - overvejer du genetisk rådgivning?

Medulloblastom er en aggressiv hjernetumor, som forekommer hyppigst hos børn og unge i eller omkring lillehjernen. De kan vokse hurtigt.

Symptomerne er ofte hovedpine, kvalme og opkastning. Symptomerne skyldes ofte ophobning af væske i hovedet, som øger trykket i hovedet. Der er mellem 10 og 15 tilfælde om året i Danmark.

Sygdommen er af typen primitive neuroectodermale tumorer, der opstår i celler fra den tidlige fostertilstand. Behandlingen er operation og efterfølgende stråle- og kemoterapi. 

Ses oftest hos unge mellem 10-20 år. Germinalcelletumorer opstår i germinalceller, som er den type celler, der i fostertilstanden udvikler sig til at blive kvindens æg og mandens sæd, men som nogle gange kan findes andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden. Nogle germinalcelletumorer udskiller specielle hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG).

Behandlingen er operation efterfulgt af strålebehandling og evt. kemoterapi alt efter, hvordan operationen er gået. 

Kraniofaryngiomer er sjældne, ikke aggressive tumorer, der også kan ses hos børn og unge.