Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling af kræft i tårekirtlen

Sygdommen behandles med operation, hvor tumoren fjernes. Operationen kombineres med efterfølgende strålebehandling. Hvis tumoren er meget stor, kan det være nødvendigt at få fjernet hele øjenhulen inklusiv øjet. I de tilfælde kan man efterfølgende få en særlig protese med et kunstigt øje.

Operation

Ved operationen får man fjernet tumoren med en kant af rask væv omkring. I nogle tilfælde kan man bevare øjet, men afhængigt af tumorens størrelse og spredning kan det være nødvendigt at få fjernet øjet.

Hvis der er tale om en aggressiv type kræft i tårekirtlen, kan det være nødvendigt at få fjernet tårekirtlen, øjet, øjets muskler og den nærliggende knogle.

Hvis det er nødvendigt at få fjernet øjet og det omkringliggende væv inklusiv øjenlågene, kan du efterfølgende få en særlig type øjenprotese, en såkaldt eksoprotese.

En eksoprotese er et kunstigt øje, hvorpå der også er kunstige øjenlåg, som er fremstillet af et blødt silikonemateriale. En eksoprotese skal enten limes fast eller monteres på skruer, der er sat ind i knoglen.

Hvis det har været muligt at fjerne kræften uden at fjerne øjet, er der ikke behov for rekonstruktion.

Ung kvinde med lukkede øjne, det venstre øjenlåg er rødt

Efter operation og strålebehandling af kræft i tårekirtlen i det venstre øje. Rødmen efter strålebehandlingen aftager over flere måneder. Efter strålebehandling kan man miste øjenvipper og øjenbryn delvist.

Strålebehandling af kræft i tårekirtlen

Strålebehandling kan slå eventuelle resterende kræftceller ned eller forhindre, at de vokser.

Ved såkaldt intensitetsmoduleret stråleterapi følger strålerne kræftknudens omrids, og beskytter det omgivende raske væv, mens knuden modtager stråler fra forskellige vinkler, som giver maksimal bestråling.

Bivirkninger efter strålebehandling

Hvis du har fået strålebehandling og har bevaret øjet, kan du udvikle stråleskader. Du bliver derfor undersøgt for stråleskader af øjenlægen ved opfølgningsbesøgene.

Strålingsskaderne kan være dannelse af skadelige nye blodkar, skade på nethinden (stråleretinopati), højt tryk i øjet efter karnydannelserne eller grå stær. Stråleskaderne kan true synet, så det er vigtigt at blive kontrolleret og eventuelt få behandling.

Hvis du mister øjenvipperne, kan du overveje at bruge kunstige øjenvipper. Det er ikke ualmindeligt, at øjet bliver tørt, fordi strålebehandlingen nedsætter tåreproduktionen. Tørt øje behandles med kunstige tårer, som er øjendråber, der kan købes både uden og med recept. Med tiden genvinder man ofte en del af tåreproduktionen.

Behandlingssteder

Kræft i tårekirtlen behandles på øjenkræftafdelingerne på enten Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.

Rekonstruktion, hvis øjet er blevet fjernet

Hvis det har været nødvendigt at få fjernet øjet og øjenhulen for at fjerne kræften, sker der en stor ændring i ansigtets udseende. Der hvor der tidligere var et øje og øjenlåg med vipper, er der nu en tom øjenhule dækket af hud.

Det er ikke muligt at genskabe øjenlåg, som kan holde på et kunstigt øje. Der kan i stedet laves en ansigtsprotese med et kunstigt øje, som er dækket af øjenlåg lavet i silikone. En sådan protese kan fæstnes med lim eller titaniumskruer, som er sat fast til knoglen.

Øjet kan ikke blinke, og man vil ofte bruge briller sammen med protesen, hvilket kan kamuflere den manglende funktion af øjenlågene.

Hverdagen med sygdommen og efter behandlingen

Læs om hverdagen med et kunstigt øje eller ansigtsprotese og få gode råd til, hvordan du kan tackle andre følger efter behandlingen:

At leve med kræft i tårekirtlen

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient

Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen?

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:

Kræftens Bekæmpelses rådgivning