Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer, undersøgelser og diagnose på modermærkekræft i årehinden
Modermærkekræft i årehinden giver ikke altid symptomer i starten. Diagnosen stilles ofte ved et tilfælde under en undersøgelse hos øjenlægen, hvor lægen udvider pupillen og kigger ind i øjet.
Symptomer på modermærkekræft i årehinden er typisk kun på det ene øje, og det er de samme synsforstyrrelser som ved nethindeløsning. Mange har faktisk nethindeløsning på diagnosetidspunktet, men i modsætning til den almindelige nethindeløsning, findes der ved tumor-udløst nethindeløsning ingen rifter i nethinden.
Gå til lægen og bliv undersøgt nærmere, hvis du oplever:
- sløret syn
- 'fluer' (prikker der driver i synsfeltet)
- lysglimt
- skyggedannelse
- forvrængning af det man ser (billedforvrængning)
- tiltagende indskrænkning af synsfeltet
- smerter i øjet
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom eller en anden øjensygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Undersøgelse af øjet med udvidet pupil
Øjenlægen kan undersøge nethinden ved at dryppe øjet, så pupillen udvider sig. Derefter er det muligt at se nethinden gennem pupillen.
Øjenlægen kan som regel se eventuel modermærkekræft i årehinden ved at bruge den såkaldte oftalmoskopi undersøgelse. Ved oftalmoskopi kan lægen se nethinden og synsnerven gennem en lille lup og en lyskilde, som lyser ind i øjet.
Det kan dog være vanskeligt at se tumoren, hvis den sidder i nethindens yderkant. I så fald kan øjenlægen trykke på øjet under oftalmoskopien eller anvende en speciel tragtformet lup, kaldet et kontaktglas, der gør det muligt at se nethindens periferi.
Det er stort set altid muligt at få stillet diagnosen modermærkekræft i årehinden alene ved lægens undersøgelse.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Billede af nethinden. Den mørke skygge omkring synsnerven er modermærkekræft i årehinden. Hvis kræften sidder uden for den gule plet, giver den ofte ikke symptomer, men lægen vil kunne se den ved oftalmoskopi som her.
Undersøgelse med angiografi af øjet ved tvivl om diagnosen
I mange tilfælde kan øjenlægen se en eventuel tumor ved oftalmoskopi, og vil ofte samtidig se en nethindeløsning med et karakteristisk udseende. Dette fænomen kan dog også ses ved blødning i årehinden.
For at få en præcis diagnose kan øjenlægen ved tvivl foretage en angiografi af øjet. Det er en fotoundersøgelse med kontraststof, hvor lægen kan se blodkarrene inde i øjet.
Først får man sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet føres med blodet til blodkarrene i øjet, hvorefter et særligt kamera tager billeder af nethinden, som kan vise, om der er områder, der er blokerede eller utætte. Ved gennemlysning af øjet vil modermærkekræft her ses som en mørk skygge, hvilket kan bruges til at skelne modermærkekræft fra andre tumorer inde i øjet.
MR-scanning af øjet
MR-scanning bruges til at vurdere tumorens størrelse og pigmentindhold, og om den er vokset gennem øjenvæggen.
Undersøgelser for spredning til leveren og lungerne
Modermærkekræft i årehinden spreder sig oftest med blodet til leveren. Derfor er ultralydsundersøgelse af leveren meget vigtig, også i opfølgningsforløbet. Ultralydsundersøgelsen kan suppleres med CT-scanning eller MR-scanning.
Sygdommen kan også sprede sig til lungerne. Ved mistanke om lungemetastaser kan undersøgelserne bestå af røntgenundersøgelse, CT-scanning, PET/CT-scanning eller en (kikkertundersøgelse af lungerne. Man får nogle gange også taget en vævsprøve.
Læs mere om de forskellige undersøgelser:
Diagnosen kan stilles med stor sikkerhed ud fra det kliniske billede
En vævsprøve fra øjet er sjældent nødvendig for at stille diagnosen, men væv, der er fjernet under operation, bliver undersøgt under mikroskop. Vævsprøver fra tumorer i øjets indre tages med en speciel teknik kaldet en TransVitreal-RetinoChoridal (TVRC) biopsi.
En vævsprøve fra tumoren kan sige noget om prognosen og om, hvilken behandling der er bedst egnet. Vævsprøven bliver også undersøgt for kromosomforandringer.
Undersøgelse af kræftcellernes kromosomer
Det har vist sig, at der er sammenhæng mellem genetiske forandringer i kræftcellerne og sandsynligheden for, at modermærkekræft i årehinden vender tilbage. Hvis du får taget en vævsprøve af tumoren i forbindelsen med diagnosen, kan du få lavet en kromosomanalyse.
Hvis der er normale kromosomer i tumoren, er risikoen for spredning til resten af kroppen minimal, og du er med overvejende sandsynlighed helbredt for sygdommen efter behandlingen.
Hvis tumoren derimod har ændrede kromosomer, er der risiko for spredning af sygdommen. Du bliver i så fald tilbudt opfølgende ultralydsundersøgelser af leveren i 10 år.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Reaktioner når man har fået kræft
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden lige efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Du kan få hjælp her:
Læs om, hvad det vil sige at være patient og om dine rettigheder:
Her kan du få hjælp
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum, som er et online mødested.