Gå til sygdomsliste

Behandling af retinoblastom

Behandlingen af retinoblastom er ofte kemoterapi, laserbehandling og frysebehandling. Målet er at fjerne kræften og bevare så meget af synet som muligt. Hvor meget synet bliver påvirket af behandlingen afhænger af, hvor kræften præcist sidder. De fleste børn bliver kræftfri efter behandlingen.

Sygdommen er oftest begrænset til øjnene, og behandlingen afhænger af, hvor udbredt sygdommen er.

De fleste forældre er bekymrede for deres barns syn

Lægerne vil altid gøre alt, hvad de kan for at så meget af synet som muligt bliver bevaret.

Ved retinoblastom i kun det ene øje, er synet på det andet øje upåvirket - også selvom det bliver nødvendigt at få fjernet det syge øje.

Børn med et enkelt normalt fungerende øje klarer sig som andre børn.

Ved retinoblastom i begge øjne vil barnet ofte få et synstab. Det kan betyde, at barnet får brug for hjælp og hjælpemidler i skolen eller muligvis skal gå i en skole specielt for børn med synshandicap.

Hvis det er muligt at bevare syn på øjet, er den første behandling som regel kemoterapi  

Behandling med kemoterapi kan enten gives i en blodåre, så den fordeler sig i hele kroppen eller specifikt i pulsåren fra hjernen til øjet.

Hvilken form for behandling, lægen vælger, afhænger blandt andet af, hvor tumorerne sidder og af barnets alder.

Hvis kemoterapien bliver givet til hele kroppen (systemisk kemoterapi), får barnet behandlingen i to til tre dage cirka hver tredje uge. I alt seks gange.

Kemoterapien består af stofferne vincristin, carbopalatin og etoposid.

Behandlingen foregår på børnekræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Kemoterapi i pulsåren, der fører til øjet

Hvis barnet skal have kemoterapi i pulsåren fra hjernen til i øjet, foregår det ved, at et kateter bliver indført i pulsåren i lysken, mens barnet er i fuld bedøvelse.

Kemoterapien består af stoffet melphalan, og behandlingen foregår på neuroradiologisk afsnit på Aarhus Universitetshospital.

I sjældne tilfælde er det nødvendig at behandle med kemoterapi direkte i øjet. I de fleste tilfælde er der behov for at supplere kemoterapien med anden behandling.

Ved hver behandling med kemoterapi bliver barnet undersøgt på øjenafdelingen i fuld bedøvelse.

Læs mere om medicinen:

Vincristin

Carboplatin

Etoposid

Melphalan

Supplerende laserbehandling

Kemoterapi bliver i nogle tilfælde suppleret med laserbehandling. Laser er koncentreret lys, der opvarmer kræftcellerne, så de går til grunde.

Supplerende frysebehandling (kryoterapi)

Frysebehandling af øjet bliver ofte brugt som supplerende behandling ved små tumorer, der er ligger yderst i øjet.

Under fuld bedøvelse placerer lægen fryseapparatet (fryseproben) uden på øjet, hvor tumoren sidder. Lægen kan gennem pupillen holde øje med frysningen af kræften.

Frysningen får kræftcellerne til at gå til grunde, og øjet er rødt og lettere irriteret nogle dage efter behandlingen.

Strålebehandling

Strålebehandling kan i nogle tilfælde være en mulighed og foregår på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Der findes flere typer strålebehandling af retinoblastom.

Lokal strålebehandling (brachyterapi) ved hjælp af en radioaktiv plade 

Lokal strålebehandling kan anvendes ved enkelte mindre tumorer.

Behandlingen er velegnet til børn, der har ikke-arvelig retinoblastom eller børn, der har små arvelige tumorer, og som først har fået kemoterapi.

Bestrålingen direkte mod tumoren kan slå kræftcellerne ihjel eller forhindre, at de vokser.

Ved behandlingen er barnet i fuld bedøvelse og får ved en operation syet en tynd, krum radioaktiv metalplade fast uden på øjet, så pladen dækker hele tumoren. Pladen er radioaktiv på den side, der vender ind mod tumoren.

Med denne metode rammer strålingen tumoren direkte og hjælper til, at rask væv ikke bliver beskadiget af strålingen.

Det er oftest sidste behandingsmulighed på sidst seende øje.

Fordelen ved denne type strålebehandling er, at:

  • strålingen kun rammer området, hvor tumoren sidder
  • det er muligt at benytte større stråledoser end ved traditionel behandling, hvor man får stråler ude fra med en strålekanon
  • man undgår at skulle have gentagne strålebehandlinger

Den radioaktive plade bliver fjernet igen ved en ny operation, når den ønskede stråledosis er nået efter nogle dages bestråling.

Udvendig strålebehandling

Man kan også få strålebehandling med røntgenstråler eller – som noget mere nyt – partikelstråler, også kaldet partikelterapi.

Behandlingen består af flere kortvarige bestrålinger under fuld bedøvelse. Strålebehandlingen foregår dagligt på hverdage i alt ca. 25 gange på kræftafdelingen eller ved Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.

Udvendig strålebehandling anvendes kun sjældent, og hvilken form for bestråling der anvendes, bliver afgjort ud fra den enkeltes sygdomstilfælde.

Læs mere om, hvad strålebehandling er:

Strålebehandling

Læs om partikelterapi:

Partikelterapi

Bivirkninger ved strålebehandling af øjet

Efter strålebehandling af hele øjet kan børn få grå stær. Ved grå stær bliver øjets linse uklar, hvilket langsomt fører til nedsat syn.

Denne bivirkning ses sjældnere ved partikelterapi, hvor det som regel er muligt at undgå at ramme linsen i øjet.  

Strålebehandling kan også give bivirkninger i form af, at øjet bliver tørt.

Det skyldes, at strålebehandlingen kan beskadige produktionen af tårer. Hvis det er tilfældet, er barnet nødt til at bruge øjendråber eller kunstige tårer for at holde øjet fugtigt og for at nedsætte risikoen for infektion i øjet.

Det er vigtigt at huske, at de fleste børn bliver helbredt af strålebehandlingen.


Hvis der ikke er syn på øjet

Hvis kræften er så udbredt, at der ikke er mulighed for, at synet  på øjet kan bevares, vil barnet som regel få fjernet øjet.

Barnet vil ofte blive opereret de nærmeste dage efter diagnosen er stillet. Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Implantat indsættes under operationen

Det er oftest muligt at få et kunstigt øje, kaldet en øjenprotese. For at holde det kunstige øje på plads får de fleste under operationen indopereret et såkaldt implantat, der bliver syet på plads inde i øjenhulen.

Implantatet kan ikke tages ud og kan ikke ses. Det er kugleformet og hjælper med at udfylde den plads, hvor øjet var. Derudover holder implantatet det kunstige øje på plads, når det bliver indsat.

Under operationen bliver øjets muskler fastgjort til implantatet, så det kunstige øje vil kunne bevæge sig i øjenhulen og nogenlunde følge bevægelserne på det normale øje.

Efter operationen

Det er oftest muligt at få indsat en øjenprotese, allerede én af de første dage efter operationen. Hvis lægen vurderer, at øjenhulen er klar, vil sygeplejersken hjælpe med at få protesen på plads.

Inden barnet bliver udskrevet, vil sygeplejersken også forklare, hvordan man skal håndtere protesen derhjemme, og hvordan øjnene skal dryppes.

Tilpasning af protesen foretages af en protesemager nogle uger efter fjernelsen af øjet.

Hvad er en øjenprotese?

En øjenprotese er en kosmetisk erstatning for det rigtige øje. Øjenprotesen er ikke rund som en bold men mere formet som ​​en stor kontaktlinse. På forsiden er malet et øje, som ligner dit andet øje.

Øjenproteser kan fremstilles i både akryl og i glas. Personalet på øjenafdelingen kan fortælle mere om, hvad fordel og ulemper er ved de to typer materiale.

Billede viser en hånd med handsker, der holder en øjenprotese

Billedet viser en øjenprotese. En øjenprotese kan tages ud. Denne protese er af akryl, men de kan også laves i glas.

Rekonstruktion med øjenprotese

Omkring seks til otte uger efter, barnet er har fået fjernet øjet, kan protesemageren tage aftryk af øjenhulen. Derefter tilpasser han ud fra aftrykket en øjenprotese, der fylder øjenhulen ud. Øjenprotesen kommer til at ligne det raske øje. Det er ofte en akrylprotese som bliver valgt som den blivende protese.

Øjenprotesen indsættes imellem implantatet og øjenlågene.

Øjenprotesen vil ikke kunne bevæge sig helt lige så meget, som det rigtige øje kunne.

Man tager det kunstige øje ud og renser det, når det er nødvendigt.

Hvis barnet får problemer med implantatet

Der er en lille risiko for at implantatet kan arbejde sig gennem slimhinden, så der opstår et hul. Et sådant hul i slimhinden kræver en ny operation, hvor hullet bliver lukket.

Symptomerne er, at der kommer betændelse og sekret omkring øjenprotesen, og man kan se implantatet, hvis man tager protesen ud af dens fatning. 

Læs mere om øjenprotese hos Øjenforeningen:

Glasøje - Øjenforeningen

Hjælp når dit barn har kræft

Det er muligt at søge hjælp til økonomiske og praktiske problemer, når man har et barn, der har kræft. Læs mere:

Hjælp til familier med kræftramte børn


Læs alt om retinoblastom:

Retinoblastom - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning