Bliv klogere på arv, testamente og fremtidsfuldmagt
Der kan være mange tanker og spørgsmål forbundet med at oprette et testamente. Derfor afholder vi nu et webinar, hvor du kan blive klogere på arveloven.
Tilmeldingen til forårets webinar er lukket og webinaret blev afholdt tirsdag 30. april. Hold øje med denne side, når vi åbner for tilmelding til efterårest webinar.
Til vores webinar får du indblik i arvereglerne, og bliver klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på i netop din livssituation.
Vores dygtige arveretsadvokater, Charlotte Hjeds og Karin Suhr Pullen, får dagligt mange spørgsmål om arv og testamente. Du kan derfor glæde dig til et webinar, hvor du får indblik i deres faglige viden om arveloven, og hvor du samtidig får mulighed for at stille spørgsmål.
Hvem kan deltage?
Webinaret henvender sig særligt til dig, der er nysgerrig på arvereglerne og ønsker viden om, hvad du skal være særligt opmærksom på i netop din livssituation.
Du bliver bl.a. klogere på:
- Hvem arver dig?
- Gode grunde til at oprette testamente
- Hvem skal betale boafgift og hvor meget?
- Hvordan opretter du en fremtidsfuldmagt, og hvornår træder den i kraft?
Praktisk information om webinaret
Når tilmeldinge åbner, tilmelder du dig her på siden. Og straks efter du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail. Tjek gerne om mailen kan være landet i uønsket post/spam. Dagen inden webinaret, modtager du det link, du skal bruge for at deltage i selve webinaret.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med webinaret i privatlivspolitikken her
Karin Suhr Pullen
Karin er uddannet jurist fra 2000. Hun har arbejdet med arveret siden 2004. De seneste 10 år har Karin arbejdet som advokat med speciale inden for familie- og arveret. Hun har i flere år holdt foredrag om arv og testamente, og undervist på jurastudiet på Københavns Universitet.
Charlotte Hjeds
Charlotte er uddannet jurist fra 1987. Hun har arbejdet med arveret næsten hele sit arbejdsliv: Først som advokat hos en autoriseret bobestyrer og de seneste 21 år i Kræftens Bekæmpelse - som leder af kontoret for arvesager. Charlotte har holdt foredrag om arv i Kræftens Bekæmpelses regi i 15 år.
Vil du vide mere om arv og testamente?
Så kan du få arveguiden, og blive klogere på arvereglerne, hvordan du opretter et testamente, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Du kan også læse om arveloven og se eksempler på, hvordan arven fordeles MED og UDEN testamente.
Få arveguiden nu