Jeg er slet ikke i tvivl

Foråret 2020 er ét, vi aldrig glemmer. Mens forårsløgene piblede op af jorden, var Danmark lukket ned pga. Covid19. Mundbind, håndsprit og hjemmearbejde var pludselig de mest brugte ord i vores ordforråd. Gaderne lå øde hen, mens alle blev opfordret til at holde sig hjemme og kun se de nærmeste.

Lige præcis her går Lene Kenicke, som i dag er 61 år, til lægen. Noget er ikke, som det skal være med hendes afføring. Den svinger meget, og hun har også lagt mærke til blod. Lægen sender hende hjem med uforrettet sag. Hun vil ikke lave en henvisning, da det meste sygehuskapacitet i denne periode er dedikeret til behandling af corona.

- Efter et par dage tænkte jeg fandme nej – man kan da godt få kræft, selv om der er corona. Så jeg opsøger lægen igen, fortæller Lene.

Heldigvis. I anden omgang får Lene en henvisning. Efter et par måneders ventetid møder Lene op på sygehuset med mistanke om tarmbetændelse. Lægen, der undersøger hende, er dog ikke overbevist, så han sender hende videre til en koloskopi dagen efter. Undervejs i den undersøgelse, bliver lægen stille og kalder på bagvagten. Allerede der er Lene klar over, at noget er galt. Og ganske rigtigt, hun får herefter konstateret tarmkræft.

To operationer på få uger

Hun bliver opereret to gange inden for fem uger, da første operation kostede så meget af lukkemusklen, at det er nødvendigt at anlægge en stomi.

- Jeg er glad for, at jeg er så stædig, som jeg er. Man skal ikke ignorere sin mavefornemmelse – selv ikke hvis en læge afviser en, siger Lene.

En ny hverdag som førtidspensionist

I dag har Lene det som udgangspunkt godt. Hun har desværre en del smerter pga. arvæv, og har derfor måttet sige farvel til arbejdslivet og omfavne en ny hverdag som førtidspensionist.

- Jeg skal tænke mig om og planlægge mine dage efter mit energiniveau. Hvis jeg ved, at jeg skal noget større, så skal jeg ’spare op’ og hvile godt ud bagefter, fortæller Lene og fortsætter:

- Jeg er meget taknemmelig over at være født i et land, hvor jeg stadig har et godt liv med de forudsætninger, jeg har. Jeg har måttet sige farvel til vandreture og længere rejser, da jeg ikke kan sidde ned i en flyver så længe. Men jeg er stadig aktiv på det niveau, jeg kan.

Arbejdede med kræftramte

Før Lene selv fik kræft, arbejdede hun som fysioterapeut med kræftramte. I tiden efter hendes egen operation var hun fast besluttet på at vende tilbage. Hun kæmpede sig op på fuld tid, men måtte erkende, at det slet ikke fungerede. Derefter forsøgte hun at holde fast igennem et flexjob, men det kostede alt for meget på energikontoen og betød, at hun ikke havde overskud til andet end at arbejde.

- Det var rigtig svært for mig at acceptere. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke skulle være en pivskid. Men kroppen ville bare ikke det samme som hjernen, siger Lene.

En kæmpe lettelse af få orden i sagerne

Kort tid før Lene bliver syg, mistede hun sin mor til dårligt hjerte og demens. Desværre havde hendes mor ikke lavet en fremtidsfuldmagt, så det blev en ret besværlig proces i Familieretshuset for at gøre Lene til værge.

Lene er derfor slet ikke i tvivl om, at hun selv skal have styr på papirerne, da hun bliver syg.

- Min familie har allerede, hvad de skal bruge. Jeg var derfor slet ikke i tvivl om, at Kræftens Bekæmpelse skulle betænkes i mit testamente. Jeg har selv fået så meget god hjælp. Og hvis vi skal ændre fremtiden for de unge, så skal der midler til forskningen, siger Lene.

Hun hev derfor fat i en advokat, som hjalp hende med både et testamente og en fremtidsfuldmagt. Lene fik en glædelig overraskelse, da advokaten fortalte hende, at hun kunne få tilskud til regningen gennem Kræftens Bekæmpelse.

- Det er en kæmpe lettelse at vide, at jeg har styr på, hvad der skal ske. Og at nogen kan tage vare på mig, hvis der sker mig noget. Jeg har valgt, at mine arvesmykker skal blive i familien, men ellers skal min arv gå til Kræftens Bekæmpelse. Det er dejligt, at det ikke er alt eller intet, men at man kan vælge ud, hvem der skal arve hvad, siger Lene.

Lenes familie støtter op om beslutningen. Lenes søster fik en pårørendesamtale i kræftrådgivningen, da Lene blev syg, så hun har også på egen krop oplevet, hvilken hjælp Kræftens Bekæmpelse tilbyder.  

Arvedonationer gør en stor forskel

Ligesom Lene, vælger mange danskere hvert år at betænke kræftsagen i deres testamente. Det er meget forskelligt, hvad og hvor meget hver enkelt vælger at donere til Kræftens Bekæmpelse. Hvert et bidrag tæller uanset beløbets størrelse og er med til at støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde for, at færre får kræft. Foreningen er fritaget for arveafgift, så hele beløbet går til kræftsagen.

Kræftens Bekæmpelse er en uafhængig organisation, derfor er arvedonationer og private bidrag helt afgørende for arbejdet med forskning, oplysning og støtte til patienter og pårørende. Kun tre pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige.