Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Det går din støtte til

Det går din støtte til

Vi får mest muligt ud af dine penge

Vælger du at testamentere til Kræftens Bekæmpelse, passer vi godt på dine penge. For det er en investering i vores ambitiøse mål om, at kræft bliver en sygdom, man kan leve med og ikke dør af.

Uanset om du betænker Kræftens Bekæmpelse med et bestemt beløb eller med en procentdel af din formue, fordeler vi din arv til vores tre hovedformål:

Cirkeldiagram: Forskning 62 pct.

Forskning – 62 pct.

62 pct. går til forskning i bedre muligheder for at opdage kræft i tide, gøre behandlingerne skånsomme og effektive og sikre, at flere har et godt liv efter kræft. Hvert år bruger vi ca. 400 mio. kr. til dansk forskning i verdensklasse, så vi sammen kan komme kræften til livs.

Cirkeldiagram: Patientstøtte 17 pct.

Patientstøtte – 17 pct.

17 pct. går til støtte og gratis rådgivning af patienter og pårørende. Det foregår på vores rådgivningscentre i hele landet, via Kræftlinjen, chatforums m.m. Hvert år hjælper vi mere end 90.000 danskere.

Cirkeldiagram: Oplysning 18 pct.

Oplysning - 18 pct. 

18 pct. går til oplysning og information om bl.a. sundere livsstil – mindre sol mellem kl. 12 og 15, mindre røg, mere fuldkorn osv. Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men kun hvis vi får gjort danskerne opmærksomme på, hvordan de selv kan gøre en forskel for deres helbred.

Administration - 3 pct.

Administrationsudgifterne dækker en række fælles funktioner såsom bestyrelse, udvalg og direktion. Hertil kommer økonomi, IT og fælles ejendoms- og personaleforvaltning.


Vi er meget taknemmelige – uanset din arvs størrelse. Da vi er en uafhængig organisation, modtager vi kun 3 pct. af vores indtægter fra det offentlige, og derfor er testamentariske gaver og private bidrag afgørende for vores arbejde. Hver eneste krone tæller, og vi arbejder hele tiden på at nedbringe vores administrative omkostninger, så der kan gå flere penge til de formål, vi arbejder for. Vi anvender i dag kun 3 pct. af midlerne til administration. Resten går direkte til kræftsagen.

 

Spørg vores arvespecialister

Portræt af Kræftens Bekæmpelses arvespecialister

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for et godt råd. Ring på 35 25 75 81 eller send en mail til arvesager@cancer.dk 


Download vores arveguide

Brochure: En guide til arv og testamente

I ”En guide til arv og testamente” finder du råd og vejledning til oprettelse af testamente, med afsæt i din situation.

Download guiden