Gå til sygdomsliste

At blive kræftpatient

Mødet med hospitalet og det at være kræftpatient kan virke overvældende. Man må overlade meget af kontrollen til andre og er nødt til at underlægge sig hospitalets rutiner. Her får du læse om, hvordan du kan holde fast i dig selv, når du bliver kræftpatient.

At blive kræftpatient

Man kan opleve at miste kontrollen over sit liv under et kræftforløb. Det kan hjælpe at gøre de ting, man plejer, der ikke handler om sygdom, som f.eks. at gå en tur i naturen.

Hvis det er første gang, du er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af sygdom, kan det være en stor omvæltning at blive patient. Du kommer ind i en ukendt verden, hvor der tales et sprog, som kan være vanskeligt at forstå.

Når man vælger at tage imod den behandling, som lægerne anbefaler, kan det opleves som, at man lægger kontrollen over sit liv i hænderne på læger og sygeplejersker.

Det er hospitalspersonalet, der planlægger, hvilken behandling man skal have og hvornår. Det kan få en til at føle sig magtesløs. Hvis du får den følelse, kan det være godt at huske på, at lægerne og sygeplejerskerne arbejder på, at du skal blive rask, og at de vil dig det godt.

Hold fast i dagligdagen

Det er sandsynligvis kun en lille del af dit kræftforløb, hvor du reelt er indlagt på et hospital, men selvom man ikke er inde på hospitalet, kan man stadig have en følelse af at være patient og at have mistet noget kontrol over sit liv.

Hvis du føler, at du har mistet kontrollen over dit liv, kan det være en idé at fokusere på de dele af dit liv, du stadig har kontrol over, når du er derhjemme.

Hvis det er muligt, kan det være godt at holde fast i din dagligdag, eksempelvis at gå med hunden, luge ukrudt, smøre madpakker, mødes med venner eller lignende. Det kan hjælpe dig til at tage pauser fra sygdommen.

Nogle har glæde af at holde fast i deres arbejde eller dele af deres arbejde, så der stadig er noget, der fortsætter som før. Læs mere:

Arbejde og kræft

Fysiske og psykiske reaktioner ved mødet med hospitalet

Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på mødet med hospitalet. Nogle er ikke særligt påvirkede, og andre kan reagere både fysisk og psykisk, når de kommer ind på et hospital.

Nogle kan blive påvirket af lugten, af synet af nåle, af ambulancer og af at se andre patienter. Reaktionerne er helt normale og kommer typisk, hvis man tidligere har haft en dårlig oplevelse på et hospital.

Hvis du oplever det, kan du prøve at finde frem til, hvad der påvirker dig, og hvad der kan gøre dig godt i situationen. Nogle har stor glæde af at lytte til afstressende musik, læse i en god bog eller lave forskellige vejrtrækningsøvelser. Læs mere om mentale teknikker:

Mentale redskaber

Tag dit eget tøj og personlige ting med

Hvis du skal indlægges i længere tid, kan det være en god idé at have dit eget tøj med, så du ikke hele tiden skal gå rundt i hospitalstøj.

Du kan også tage nogle billeder, tegninger eller ting, der betyder noget for dig, med på din stue. Det kan gøre omgivelserne mere hjemlige og viser personalet, hvem du også er. Det kan mindske følelsen af at være patient.

Fortæl lægen om din dagligdag

Nogle beskriver en oplevelse af, at de på hospitalet mister deres identitet som menneske og i stedet bliver reduceret til en diagnose. Nogle oplever, at lægerne kun spørger til sygdommen og ikke til, hvordan du har det.

Det kan være en god idé at fortælle lægen og sygeplejersken, hvordan du har det - også følelsesmæssigt - og hvad sygdommen har indflydelse på i din dagligdag. Sæt også gerne ord på, hvordan du ønsker, at dine pårørende skal inddrages og involveres.

På hospitalet, oplever jeg ofte kun at blive set som min sygdom, det har jeg haft meget svært ved. Jeg har dog en sygeplejerske, som er virkelig god. Hun kan finde på at kommentere mine øreringe. Det gør en stor forskel, for så er jeg andet end en patient.

Jeg er selv meget opmærksom på at småsnakke med personalet og kan finde på at spørge lidt ind til dem - om de bor langt fra hospitalet, eller hvad det er for nogle specielle sko, de har på. På den måde kan man få en samtale i gang, og de kan også spørge til mig og mit liv uden for hospitalet. Det er vigtigt for mig.

Kvinde 46 år, Bløddelssarkom

Stil spørgsmål og skriv svaret ned

Hvis der er noget, du er i tvivl om, noget der bekymrer dig, eller noget du føler, personalet overser, er det vigtigt, at du stiller spørgsmål og holder fast i dem. Også selvom det virker, som om lægen eller sygeplejersken har travlt. Skriv eventuelt dine spørgsmål ned og notér også svaret, så du kan læse det igen senere.

Nogle gange kan det være svært at forstå, hvad lægen mener, når han eller hun fortæller om sygdommen. Det er en god idé, at sige til lægen, at du ikke helt forstår, og bede ham eller hende om at forklare det igen på en anden måde.

Hvis du stadig ikke forstår det, kan du bede lægen om at tegne det for dig, så du bedre kan forestille dig det. Du må ikke føle dig dum eller til besvær - det kan være svær information, og det er vigtigt, at lægerne giver sig tid til, at du forstår, hvilken kræftsygdom du har, og hvilken behandling du skal igennem.

Optag samtalen med lægen

Du kan eventuelt spørge, om du må optage samtalen med lægen, så du kan høre den igen senere eller spille den for nogle af dine pårørende. Det kan være en god idé, at flere hører, hvad der bliver sagt. Du kan eventuelt bruge Kræftens Bekæmpelses app: ’Liv med kræft’, til at optage og afspille samtalen for andre.

Det er også altid en god idé at have en pårørende med til samtaler på hospitalet.

Mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig

På hospitalet får du tilbudt en behandling, som lægerne vurderer er den rigtige for dig. Hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt det nu også er det rigtige for dig, så tal med lægen om de tanker du gør dig.

Andre i din omgangskreds kan også skabe tvivl om behandlingen. Folk omkring dig har måske hørt om andre patienter, der har fået en anden behandling eller har benyttet alternativ behandling.

Vær opmærksom på, at du kan have behov for tid til at finde frem til, hvad der er det rigtige for dig. Mange har gode og velmenende råd, men de råd kan du ikke nødvendigvis bruge. Fortæl dine omgivelser, hvis du ikke har brug for at høre om andres oplevelser. Det, der er rigtigt for andre, er ikke nødvendigvis rigtigt for dig.

Mødet med andre patienter – du bestemmer selv

På hospitalet bliver man konfronteret med andre patienters sygdomme og deres forløb. Det kan være både godt og skidt. Det er rart at opleve, at man ikke er alene, men det kan også være rigtig hårdt, hvis de andre patienter har det dårligt.

Vær opmærksom på, hvor meget det påvirker dig, og hvornår du bliver påvirket. Du bestemmer selv, om - og hvornår - du vil tale med andre patienter, hvad du har lyst til at dele om dit eget forløb, og hvad du vil høre om.

Det er samtidig vigtigt at huske på, at alle sygdomsforløb er forskellige. Det, der sker i andres krop, siger ikke noget om, hvad der sker eller kommer til at ske i din krop.

Få hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning og støtte til dig og din familie. Der findes kræftrådgivninger tæt på de store kræftbehandlende sygehuse. Du er altid velkommen til at kigge forbi  og få en samtale, deltage i forskellige aktiviteter og møde andre patienter og pårørende, der står i en lignende situation.

Nogle har glæde af at tale med en rådgiver, lige når de har fået stillet diagnosen. Det kan hjælpe med at få styr på ofte kaotiske tanker og få vendt situationen. Find en rådgivning i nærheden af dig:

Kræftrådgivninger


Læs alt om at møde sundhedsvæsenet

Mød sundhedsvæsenet - forside


 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter