Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Modermærkekræft i øjet opstår hos omkring 75 personer om året i Danmark. Sygdommen opstår i langt de fleste tilfælde bagtil i øjet i årehinden (90 pct. af alle tilfælde), men kan også opstå i regnbuehinden og meget sjældent i strålelegemet, slimhinden på øjets forside (konjunktiva) eller i i øjenlåget.
Brune pletter i regnbuehinden kan være modermærkekræft. I dette tilfælde valgte lægerne, at observere patienten. Hvis forandringen vokser vil behandlingen være at få fjernet de brune pletter sammen med et stykke af iris.
Regnbuehinden er den farvede del af øjet omkring pupillen, der giver os vores øjenfarve. Modermærkekræft i regnbuehinden opstår i det midterste lag i øjet kaldet uvea.
Modermærkekræft i regnbuehinden er normalt let at få øje på, og sygdommen opdages derfor ofte tidligt.
Denne type modermærkekræft er sjælden og som regel langsomt voksende over mange år fra en skønhedsplet på regnbuehindens overflade.
Sygdommen spreder sig sjældent til andre dele af kroppen. Behandlingen er oftest operation.
Strålelegemet (corpus ciliare) sidder som en ring bag regnbuehinden. Det er en muskel, der kan ændre pupillens størrelse og formen på øjets linse, når øjet stiller skarpt. Linsen hænger fast i strålelegemet med tynde tråde, og når man ’kniber øjet sammen’, ændres formen på linsen. Her findes også en kirtel, der danner væsken mellem hornhinden og regnbuehinden.
Modermærkekræft i strålelegemet er sjældent og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Behandlingen er operation.
Billedtekst: Øjet i tværsnit hvor man kan se både det ydre og det indre af øjet. Strålelegemet er en muskelring bag regnbuehinden, som kan ændre linsens form via tynde tråde.
En sjælden kræftform, der viser sig som en hurtigt voksende mørk knude, hvorfra der stråler blodkar.
Billedet viser modermærkekræft i slimhinden på øjets forside. Den brunlige plet voksede frem over 6 måneder.
Kræften blev fjernet ved operation, og der blev derefter givet strålebehandling. Efter et år er synet normalt, og øjet ser normalt ud.
Læs mere om symptomer, undersøgelser og behandling af modermærkekræft i slimhinden:
Billedet viser modermærkekræft i det nedre højre øjenlåg. Den mørke plet opstod nogle år forinden og voksede derefter. Pletten blev fjernet sammen med en del af øjenlåget.
Modermærkekræft i øjenlåget er meget sjældent med kun få tilfælde i Danmark om året.
Læs mere om modermærkekræft i øjenlåget på denne side, hvor andre sjældne kræftformer i øjenlåget også er beskrevet:
Sjældne kræftformer i øjenlåget
Modermærkekræft i årehinden er den mest almindelige type øjenkræft hos voksne. Trods det er det alligevel en sjælden form for kræft, der opstår hos omkring 60 personer om året i Danmark.
Denne type modermærkekræft opstår i det midterste, farvede lag (uvea) af de tre lag, der beklæder bagsiden af øjeæblet. Det yderste lag er den beskyttende senehinde (sclera) og det inderste lag er nethinden, der sender synsindtryk til hjernen gennem synsnerven.
Årehinden består af blodkar, der bringer blodforsyning til øjet.
Sidst ændret:01.07.2020
Overlæge Peter Bjerre Toft, Danish Ocular Oncology Group (DOOG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17