Gå til sygdomsliste

Ordbog

Søg i ordbogen
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
B
  • Små encellede organismer. Nogle bakterier kan medføre sygdomme (infektion), når de vokser uden for de steder, de normalt forekommer. Ofte kan en infektion behandles med den rette type antibiotika.

    Ordet er brugt på 4 sider, se dem her:

    Infektioner (herunder HPV)

    Fakta om kroppens immunforsvar

    Andre virusinfektioner som årsag til kræft

    Årsager til mavesækskræft

  • Hudkræft, der er opstået i hudens basalceller, som er de underste celler i hudens lag. Kaldes også basocellulært karcinom.

    Ordet er brugt på 5 sider, se dem her:

    Statistik om basalcellekræft (hudkræft)

    Behandling af basalcellekræft (hudkræft)

    Hudkræft

    Kort om hudkræft

    Hudkræft hos organtransplanterede patienter

  • Hudkræft, der opstået i hudens basalceller, som er de underste celler i hudens lag. Sygdommen kaldes også basalcellekræft.

  • Latinsk betegnelse for godartet. Udtrykket bruges om en knude, der ikke vokser ind i andre områder.

  • Benzen er et flydende stof af typen aromatiske kulbrinter. Det er brændbart og kan fremstilles af visse kulstofforbindelser eller ud fra olie. Benzen virker giftigt på centralnervesystemet og knoglemarven, og er kræftfremkaldende. Det bruges som opløsningsmiddel ved fremstilling af blandt andet plastik, lak, maling, benzin og napalm.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Årsager til kronisk myeloid leukæmi

  • En operation, hvor den nederste del af mavesækken fjernes med forskellig operationsteknik i henholdsvis type I og II.

  • Det væv, som ligger mellem kroppens væv og organer. Består af celler, tråde og grundsubstans.

    Ordet er brugt på 4 sider, se dem her:

    Sarkomer

    Hvad er bløddelssarkomer

    Om brystet

    Om brystet hos mænd

  • Medicinsk behandling som hjælper immunsystemet til at bekæmpe sygdom, f.eks. kræft eller infektioner. Immunsystemet består af knoglemarven, milten, lymfesystemet, mandlerne og de hvide blodlegemer.

    Biologiske lægemidler virker ved at påvirke de basale processer bag kræftens udvikling. Princippet er at hæmme de signalstoffer, der er nødvendige, for at kræften kan vokse, kaldet molekylær målrettet behandling.

    Biologiske lægemidler kan være antistoffer, vækstfaktorer eller vacciner.

    Kaldes også immunterapi.

    Eksempler på biologisk behandling af kræft:

    • BCG (Bacillus Calmette Guérin) mod kræft i urinblæren
    • IL-2 (Interleukin-2) mod modermærkekræft og nyrekræft
    • Interferon alfa mod modermærkekræft, nyrekræft og kronisk myeloid leukæmi
    • Rituximab mod Non-Hodgkin lymfom
    • Trastuzumab mod brystkræft

    Ordet er brugt på 6 sider, se dem her:

    Målrettet biologisk behandling

    Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

    Kort om behandling af kræft i æggestokkene

    Behandling ved spredning af nyrekræft

    Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi

    Behandling af kræft afgrænset til prostata, hvor man ikke får helbredende behandling

  • Blodkarrene i centralnervesystemet er, i modsætning til resten af kroppen, omgivet af en tæt membran, kaldet blod-hjerne barrieren. Barrierens funktion er at forsøge at fastholde et konstant kemisk miljø i hjernen for at sikre de bedste betingelser for hjernecellerne.

    Barrieren hæmmer således en lang række stoffer i at blive optaget fra blodet til centralnervesystemet. Generelt passerer vandopløselige stoffer kun vanskeligt blod-hjerne-barrieren, hvorimod fedtopløselige stoffer, fx alkohol og mange lægemidler lettere kan passere.

  • En uspecifik blodprøve, der er forhøjet ved en række forskellige sygdomme. Analysen bruges ofte som led i en overordnet bioke­misk screening for alvorlig sygdom. Metoden kan dog hverken sige noget om tilstedeværelsen af bestemte sygdomme eller udelukke bestemte sygdomme. Blodsænkningen er normalt under 15 mm for mænd og under 20mm for kvinder. P-piller og graviditet giver SR op til 30. Værdien stiger med alderen. For personer over 50 år er referenceområdet op til 20 for mænd og op til 30 for kvinder. Kaldes også sænkning, sænkningsreaktion, SR, B—sedimentationsreaktion, sedimentationshastighed, erytrocytsedimentationshastighed, ESR. Tilhører gruppen af blodprøver, der kaldes fasereaktanter.

  • Der findes fire blodtyper: A, B, AB og 0 (nul) i ABO-systemet. Blodtypen kan desuden være enten rhesus-negativ eller rhesus-positiv. For at man kan få en blodtransfusion, skal blodtyperne fra donor og modtager (patienten) være ens. Når to ens blodtyper ikke reagerer mod hinanden, kaldes blodet forligeligt, og man kan foretage en blodtransfusion.

  • Kaldes også ’tumorer med lav risiko for at blive ondartede’. Borderline tumorer i æggestokkene er karakteriseret ved, at cellerne deler sig og er lettere ændrede, men de vokser ikke ind i bindevævet i æggestokkene. Borderline tumorer er derfor ikke kræft. 

    Borderline tumorer i æggestokkene adskiller sig fra kræft i æggestokkene ved at: 

    • vokse langsomt
    • diagnosticeres i et tidligere stadie
    • have en god prognose
    • kvinderne som regel er yngre – 1/3 er under 40 år ved diagnosen

    De unormale celler kan sprede sig til andre dele af kroppen, som regel til bughulen, men vokser som regel ikke ned i det underliggende væv. Det kaldes ’non invasive implants’.

    Borderline tumorer i æggestokkene behandles anderledes end kræft i æggestokkene og bliver som regel helbredt med operation. Ved operationen får man fjernet livmoderen, begge æggestokke og æggeledere samt fedtforklædet (omentet), der hænger ned fra tyktarmen. Blindtarmen fjernes også i nogle tilfælde.

    En tredjedel af kvinder med borderline tumorer har oplevet, at de ikke kunne blive gravide. Hvis man har tidligt stadie borderline tumorer, kan man få foretaget fertilitetsbevarende kirurgi, hvor man beholder livmoderen og den ene æggestok og æggeleder. Man kan så senere få fjernet livmoderen og den ene æggestok, når man ikke længere har ønske om at kunne blive gravid. 

    Kun få borderline tumorer kommer igen. Risikoen for tilbagefald øges ved fremskredent stadie, invasive implants i bughinden, forhøjet værdi af Ca-125 i blodet og hvis det ikke er muligt at fjerne al tumorvæv.

  • Strålebehandling direkte i kræftknuden. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt iridium i tynde rør som placeres direkte i kræftknuden. Derved kan opnås at strålingen rammer præcist svarende til det syge væv.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Forskellige typer strålebehandling

  • Urinafledning, som kan være aktuel efter bortoperation af blæren. Der dannes en erstatningsblære af et stykke tarm, som forbindes med urinlederne. Gennem tarmen føres urinen ud til en åbning i huden i nærheden af navlen. Her opsamles urinen i en lille pose.

  • En del af luftvejene. Når man trækker vejret, bevæger luften sig fra luftrøret (trachea), til hoved bronkierne, som deler sig i mange små bronkier, der deler sig i flere endnu mindre rør og ender som små tyndvæggede blærer (alveoler) i lungernes overflade.

  • Bronkoskopi er en undersøgelse, hvor lægen med en tynd bøjelig kikkertslange (bronkoskop) ser ned i lungernes luftrør (bronkier). Kikkerten føres ned gennem munden, og undersøgelsen foregår enten i lokal eller fuld bedøvelse. Der kan tages små vævsprøver (biopsier), eller ophentes celler til undersøgelse ved at skylle med saltvand. Vævsprøver og skyllevand med celler sendes til mikroskopisk undersøgelse for at stille en diagnose. Der går som regel en uge, før man får svar.

    Ordet er brugt på 3 sider, se dem her:

    Bronkoskopi

    Undersøgelser for lungemetastaser

    Undersøgelser ved NET i lungerne

  • En tynd slange, der placeres under huden på forsiden af brystkassen og som via en stor vene munder i hjertets højre forkammer. Man kan få ernæring direkte i blodbanen med kateteret uden at skulle stikkes gentagne gange.

  • Brystoperation, hvor kræftknuden og vævet lige omkring den fjernes. Derved kan en stor del af brystet bevares. En brystbevarende operation kaldes også tumorektomi.

    Ordet er brugt på 6 sider, se dem her:

    Brystbevarende operation (lumpektomi)

    Billeder - brystbevarende operation

    Operation for brystkræft

    Strålebehandling af brystkræft

    Duktalt karcinom in situ (DCIS)

    Hvad er en brystrekonstruktion?

  • Bughulen er det store hulrum midt i kroppen, som rummer mange af kroppens organer (mavesæk, tynd- og tyktarm, lever, bugspytkirtel, galdeblære, milt, nyrer, binyrer, urinvejene, de indre kønsorganer og mange store blodkar.  

    Bughulens vægge og store dele af organernes overflader er beklædt med den tynde, glatte bughinde (peritoneum), der sørger for at organerne kan glide mod hinanden.

    Bughulens loft er mellemgulvet og bunden ved bækkenknoglerne. Fortil beskyttes bughulen af mavemusklerne og bagtil af rygsøjlen og rygmusklerne.

    Ordet er brugt på 11 sider, se dem her:

    Forsøgsbehandling ved spredning til bughulen

    Operation med fjernelse af spredning

    Analkræft

    Brystkræft hos mænd

    Laparoskopisk ultralydsundersøgelse (LUS)

    Symptomer på kræft i æggestokkene

    Om tyndtarmen

    Om nyrerne

    Undersøgelser for lungehindekræft

    Behandling af epiteliale kræftknuder i æggestokkene

    Diagnose på kræft i æggestokkene