DBCG er en forkortelse for Dansk Bryst Cancer Gruppe eller Danish Breast Cancer Group. DBCG udarbejder retningslinjer for diagnostik, behandling og opfølgning for brystkræft.

Dermatoskopet er en lille håndholdt lup med lys, der virker som et forstørrelsesapparat, hvormed lægen kan se ned i hudens øverste lag.

Godartede og ondartede pigmentforandringerne i huden ser ikke ens ud i dermatoskopet. Med dermatoskopet kan lægen undersøge pigmentforandringer i overhuden og i den øverste del af læderhuden.

Dermatoskopi gør det lettere for lægen at skelne mellem modermærkekræft, basalcellekræft og godartede hudforandringer.

Før dermatoskopi lægger lægen en dråbe olie eller sprit på huden, og dermatoskopet presses mod huden. Dette sikrer, at det bliver lettere at se kontrasten mellem pigmenterede forandringer og hudens farve.

Godartet fast bindevævsknude.

At stille en diagnose vil sige at bestemme en sygdoms art.

Dialyse er en metode til at rense blodet for de affaldsstoffer, som normalt udskilles gennem nyrerne. Erstatning af nyrefunktionen ved dialyse er som regel nødvendig, når nyrernes funktion er faldet til ca. 10-15 % af det normale.

Der findes to forskellige typer dialyse kaldet hæmodialyse og peritonealdialyse. Ved hæmodialyse bliver blodet renset ved at passere gennem et filter i en dialysemaskine, hvorefter blodet sendes tilbage til kroppen.

Ved peritonealdialyse renses blodet ved at dialysevæske hældes ind i bughulen. Bughinden fungerer som dialysefilter, og dialysevæsken optager affaldsstofferne, som derefter fjernes igen.

Nyresvigt kan være både akut og kronisk, og kan have mange årsager.

Mikroskopisk undersøgelse af blodet, hvor de forskellige typer af hvide blodlegemer tælles og hver celles andel udtrykkes i procent.

Latinsk betegnelse for i hvilken grad kræftceller ligner de celler, de oprindelig udgik fra. Lavt differentierede kræftceller ligner ikke ret meget. Højt differentierede kræftceller ligner de normale celler meget.

Arvemassen består af to strenge dna (deoxyribonucleinsyre). Strengene består af fire forskellige baser: adenin, thymin, guanin, cytosin,. Den rækkefølge, som baserne forekommer i, er en kode for vores arvemateriale, og det er det, der giver os vores forskellige egenskaber og som styrer kroppens funktioner. Rækkefølgen i baserne bestemmer f.eks. vores øjenfarve. Hvis rækkefølgen af baserne ændres, ændres cellens egenskaber også.

Undersøgelse af arvematerialets sammensætning.

Speciel røntgenundersøgelse med brug af to kontraststoffer af f.eks. mavetarmkanalen.

Drivermutationer er genvariationer i kræftcellerne, der stimulerer deres vækst og/eller deres spredningspotentiale.

Væske (f.eks. blod, saltvand eller medicin), der føres direkte ind i en vene gennem en tynd slange. Droppet lægges ofte på håndryggen.

Lille rør eller klud, som lægges ind efter en operation for at lede blod, pus, urin eller anden væske bort fra det syge område.

Fra græsk 'dys' (unormal) og 'plassein' (at farve). Udtrykket bruges om vækstforstyrrelser. Celler, der formerer sig for meget og som har en unormal form og indbyrdes placering, kaldes dysplastiske celler. Sådanne celler kan være et forstadie til kræft.

Modermærke med celleforandringer, som betyder, at risikoen for at udvikle modermærkekræft er større end i almindelige modermærker. Dysplastiske nævi er sædvanligvis store, med uregelmæssige kanter, og farven er ofte uensartet. De er som regel flade, men kan hæve sig over hudniveau.

Åndenød.