Gå til sygdomsliste

Ordbog

Søg i ordbogen
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
E
  • EGFR (epidermal growth factor receptor) er et protein på overfladen af normale celler, som binder vækstfaktorer, der får cellerne til at dele sig. EGFR kan findes i abnormt øget mængde på overfladen af mange typer kræftceller. Det medfører, at kræftcellerne er i stand til at dele sig overdrevent.

    Behandling med EGFR-hæmmer

    En EGFR-hæmmer er et stof, som blokerer aktiviteten af EGFR. Blokering af EGFR kan forhindre kræftcellerne i at dele sig. Kaldes også tyrosine kinase inhibitor (TKI).

    Nogle EGFR-hæmmere kan anvendes som kræftmedicin, og virker ved at sætte sig på kræftcellernes overflade og blokere for, at kræftcellerne får signal om at vokse og dele sig. Når kræftcellerne hæmmes i at dele sig, bremses udviklingen af kræften.

    Behandlingen virker dog ikke, hvis man har en mutation (defekt arvemateriale) i det såkaldte RAS gen. Man får derfor undersøgt en vævsprøve, for at få afgjort om kræftcellerne har mutationer i de såkaldte RAS gener. Hvis RAS generne fungerer normalt, kan man få gavn af behandlingen. Hvis man har mutationer i generne, virker behandlingen med EGFR-hæmmer ikke.

  • Elektrokaustik er en metode, hvor hudlæger ved elektrisk brænding fjerner hud, f.eks. vorter. Metoden egner sig ikke til at tage vævsprøver, der skal undersøges for kræftceller, da vævsprøven ændres på grund af varmen, så det er umuligt at undersøge for kræftceller.

  • Elektrokemoterapi er en behandlingsform, hvor strøm åbner kræftcellerne i få sekunder, så de bedre kan modtage kemoterapi.

    Når kræftcellerne påvirkes med af et elektrisk felt dannes der sprækker i cellernes membran, så kemoterapien lettere kan trænge ind. Når den elektriske påvirkning stopper, lukker sprækkerne igen i løbet af nogle minutter, og kemoterapien bliver inde i cellen.

    Det øger effekten af kemoterapien 300 gange. Det betyder, at kemoterapien kun behøver, at blive givet én gang og derved medfører færre bivirkninger.

    Strømfeltet kommer fra en pen med elektroder, og man er lokalbedøvet under behandlingen. Hvis der skal behandles et stort område, sker det i fuld narkose.

    Elektrokemoterapi kan virke mod kræftsygdomme, der normalt ikke kan behandles med kemoterapi eller i situationer, hvor kemoterapi ikke længere har effekt. Områder, der tidligere har fået strålebehandling, kan også blive behandlet med elektrokemoterapi.

    Metoden anvendes især mod kræftknuder i huden, enten modermærkekræft eller andre kræftformer, som har spredt sig til huden.

  • Et stof, som opløst i vand, gør væsken til en god leder for elektricitet. Målt i en blodprøve undersøges koncentrationen af forskellige salte (f.eks. natrium og kalium), som findes i kroppen. Koncentrationen i blodet af disse elektrolytter skal holdes indenfor normalområdet, for at kroppen kan fungere normalt.

  • Embolisering er blokering af en arterie med f.eks. en blodprop. Embolisering kan anvendes som behandling af kræft ved at blodtilførslen til en kræftknude blokeres. Når blodkarrene bliver blokerede, kan knuden ikke længere vokse.

  • Det endokrine system består af kirtler og celler spredt i kroppen, der danner hormoner. Hormonerne frigives direkte i blodbanen og transporteres rundt til hele kroppen. Normalt er mængden af frigivet hormon nøje afbalanceret, så kroppens behov bliver tilgodeset bedst muligt, og hjælper os til at reagere på ændrede betingelser i det miljø, som vi opholder os i.

    Hormoner kontrollerer kroppens vækst, den seksuelle udvikling, søvn, sult og måden kroppen udnytter føden.

    Det endokrine system består af hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne og binyrerne.

  • Ved endometriose har en kvinde væv af samme art som livmoderslimhinden (endometrium) udenfor livmoderen.

    Den ekstra livmoderslimhinde kan findes f.eks. i æggestokkene, æggelederne, blæren, tarmene, området mellem skeden og endetarmen samt i bughinden. I meget sjældne tilfælde er endometriose fundet andre steder i kroppen.

    Endometriosevævet reagerer hver måned på samme måde som livmoderslimhinden på hormonerne fra æggestokkene.
    Det medfører ofte smerter og blødning ud i bughulen ved menstruation. Dette kan medføre cyster, sammenvoksninger, barnløshed og tarm- og blæreproblemer.

    Man kender ikke med sikkerhed årsagen til endometriose.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Årsager til kræft i æggestokkene

  • Protese som bæres inde i kroppen. Det kan f.eks. være en lille slange, som lægges ind i en galdegang, der er afklemt på grund af kræft.

  • Bøjelig kikkert til undersøgelse af det indre af hule organer, som f.eks. tarm og galdegange. Endoskopet kan også indføres gennem et hul i huden, så man kan undersøge f.eks. bughulen eller det indre af et led.

    Ordet er brugt på 5 sider, se dem her:

    Endoskopisk ultralydsundersøgelse

    Generelt om kikkertundersøgelser (endoskopi)

    Kikkertundersøgelser

    Undersøgelser ved NET i tyndtarmen

    Undersøgelser og diagnose ved tyndtarmskræft

  • En kikkertundersøgelse med lys til brug indvendigt i kroppen. Derved kan man undersøge et hult organ, som f.eks. tarmen, blæren eller et led.

    Ordet er brugt på 5 sider, se dem her:

    Endoskopisk ultralydsundersøgelse

    Generelt om kikkertundersøgelser (endoskopi)

    Kikkertundersøgelser

    Undersøgelser ved NET i tyndtarmen

    Undersøgelser og diagnose ved tyndtarmskræft

  • En vævsprøve gennem spiserøret. Undersøgelsen foretages f.eks., hvis der er mistanke om, at lungekræft har spredt sig tæt på spiserøret. Undersøgelsen foregår ved hjælp af en kikkert, der gennem munden føres ned i spiserøret. For at lave undersøgelsen så præcist som muligt bruger lægen ultralyd ved undersøgelsen.

  • Undersøgelse, hvor et meget lille ultralydsapparat er sat på en kikkert med lys til brug indvendigt i kroppen (endoskop). Derved kan man undersøge et hult organ, som f.eks. tarmen.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Endoskopisk ultralydsundersøgelse

  • Englevinge er betegnelsen for et udstående skulderblad på grund af lammelse af musklen, der normalt holder skulderbladet inde på plads (musculus serratus anterior).

    Lammelsen er som regel ensidig, og skyldes beskadigelse af nerven thoracicus longus. Tilstanden kaldes på latin scapulae alatae.

    Årsag

    Årsagen kan være beskadigelse af nerven efter uheld eller nervebetændelse, men årsagen er i mange tilfælde ukendt. I meget sjældne tilfælde er englevinge en komplikation til operation for brystkræft eller kan skyldes spredning heraf.

    Forløb

    Lammelsen medfører skuldersmerter, der gør det svært at bruge den pågældende arm. Ofte er forløbet langvarigt, men lammelsen kan forsvinde spontant inden for de første par år, efter man har fået den.

    Behandling

    Englevinge kan behandles med en kombination af fysioterapi og en bandage, der holder skulderbladet på plads, så musklen kan genoptrænes.

  • Stoffer, der spalter proteiner. Enzymer findes mange steder i kroppen og påvirker kroppens kemiske processer. Visse enzymer nedbryder f.eks. kosten, så den kan fordøjes.

    Ordet er brugt på 5 sider, se dem her:

    Venetoclax

    Panobinostat

    Coenzym Q10

    Myelomatose - Proteasomhæmmere

    Om leveren

  • En ret sjælden type hjernetumor, der i sjældne tilfælde kan være ondartet. Ependymomer sidder i hjernehulrummene (ventriklerne) og har tendens til at sprede sig via væsken i hjernes hulrum til andre steder i centralnervesystemet. Ses hos yngre mennesker mellem 25 og 40 år.

  • Det yderste, forhornede lag i huden.

  • Langsomtvoksende cyste fyldt med forhornet materiale.

  • Forkortelse af endoskopisk retrograd cholangio pancreatiografi. Røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen. Undersøgelsen foretages med indsprøjtning af kontraststof og en bøjelig kikkert. Man kan tage vævsprøver, fjerne galdesten og placere dræn i galdeblæren ved denne undersøgelse.

  • Rødt blodlegeme. Indeholder hæmoglobin. Hæmoglobinen i blodet opsamler ilt ved blodets passage igennem lungerne og transporterer den ud til kroppens celler. Jernindholdet i hæmoglobinen er vigtig for, at ilten kan bindes til blodet. Erytrocytter dannes løbende i knoglemarven.

  • Erytropoietin er et hormon, som dannes i nyrerne. Det stimulerer blandt andet knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer. I de røde blodlegemer bliver ilt transporteret rundt i kroppen af stoffet hæmoglobin. Når koncentrationen af hæmoglobin i blodet stiger, øges transporten af ilt til musklerne.

    Ved hjælp af genteknologi kan man fremstille EPO til medicinsk brug.

    Stoffet bliver brugt som doping-middel i konditionskrævende sportsgrene. Derudover bliver EPO brugt til behandling af blodmangel hos patienter med kronisk nyresygdom, samt til visse kræftsygdomme i blodet.

  • Kikkertundersøgelse af spiserøret.

  • Esthesioneuroblastom er en sjælden kræftsygdom, der udgår fra nerveceller i slimhinden opadtil i næsen (det olfaktoriske epithel) og stammer fra det ydre kimblad i fosterlivet (af neuroektodermal oprindelse). Esthesio betyder sanse på græsk. Olfactus betyder lugt på latin.

    Sygdommen kaldes blandt andet også olfactory neuroepithelioma, olfactory neuroblastoma. Der er ofte få symptomer tidligt i sygdomsforløbet. Symptomerne kan være tilstopning af det ene næsebor gennem måneder. Senere kan der optræde hovedpine, smerter, tåreflod, næseblod, manglende lugtesans og synsforstyrrelser.

    Kræftknuden kan ses ved CT-scanning med brug af kontrast og ved MR-scanning. Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve fra knuden under mikroskop med specialfarvninger.

    Esthesioneuroblastoma kan brede sig til blandt andet bihulerne og til hjernen og kan sprede sig med både lymfen og blodet. Behandlingen er en specialistopgave og kan består af operation, strålebehandling, kemoterapi eller en kombination.