Nogle former for eksem på brystvorten skyldes en særlig type brystkræft, som kaldes "Pagets disease" efter den engelsk kirurg Sir James Paget.

Eksemet dækker mere eller mindre brystvorten og kan sprede sig til den omkringliggende hud. Tilstanden er oftest forbundet med brystkræft eller forstadier til brystkræft. Ved "Paget's disease" kan kræftknuden sidde overalt i brystet, og eksemet kan være det eneste symptom på brystkræft.

Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve af brystvortens eksemramte hud i mikroskop. Det er ikke altid, at kræftknuden hos patienter med "Paget's disease" kan ses ved en mammografi eller en ultralydsundersøgelse.

Palliativ behandling har til formål at styrke livskvaliteten for kræftpatienter, som er ramt af livstruende sygdom. Behandlingen forebygger og lindrer smerter og andre problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig art. Ikke kun i livets afsluttende fase, men under hele forløbet.

En Pancoast tumor er betegnelsen for lungekræft, som har udviklet sig i toppen af lungen tæt på det øverste ribben.

Det drejer sig som regel om ikke-småcellet lungekræft. Ved denne sjældne placering i lungen, kan kræften vokse ind i nerver fra rygmarven til skulderen og armen (plexus brachialis).

Pancoast tumorer vokser ofte langsomt, og har mindre tendens til at spredning end lungekræft, der sidder andre steder i lungen. Imidlertid stilles diagnosen ofte først, når knuden er stor, fordi en kræftknude i toppen af lungen er svær at se på røntgen.

Symptomerne er nyopståede smerter i skulderregionen med udstråling til armen i lillefingersiden. Senere kan der opstå nedsat kraft i armen og hånden.

Behandlingen er operation, som regel kombineret med strålebehandling og eventuelt også kemoterapi. Hvis operation ikke er mulig kan man få lindrende strålebehandling.

En Pancoast tumor kan også vokse ind i nerver fra det sympatiske nervesystem og dermed påvirke øjet på samme side. Øjensymptomerne består i sammentrækning af pupillen, hængende øjenlåg og manglende svedfunktion i den side af ansigtet. Det kaldes Horners syndrom.

Kombinationen af smerter i den ene skulder med udstråling til armen, og Horners syndrom kaldes Pancoast syndrom.

Bugspytkirtlen.

Operation, hvor man fjerner bugspytkirtlen.

Latinsk betegnelse for en godartet knude, der udgår fra hud, slimhinde eller kirtelceller. Nogle papillomer kan udvikle sig til kræft.

Det ene af to nervesystemer, der tilsammen udgør det autonome nervesystem. Det parasympatiske nervesystem fremmer de reaktioner, som foregår i hvile og genopbygger kroppen. Det vil sige, at det sænker hjerteaktivitet, puls og blodtryk, fremmer mavetarmkanalens fordøjelse og kirtlers aktivitet, tømmer blære og tarm og får pupillerne til at trække sig sammen. Det parasympatiske nervesystem har desuden en styrende rolle ved forplantning.

En type strålebehandling, der foregår med en partikelaccelerator, der udsender protoner.

Partikelterapi kan være velegnet ved omkring 10 pct. af alle strålebehandlinger i Danmark.

Anvendes især til strålebehandling af børn og ved kræftknuder, der ligger tæt på kritiske organer som øjet, hjernen, hovedhalskræft, rygmarven og ved bløddelssarkomer.

Partikelterapi er desuden egnet til kvinder med kræft i venstre bryst, hvor det ikke er muligt at undgå at bestråle hjertet ved almindelig strålebehandling.

Læs mere:

En patolog er en speciallæge, der undersøger vævsprøver for at stille en diagnose.

Vævsprøver kan tages fra forskellige typer væv i kroppen og undersøges nærmere i mikroskop. I mikroskopet kan patologen bl.a. se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om.

Vævsprøver skal ofte præpareres og behandles med forskellige teknikker, før patologen kan undersøge dem. Det kan f.eks. være farvning af vævet, immunologiske metoder eller undersøgelse af cellernes arvemateriale.

Forkortelse for Polymerase Chain Reaction. På dansk: Polymerase kædereaktion. En teknik, der anvendes indenfor genteknologien, hvor man i et laboratorium hurtigt kan mangedoble små stykker DNA (cellers arvematerialet) ved en kædereaktion, så DNA-stykket kopieres i flere millioner eksemplarer i løbet af et par timer. Metoden kan bl.a. bruges til at påvise mikroorganismer eller ændringer i generne og til DNA-bestemmelse af små rester hår eller blod ved retsmedicinske undersøgelser.

Performance status er en metode til at vurdere og angive en patients generelle helbredsstatus.

Det afhænger af lægens skøn, hvorvidt man kan tåle f.eks. kemoterapi og strålebehandling. Svækkede personer i dårlig almen tilstand tåler generelt behandlingen dårligt og har øget risiko for livstruende bivirkninger.

Patienter med performance status 0 og 1 tåler ofte kemoterapi og strålebehandling godt. Patienter med performance status 2 får flere bivirkninger, og patienter med performance status 3 og 4 bør som hovedregel ikke behandles med kemoterapi og strålebehandling.

• Performance status 0
  Fuldt aktiv som før man blev syg.
• Performance status 1
  Kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet.
• Performance status 2
  Oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til at udføre fysisk arbejde.
• Performance status 3
  I seng eller siddende i stol mere end halvdelen af dagen, og brug for hjælp til at klare sig selv.
• Performance status 4
  Bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt.

• om en patients sygdom udvikler sig
• hvordan sygdommen påvirker, hvad patienten kan klare i hverdagen
• hvilken behandling, der er bedst egnet
• om dosis skal justeres
• om patienten har brug for mere hjælp
• om patienten har brug for mere lindrende behandling

Bughinden. Fra græsk.

Skræddersyet medicin og personlig medicin er ikke præcist defineret, men de betyder nogenlunde det samme: At lægen ud fra undersøgelser af den enkelte patients kræfttumor finder frem til en individuel behandling.

Skræddersyet behandling bygger på, at kræftceller hos forskellige mennesker med den samme type kræft, kan reagere forskelligt. Der findes utallige forskellige mutationer, der kan være hovedansvarlig for, at man udvikler kræft. Læger kan derfor begynde at opdele de enkelte kræftsygdomme i mange mindre sygdomsenheder ud fra typen af mutation og ikke kun vurderet ud fra kræftcellernes udseende i mikroskopet. I fremtiden vil kræftbehandling formentlig blive tilpasset hver enkelt patient med individuelt skræddersyet behandling afhængig af hvilken specifik mutation, der er skyld i kræften.  

Håbet er, at fremtiden byder på skræddersyet medicin, hvor hver patient bliver testet med en række analyser, og at lægen på den baggrund kan vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke. Skræddersyet medicin bruges i dag, men i begrænset omfang.

Både medicin og behandling kan omtales som personlig eller skræddersyet.

Små punktformede blødninger i huden. Optræder bl.a., når trombocyttallet er lavt (se trombocyt).

Svælget. Fra græsk.

Philadelphia-kromosomet er en abnorm variant af kromosom 22, som ofte ses hos patienter med kronisk myeloid leukæmi, og nogle gange ved akut lymfatisk leukæmi.

Philadelphia-kromosomet opstår, når en del af kromosom 9 bliver ombytning med kromosommateriale fra kromosom 22. Det kaldes en translokation mellem kromosomerne nr. 9 og nr. 22.

Ved denne sammensmeltning på kromosom 22 dannes et nyt ændret gen, som koder for et protein, der kan påvises i leukæmiceller.

Et måleapparatur som kan vise lymfebanerne i underhuden som selvlysende tynde bånd.  Fremstilles ved hjælp af en undersøgelse af lymfebanerne kaldet fluorescens lymfografi efter injektion af indocyaningrønt i fingrenes eller tæernes svømmehud.

En phylloid tumor er oftest en godartet knude, men kan vokse hurtigt og kan komme igen efter den er fjernet.

Phylloid tumor kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft, og kan da sprede sig til lungerne, skelettet eller andre organer. Denne kræftform kaldes cystosarcoma phyllodes.

Ligesom bløddelssarkomer opstår phylloide tumorer i bindevævsceller til forskel fra sædvanlig brystkræft, der typisk opstår i en mælkegang.

Hvis man får en knude i brystet, får man foretaget en lægeundersøgelse af brystet, en billedundersøgelse og en vævsprøve (biopsi). Diagnosen phylloid tumor stilles ved undersøgelsen af vævsprøven.

Behandlingen er operation, hvor knuden og det omkringliggende væv fjernes. Man får ikke fjernet lymfeknuderne i armhulen, da cystosarcoma phyllodes ikke plejer at sprede sig hertil.

Kaldes også melanocytter. Overhudens pigmentceller producerer hudens brune farvestof, melanin. Det er melanin, som giver huden farve og beskytter os mod sollys. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.

Betegnelse for medicin uden virkning, der anvendes til kontrolleret dobbeltblind gennemprøvning af medicins virkning, for at finde ud af om medicinen virker på grund af dets aktive indholdsstof eller på grund af patientens eller lægens forventninger til stoffet. Typisk får halvdelen af de deltagende virksomme piller og den anden halvdel får blot kalktabletter, uden hverken patient eller læge ved hvem, der får hvad. Når resultat skal gøres op brydes koden. En placebo effekt skyldes suggestion.

De hudceller som ligger i hudens yderste lag, overhuden.

Kræft opstået i hudens pladeceller. Kaldes også planocellulært eller spinocellulært karcinom.

Latinske betegnelse for pladecellekræft.

Ved spredning af kræft til lungerne kan der opstå en væskeansamling mellem lungehinderne. Det kaldes pleuraekssudat.

Pleuraekssudat i forbindelse med kræft ses oftest ved brystkræft, lungekræft, kræft i æggestokkene eller lymfekræft. Kan også skyldes dårlig hjerte eller infektionssygdomme.

Symptomerne er åndenød, hoste, brystsmerter og kvalme.

Diagnosen kan stilles ved at lægen lytter på lungerne eller ved hjælp af et røntgenbillede af lungerne.

Væsken kan tømmes ud fra lungehinden ved en punktur (pleuracentese). Det gøres med kanyle i siddende stilling i lokalbedøvelse med anlæggelse af et kateter. Ved undersøgelsen bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.

Hvis man hyppigt har behov for tømning, kan man få et dræn med en muffe, der vokser fast i underhuden. Denne type dræn giver mulighed for gentagne tømninger af pleuravæske hjemme og kan foretages af hjemmesygeplejerske, pårørende eller patienten selv.

I sjældne tilfælde ved behov for hyppig pleuracentese, kan lægen overveje at klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).

Latinsk betegnelse for de ægte stemmelæber. Kaldes for ”stemmebåndene”.

Latinsk betegnelse for de falske stemmelæber, der sidder lidt højere i struben end de ægte stemmelæber. Har til opgave at holde de ægte, lyddannende stemmelæber fugtige.

Operation, hvor hele den ene lunge fjernes.

Flerformethed. Betegnelse for celler og cellekerner, der set i mikroskop afviger fra det normale, hvilket tyder på ondartet omdannelse.

En lille, godartet udposning af en slimhinde.

Arvelig sygdom med utallige polypper, hyppigst i tyktarm og endetarm.

Porfyri er en gruppe sjældne arvelige sygdomme med forstyrrelse i kroppens stofskifte, så stoffet porfyrin ophobes i kroppen. Den forhøjede mængde porfyrin kan medføre forgiftning. Porfyrin er et kemisk stof, som bl.a. indgår i transporten af ilten i blodet.

En yderst sjælden kræftform af typen adenokarcinom, der opstår i svedkirtlerne i huden.
Årsagen kendes ikke, men ses oftest hos ældre. Symptomerne er en knude eller et sår på huden, der kan forekommer over det meste af kroppen. Størrelsen kan være flere cm, og farven kan være rød, hudfarvet eller mørk. Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve fra knuden under mikroskop. Behandlingen er kirurgisk. Prognosen er sædvanligvis god, men sygdommen kan sprede sig.

Et Port-a-kath er et lille kammer indopereret under huden på forsiden af brystet. Kammeret er forbundet med et kateter, som munder ud i en vene ved hjertet. Systemet anvendes til at give indsprøjtninger gennem huden og via kammeret ind i kateterslangen.

Man kan få anlagt et Port-a-kath, når man skal have længerevarende behandling i blodbanen. Et Port-a-kath kan anvendes i flere måneder og skal blot gennemskylles hver tredje måned med blodfortyndende medicin. Kateteret anlægges og fjernes ambulant i lokalbedøvelse.

Port-a-kath anvendes, hvis man skal have:

• Taget mange blodprøver
• Kemoterapi
• Anden hyppig eller langvarig intravenøs væsketerapi
• Blodtransfusion
• Intravenøs ernæring

Eller hvis det er vanskeligt at anlægge et drop i en blodåre.

Et Port-a-kath kan ikke ses uden på kroppen, og da hele systemet sidder under huden, kan man tage bad og passe sine sædvanlige aktiviteter.

Når man har fået anlagt et Port-a-kath, får man udleveret et kort, som man skal bære på sig, hvor der står, at man har fået indopereret et Port-a-kath. Ved rejser kan Port-a-kath forårsage alarm i sikkerhedskontrollens metaldetektor.

• Tegninger der viser Port-a-kath

Latinsk betegnelse for livmodermunden.

Latinsk betegnelse for en vævsprøve fra livmodermunden.

Skyldes en medfødt mutation kaldet STK11/LBK1. Viser sig ved at bærere af denne mutation får polypper i tyndtarmen og farvede pletter i mundhulen, på læber, fingre og tæer samt er disponeret for brystkræft.

Fra latin probare at undersøge. Den person i en familie, der danner udgangspunkt for, at slægten bliver arvebiologisk undersøgt. Probanden kan for eksempel være en baby med Downs Syndrom.

Hormon, som dannes i æggestokkene. Hormonet er med til at styre kvinders menstruationscyklus og graviditet.

Fra græsk prognosis forudviden. Sandsynligheden for, hvordan en sygdoms forløb bliver, kaldes sygdommens prognose. En prognose kan være god, dårlig, vanskelig at forudsige o.s.v.

Betyder "fremadskridende".

Latinsk betegnelse for vækst eller formering.

Blærehalskirtlen.

En blodprøve, der måler aktiviteten i blærehalskirtlen. Ved kræft i blærehalskirtlen vil denne prøve sædvanligvis være forhøjet, men den kan være forhøjet af flere andre grunde. Måling af PSA kan bruges til både at diagnosticere, stadieinddele og følge kræft i blærehalskirtlen.

Er en type medicinsk behandling af kræft. Proteinkinasehæmmere virker ved at blokere overførslen af signaler på celleoverfladen, så kræftcellernes vækst og spredning hæmmes.

En nøje fastlagt plan for et klinisk forsøg. Protokollen beskriver formålet med forsøget, hvordan det skal gennemføres, hvem der kan deltage og angiver en tidsplan. En protokol er altid godkendt af sundhedsmyndighederne.

Målet med præcisionsmedicin er via en persons genprofil at finde frem til lægemidler, der kan bremse effekten af den gendefekt, der har givet kræftsygdommen.  

Overgangen mellem mavesækken og tolvfingertarmen.