Latinsk betegnelse for kræft.

Betyder hoved på latin. Bruges blandt andet om den del af bugspytkirtlen, der ligger op ad tolvfingertarmen.

Latinsk betegnelse for den proces, der gradvist ændrer en normal celle til en kræftcelle.

Latinsk betegnelse for den sværeste grad af forstadier til kræft. Cellerne er forandrede, så de ligner kræftceller, men de vokser kun der, hvor de skal være (in situ).

Overgangen fra spiserøret til mavesækken.

Operation, hvor en del af bugspytkirtlen fjernes. Cauda betyder hale.

Cauda betyder hale på latin. Betegnelsen ’caudalt’ bruges til at betegne en retning nedad væk fra hovedet. At noget ligger caudalt for f.eks. navlen betyder, at det ligger under navlen.

Består af hjernen og rygmarven.

Udskrabning af slimhinden i livmoderhalsen.

Chromogranin A er et protein, der findes i kroppen i de såkaldte neuroendokrine celler.

Ved visse kræftformer er koncentrationen af chromogranin A i blodet forhøjet. Det gælder ved de fleste neuroendokrine tumorer i mavetarmkanalen og bugspytkirtlen, fæokromocytomer, carcinoide tumor og neuroblastomer.

Ved mistanke om disse sygdomme vil man få taget en blodprøve, som bliver undersøgt for stoffet chromogranin A. Koncentrationen af chromogranin A bruges både til at fastlægge diagnosen og til at kontrollere behandlingens effekt.

Hvis kræften fjernes helt, bliver værdien af chromogranin A i blodet igen normal.

Keglesnitsoperation i livmoderhalsen. Ved operationen fjernes et kegleformet stykke væv fra nederste del af livmoderhalsen, f.eks. for at fjerne forstadier til kræft.

Et sjældent arveligt cancersyndrom, som viser sig ved adskillige godartede hud- og slimhindetumorer og en øget risiko for visse typer kræft. Det skyldes en medfødt genfejl kaldet PTEN, som medfører øget celledeling.

Cowdens syndrom øger risikoen for modermærkekræft, kræft i bryst, skjoldbruskkirtel, livmoder, tyktarm og nyre.

Kan også medføre et forstørret hoved, mental retardering og autisme.

Ved mistanke om Cowdens syndrom kan diagnosen som regel bekræftes ved påvisning af en mutation i PTEN.

Efterkommere af patienter med CS har 50% risiko for at arve mutationen, men ikke alle mutationsbærere får cancer.

Nyrerne udskiller kroppens affaldsstoffer og væske ved at blodet bliver filtreret gennem nyrerne.

Nyrernes funktion kan vurderes ved at måle mængden af udskilt stof i urinen opsamlet over tid i forhold til mængden af stoffet i blodet (clearance).

Ved Cr-EDTA-clearance får man indsprøjtet det radioaktive stof Cr-EDTA i en blodåre. Efter nogle timer bestemmes koncentrationen i blodet ved at måle radioaktiviteten. Da EDTA udfiltreres i nyrerne, er clearance større, jo hurtigere det radioaktive sporstof forsvinder fra blodet.

Koncentrationen af C-reaktivt protein i blodet stiger ved en infektion i kroppen.

CRP er normalt mindre end 10 mg/l.

Der er ingen variation med alder og køn.

Ved kræft findes moderat forhøjede CRP-værdier hos nogle patienter, men ikke hos alle.

En røntgenundersøgelse, der giver meget tydelige billeder af kroppens indre. Man fotograferer flere "skiver" af kroppen fra forskellige vinkler, og billederne databehandles af en computer. Den undersøgte kropsdel vises på skærmen som et to-dimensionelt billede af kroppens indre.

Afskrabning af væv med et lille skarpt instrument kaldet curette.

Sjælden tilstand, som skyldes længerevarende forøget produktion af binyrebarkhormonet kortisol. Forøget kortisol giver en kombination af mange symptomer, da kortisol har mange virkninger på kroppen. Symptomerne er:

• ændret udseende med rødmosset måneansigt
• fedtophobning på maven og i nakken
• svind af muskulatur på arme og ben
• blålige striber på maven
• tilbøjelighed til blå mærker på huden, som bliver tynd
• uregelmæssig menstruation
• psykiske ændringer
• tendens til knoglebrud på grund af afkalkning af knogler
• eventuelt forhøjet blodtryk, sukkersyge og dårligt hjerte

Årsagen er hyppigst en langsomtvoksende, godartet svulst i hypofysen, der via hypofysehormonet ACTH, stimulerer binyrebarkens dannelse af cortisol. Diagnosen stilles ved en urinprøve, en blodprøve og ved scanning.

Man skal behandles hurtigst muligt, da Cushings sygdom kan være livstruende. Behandlingen er som regel operation. Det kan være nødvendigt at få efterbehandling med kortisol som tabletter i en periode, eventuelt resten af livet. Prognosen er som regel god efter operation.

Langvarig behandling med medicin som indeholder kortison eller andre binyrebarksteroider kan give de samme symptomer som ved Cushings sygdom.

Et afgrænset væskefyldt hulrum opstået ved en sygelig proces. En cyste kan f.eks. opstå på grund af betændelse, ved henfald af væv (for eksempel efter blødning) og ved forskellige svulstformer.

Operation, hvor man fjerner urinblæren.

Det er en sjælden form for knude i brystet, der også kaldes phyllodestumor eller phylloid tumor. Ligesom bløddelssarkomer opstår cystosarcoma phyllodes i bindevævsceller, til forskel fra sædvanlig brystkræft der typisk opstår i en mælkegang.

Det er oftest en godartet knude, men den vokser hurtigt og kan komme igen efter den er fjernet. Cystosarcoma phyllodes kan i nogle tilfælde udvikle sig til kræft, og kan da sprede sig til lungerne, skelettet eller andre organer.

Viser sig som regel som en stor, uøm, forskydelig og hurtigtvoksende knude i brystet, og ses hyppigst hos kvinder mellem 40 og 50 år. Årsagen er ukendt.

Ved en knude i brystet får man foretaget en lægeundersøgelse af brystet, billedundersøgelse og en vævsprøve (biopsi). Diagnosen cystosarcoma phyllodes stilles ved at undersøge en vævsprøve.

Behandlingen er en operation, hvor knuden og det omkringliggende væv fjernes. Man får ikke fjernet lymfeknuderne i armhulen, da cystosarcoma phyllodes ikke plejer at sprede sig hertil.

Hvis knuden kommer igen samme sted efter at være fjernet, kan man som regel blive opereret igen med fjernelse af hele brystet. Det er i nogle tilfælde muligt, at få rekonstrueret brystet i forbindelse med operationen.

Efter operationen bliver man tilbudt regelmæssig kontrol med mammografi eller ultralyd i minimum fem år.

Vær opmærksom på forandringer i brystet Generelt bør man være opmærksom på sin krop og vide, hvordan ens bryster føles. Alle bryster er forskellige. Hvad der er normalt for en kvinde, behøver ikke at være det for en anden. Brystet vil også se forskelligt ud og føles forskelligt afhængig af tidspunktet på måneden og ens alder. Det er vigtigt at lære sine bryster at kende. Man bør være opmærksom på, om brysterne føles som de plejer og gå til læge, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Kikkertundersøgelse af urinblæren. Kikkerten indføres gennem urinrøret. Lægen kan tage vævsprøver under undersøgelsen.

Lille rund børste, der bruges til at en tage celleprøver med f.eks. fra munden eller livmoderhalsen.

Fra græsk kytos celle og logos lære = cellelære. Studiet af cellers form og opbygning ved hjælp af mikroskop.

En undersøgelse af celler i mikroskop med henblik på at stille en diagnose, f.eks. en celleprøve fra livmoderhalsen taget med en lille børste ved en gynækologisk undersøgelse.

Stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde (cellegifte). Rammer især de celler, der deler sig hurtigt, som kræftceller gør. Behandling med denne type stoffer kaldes kemoterapi.

Fra græsk 'kytos' (celle) og 'toxicon' (gift) = cellegift.