Afdeling, der behandler mave og tarmsygdomme. Kan være enten medicinsk eller kirurgisk.

Undersøgelse af mavesækken ved hjælp af bøjelig kikkert med lys. Ved undersøgelsen kan tages vævsprøver.

Et arveanlæg. En bestemt del af et kromosom, som koder for arvelig egenskab. Et kromosom består af dna.

Menneskets arvemateriale består af omkring 21.000 gener. Heri ligger al information om vores krop. Informationen i generne bestemmer, hvordan kroppens celler er opbygget. 

Den genetiske kode findes som en lang række gentagelser af fire bestemte kemiske forbindelser (adenin, guanin, thymin og cytosin). Forskelle i generne afgør menneskers forskellighed. 

En mutation er en forandring i et gen, som kan fremkalde sygdom.

Germinalceller findes primært i æggestokkene eller testiklerne og udvikler sig til kvindens æg og mandens sæd.

Germinalcelletumorer (kimcelletumorer) kan være god- eller ondartede (kræft) og findes hos voksne oftest i æggestokkene eller testiklerne, men kan meget sjældent ses mellem lungerne (i mediastinum), i hjernen eller bagest i bughulen (retroperitoneal cancer).  

Hos børn er den hyppigste lokalisation af germinalcelletumorer området omkring halebenet (sacrococcygealt teratom), som oftest til stede ved fødslen. Germinalcelletumorer på halsen kan også ses ved fødslen.

Germinalcelletumorer opdages ofte ved scanning og undersøges nærmere ved blodprøver med måling af tumormarkører (alfa- foetoprotein og human chorion gonadotropin).

Behandlingen er operation og kemoterapi, der som regel er effektivt.  

En germline mutation er en genændring i kroppens kønsceller (mandens sæd og kvindens æg). Derfor bliver germline mutationer givet videre til ens børn, og er altså arvelige.

Et gliom er en hjernetumor, der udgår fra hjernens støttevæv, som hedder glia. Gliomer sidder inde i selve hjernen, og udgør over halvdelen af alle hjernetumorer, og mindst halvdelen er ondartede.

Området omkring stemmebåndene i struben. Fra græsk.

Strubekræft, der er lokaliseret på stemmebåndene.

Hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Regulerer sammen med insulin mængden af sukker (glukose) i blodet, idet glukagon øger mængden af sukker i blodet.

Kaldes også glukagonom. Er en sjælden form for tumor i bugspytkirtlen af typen neuroendokrine tumorer, der som regel sidder i den del af bugspytkirtlen, der kaldes halen. De fleste glukagonomer er ondartede (kræft).

I bugspytkirtlen findes hormondannende celler i små grupper (Langerhanske celleøer), der producerer flere slags hormoner, f.eks. insulin til kontrol af blodsukkeret. Glukagonomer udvikler sig i disse hormondannende celler i bugspytkirtlen, og medfører overproduktion af hormonet glukagon, der øger mængden af sukker i blodet.

Symptomerne ved overproduktion af glukagon er:

• Hududslæt i ansigtet, på maven eller benene
• Højt blodsukker
• Blodpropper
• Diarré
• Vægttab uden kendt årsag
• Smertende tunge eller sår i mundvigen
  

En godartet (benign) knude er ikke kræft. Den består af celler, der deler sig mere end de omgivende celler. Den skader normalt ikke kroppen, men da den kan genere ved at trykke på det omgivende væv, kan det være nødvendigt at fjerne den.

Arvelig sygdom med øget risiko for hudkræft. Man kan stille diagnosen ved en DNA-undersøgelse. Sygdommen har mange navne og kaldes også:
Gorlin-Goltz syndrom, basal cell nevus syndrome, nevoid basal cell carcinoma syndrome, epitheliomatose multiple generalise, fifth phakomatosis, hereditary cutaneomandibular polyoncosis, multiple basalioma syndrome.

Hvide blodlegemer (leukocytter) består af to slags celler: granulocytter og lymfocytter. Granulocytterne udgør den første forsvarslinje i immunforsvaret. De kan dræbe en lang række forskellige mikroorganismer, men de er ikke særlig effektive i længden. Dannes i knoglemarven. Hvis antallet af hvide blodlegemer i blodet er lavt, har man øget risiko for infektioner.

Tilstand, hvor hud og slimhinder bliver gule på grund af ophobning af galdefarvestof bilirubin i kroppen. Kan f.eks. skyldes at galdegangenes afløb hindres.

En lægeundersøgelse af kvindens underliv omfattende skede, livmoder og æggestokke, mens man ligger på en briks med benstøtter.

Ved den gynækologiske undersøgelse vil lægen ser på de ydre kønsorganer, skeden og livmoderhalsen, og for at få bedre overblik bruger lægen forskellige instrumenter ved undersøgelsen.

Efter at have set på livmoderhalsen tager lægen eventuelt en celleprøve fra livmoderhalsen. Celleprøven kan vise, om der er mistanke om celleforandringer eller kræft.

Derefter undersøger lægen livmoderen, æggelederne og æggestokkene ved at placere to fingre i skeden, mens den anden hånd ligger fladt på den nederste del af maven.

Der er som regel også en sygeplejerske eller lægesekretær til stede ved undersøgelsen.

Udvikling af bryst hos mænd.