Et modermærke (nævus) omgivet af en hvidlig krans. Godartet. Ses oftest hos yngre mennesker.

Hel-genom-sekventering kortlægger den præcise sammensætning af alle ens gener (genomet). Undersøgelsen kan vise eventuelle variationer i arvemassen i forhold til den gennemsnitlige menneskelige genetiske sammensætning. 

De fleste af disse variationer er med til at gøre mennesker forskellige, men nogle variationer kan være af betydning for eventuel sygdom og for mulighederne for behandling. 

Hel-genom-ekventering er en laboratorieanalyse af en blod- eller vævsprøve. Denne type genetiske analyser kan f.eks. anvendes i forbindelse med kræft, psykiatri-, hjerte-, autoimmune- og sjældne sygdomme.

Operation, hvor en del af struben fjernes.

Kirurgisk fjernelse af en del af tungen, f.eks. ved kræft i mundhulen.

Hemikock er en form for kunstig blære. Ved kræft i blæren, kan behandlingen være at få fjernet blæren ved operation (cystectomi). I mange tilfælde kan man hos mænd og i enkelte tilfælde hos kvinder lave en slags blære af et stykke tyndtarm (ileum), som forbindes med urinlederne og urinrøret. Efter operationen kan man lade vandet via urinrøret som før. Man får ikke vandladningstrang med den nye tarmblære, og skal derfor selv huske at lade vandet regelmæssigt. Da tarmblæren ikke kan trække sig sammen som en normal blære, vil det være nødvendigt at sætte tryk på ved at spænde bugmusklerne for at tømme blæren.

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. HER2 står for human epidermal growth factor receptor 2. Normalt binder vækstfaktorer i blodet sig til receptorerne og stimulerer cellerne til at dele sig.

Hvis der findes et unormalt stort antal HER2-receptorer på cellernes overflade, vil et tilsvarende større antal vækstfaktorer binde sig til dem. Det medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret. En sådan celle kaldes HER2-positiv.

Mellem 20 og 30 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft. Kvinder med HER2-positiv brystkræft har en øget risiko for tilbagefald af sygdommen.

Hos de brystopererede kvinder, der har aggressiv brystkræft, har kræftcellerne et meget stort antal HER2-receptorer på overfladen. Der kan være hundrede gange flere HER2-receptorer end på normale celler. Hvis der findes store mængder HER2, betegnes kræftcellerne som HER2-positive (3+).

Man bliver testet for, om man er HER2-positiv ved at undersøge en vævsprøve fra den fjernede kræftknude.

Trastuzumab er et antistof, som virker mod HER2-positive kræftceller. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.

• Trastuzumab (Herceptin®)

Hereditær non polypose kolorektal cancer er en arvelig tilstand, hvor flere medlemmer i en familie er disponeret til kræft i tyktarmen og desuden til kræft i livmoderen, urinvejene, tyndtarmen, æggestokkene og mavesækken.

Det er med molekylær teknik muligt at undersøge om familiemedlemmers gener bærer anlægget for HNPCC. I så fald kan man blive tilbudt løbende kontrol hvert andet år for tidligt at diagnosticere eventuelle tegn på sygdom. På Hvidovre Hospital er der oprettet et HNPCC-register, som i samarbejde med de klinisk genetiske afdelinger koordinerer screening og rådgivning. Læs mere om HNPCC-registeret her:

• www.hnpcc.dk

En af flere typer lymfekræft.

Stof, der dannes i kroppen og som føres rundt med blodet for at regulere forskellige processer og funktioner i kroppen som f.eks. vækst, stofskifte og kønsmodning.

Refraktær i forbindelse med lægebehandling betyder upåvirkelig.

Nogle hormonfølsomme kræftformer behandles med antihormoner (stoffer rettet mod hormoner).

Hvis en kræftsygdom er hormonrefraktær, vil det sige, at den er ufølsom overfor denne type behandling.

En samlet betegnelse for kræft i mundhulen, spytkirtlerne, svælg, strube, næse, bihule, spytkirtler, skjoldbruskkirtelen og halsens lymfeknuder (kun metastaser fra hoved-hals kræft).

En virus, som overføres seksuelt. Hyppig hos yngre seksuelt aktive. Den kan give kønsvorter (kondylomer) samt lettere celleforandringer på livmoderhalsen, men er oftest uden symptomer, og i de fleste tilfælde forsvinder HPV-infektionen af sig selv. Nogle HPV-typer kan imidlertid medføre kronisk infektion, der kan medføre livmoderhalskræft og i sjældnere tilfælde kræft i vulva, skeden, anus og penis samt visse former for kræft i mund og svælg. Der er ingen effektiv behandling mod HPV-infektionen. Der er mange forskellige typer af HPV. HPV-typerne 6 og 11 forårsager de fleste kønsvorter, mens infektion med HPV type 16 og 18 kan føre til udvikling af sværere celleforandringer og kræft. I 2006 blev den første vaccine mod HPV godkendt i EU til forebyggelse af livmoderhalskræft.

Forsvarer kroppen mod infektioner. Dannes i knoglemarven. Hvide blodlegemer består af to slags celler: granulocytter og lymfocytter. Granulocytterne udgør den første forsvarslinje i immunforsvaret. De kan dræbe en lang række forskellige mikroorganismer, men de er ikke særlig effektive i længden.
Den anden forsvarslinje udgøres af lymfocytterne. Deres opgave er at producere antistoffer mod fremmede partikler og angribe fremmede celler. Det er lymfocytterne, der sørger for, at vi kan blive immune over for nogle sygdomme, som det f.eks. sker efter en vaccination for kighoste.
Hvis antallet af hvide blodlegemer i blodet er lavt, har man øget risiko for infektioner.

For meget calcium i blodet kaldes hypercalcæmi. Symptomerne kan være træthed, hyppig vandladning, nyresten, mavesår, muskelsvækkelse, evt. knoglesmerter, forstoppelse, tørst, forvirring og koncentrationsbesvær. Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve. Hypercalcæmi kan opstå på grund af knoglemetastaser eller kræft i knoglemarven (myelomatose). Det skyldes, at kræftcellerne producer stoffer, der nedbryder knoglerne. Man kan også få hypercalcæmi, hvis kroppens biskjoldbruskkirtler danner for meget hormon samt af en række sjældnere årsager.

Medicinsk behandlingsmulighed af modermærkekræft I de tilfælde, hvor kræftsygdommen er lokaliseret til en arm eller et ben, kan blodcirkulationen i pågældende arm eller ben kortvarigt isoleres fra resten af kroppen. Blodet kan så tilføres større mængder medicin og samtidig opvarmes til 40-42 grader celcius. På den måde forstærkes medicinens virkning på kræftsvulsterne, uden resten af kroppen opnår samme høje dosis.

Den nederste del af svælget. Fra græsk.

Operation, hvor man fjerner livmoderen.

Blod i opkastning eller opkastning af blod. Det kan være af frisk rødt blod eller af opkast af fordøjet kaffegrumslignende blod.

Blodansamling.

Blod i urinen.

Stof i de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Hæmoglobin består af protein og jern, og er det stof, der farver blodlegemerne røde. Normalværdien afhænger af alder og køn, og er hos kvinder 7-10 og hos mænd 8-11 millimol per liter.

Blodigt opspyt.

Blod i sæden.

Kræftcellers udseende afviger mere eller mindre fra normale cellers udseende.

Differentiering er en betegnelse for, om kræftcellerne har større eller mindre lighed med de normale celler, som kræften er opstået fra.

Højt differentierede kræftceller ligner stadig de normale celler. Lavt differentierede kræftceller ligner ikke de normale celler ret meget.

Jo lavere differentierede kræftceller er, jo mere aggressivt vokser de.

Sjælden form for leukæmi (kræft i blodet) hos ældre med en overproduktion af abnorme hvide blodlegemer (B-lymfocytter). Årsagen er ukendt. De syge blodlegemer kaldes hårceller efter deres udseende set i mikroskop, hvor de har karakteristiske pigge på cellens overflade. Alle blodlegemer bliver dannet i knoglemarven, og hårcellerne ophobes fortrinsvis her og i milten, som derfor bliver forstørret. Hårcelleleukæmi udvikler sig sædvanligvis langsomt. Symptomerne kan være træthed, vægttab eller tilbagevendende infektioner, da hårcellerne fortrænger de normale hvide blodlegemer, der har til opgave at forsvare kroppen mod bakterier og virus. Man kan også blive bleg på grund af mangel på de røde blodlegemer. Diagnosen stilles ved at undersøge en blodprøve og måske også en prøve af knoglemarven. Ofte kan lægen føle, at milten er forstørret.