IARC er WHO's kræftforskningscenter (International Agency for Research on Cancer), som koordinerer og iværksætter internationalt samarbejde omkring afdækning af årsager til kræft.

IARC har vurderet over 1000 forskellige påvirkninger i relation til kræft, for eksempel tobak, alkohol og asbest. For hver påvirkning udpeger IARC en international gruppe af forskere, der er eksperter i det pågældende emne. Arbejdet tager næsten et år og afsluttes med et otte dages møde, hvor eksperter med forskellige specialer skal forsøge at nå til enighed om en konklusion, der alene er videnskabelig funderet.

IARC inddeler påvirkninger i fire kategorier baseret på kvaliteten af den samlede videnskabelige dokumentation fra undersøgelser a mennesker, dyr og celler:

• Gruppe 1: Kræftfremkaldende for mennesker
• Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Det betyder, at der er væsentlig dokumentation for en sammenhæng mellem påvirkning og risiko for kræft, men der er stadig en rest af videnskabelig tvivl.
• Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende for mennesker
• Gruppe 3: Mistanke om kan være kræftfremkaldende, men utilstrækkelig dokumentation til at afgøre kræftfremkalde virkning

Gulsot. Tilstand, hvor hud og slimhinder bliver gule på grund af ophobning af galdefarvestof bilirubin i kroppen. Kan f.eks. skyldes, at galdegangenes afløb hindres.

Betegnelse for operativ sammenføjning af nederste ende af tyndtarmen og endetarmsåbningen, så disse to organer forbindes.

Betegnelse for operativ sammenføjning af nederste ende af tyndtarmen og endetarmen, så disse to organer forbindes.

Ved operation kan tyndtarmen føres frem gennem bugvæggen og sys fast på huden. Afføringen kommer da ikke gennem tyktarmen, men udtømme i stomipose på maven. En ileostomi kan laves som midlertidig aflastning eller være permanent, hvis det har været nødvendigt fjerne tyktarmen og endetarmen ved f.eks. tarmsygdomme som colitis ulcerosa og morbus Chrohn eller Familiær polypose.

Stop af tarmpassagen. Kaldes for tarmslyng. Kan skyldes tilstopning inde i tarmen, afklemning udefra eller lammelse af tarmens bevægelser (paralytisk ileus).

Samlet betegnelse for kroppens eget system til bekæmpelse af infektioner og fremmede eller unormale celler.

Ved immunterapi styrkes og aktiveres kroppens eget naturlige forsvar med særlige lægemidler, der bryder kræftcellernes hæmninger af immunforsvaret. 

Forstadier til kræft, hvor forandringerne endnu ikke er brudt gennem grænserne mellem de forskellige væv. In situ er latin og betyder 'på samme sted'.

• Læs mere om udvikling af kræft
  

Fra latin 'in' + 'dolere' at smerte. Betyder enten smertefri eller psykisk ligegyldig.

Manglende evne til at opnå graviditet ved almindeligt samleje over en periode på minimum 12 måneder. Kaldes også ufrivillig barnløshed.

Cancer, som vokser ind i omgivelserne. De ondartede celler infiltrerer eller invaderer det omgivende væv, som derefter bliver ødelagt. Hvis blod- eller lymfekar invaderes, kan kræften sprede sig til andre steder i kroppen (metastasere). Infiltrativ cancer kaldes også invasiv cancer og er det samme som kræft. Vækstmåden er karakteristisk for ondartede knuder i modsætning til godartede, som næsten altid blot skubber det omgivende væv til side.

Et stof, der hæmmer en kemisk reaktion.

Hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Regulerer sammen med glukagon mængden af sukker (glukose) i blodet, idet insulin sænker mængden af sukker i blodet. Anvendes som medicin mod sukkersyge.

Det kaldes interaktion, når et lægemiddels virkning og effekt ændres, fordi man samtidig får et andet lægemiddel. Virkningen kan både nedsættes og forstærkes. Også naturlægemidler og kosttilskud kan påvirke virkningen af lægemidler.

Ordet bruges i forbindelse med strålebehandling. Det angiver, at strålekilden ved behandlingen bliver anbragt i et naturligt hulrum i kroppen f.eks. livmoderen.

Latinsk betegnelse for indsprøjtning af medicin direkte i den væske, der omgiver rygmarven i hulrummet i rygsøjlen.

Latinsk betegnelse, der bruges om indsprøjtninger direkte i en vene (blodåre). Forkortes i.v.

Cancer, som vokser ind i omgivelserne. De ondartede celler infiltrerer eller invaderer det omgivende væv, som derefter bliver ødelagt. Hvis blod- eller lymfekar invaderes, kan kræften sprede sig til andre steder i kroppen (metastasere).

Invasiv cancer kaldes også infiltrativ cancer og er det samme som kræft. Vækstmåden er karakteristisk for ondartede knuder i modsætning til godartede, som næsten altid blot skubber det omgivende væv til side.

Energirige stråler der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler, som de rammer, så der dannes ioner. Når dette sker i molekyler i celler, kan det ændre cellens egenskaber. Strålerne påvirker cellernes arvemateriale, så de enten dør eller deler sig langsommere.

Ioniserende stråling kan bruges til behandling af kræft i form af strålebehandling. Strålingen kan dannes af et røntgenapparat eller af radioaktive stoffer.

Stråledosis måles i Gray (Gy) og er udtryk for den energi, der afsættes i vævet. 1Gy = 1 joule/kg.

Behandling med høj elektrisk spænding i ultrakorte impulser direkte i kræfttumor via en elektrode. Denne elektriske behandling medfører, at kræftcellerne bliver utætte og dør. Irreversibel elektroporation kan kombineres med operation eller kemoterapi, som på denne måde lettere trænger ind i kræftcellerne.