Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Latinsk betegnelse for ondartet. Udtrykket bruges om kræftvæv.
Ordet er brugt på 8 sider, se dem her:
Latinsk betegnelse for lymfeknudekræft. Bliver i folkemunde også kaldt lymfekræft.
Latinsk betegnelse for modermærkekræft.
Ordet er brugt på 4 sider, se dem her:
Overfladen af de fleste indre organer er dækket af en hinde af såkaldte mesoteliale celler, f.eks. lungehinden, bughinden, hjertesækken og pungen. Kræft i disse celler kaldes malignt mesoteliom, hvilket er en aggressiv kræftsygdom, som er vanskelig at behandle.
Ses langt hyppigst i lungehinden, hvor indåndede asbestfibre kan medføre lungehindekræft.
Er sjældent i bughinden, hvor symptomerne kan være oppustethed, mavesmerter, opkastninger, diarré, træthed, vægttab, feber og væskeophobning. Diagnosen stilles som regel ved undersøgelse af vævsprøver fra bughinden. Udsættelse for asbest menes ofte at være medvirkende årsag. Behandlingen består af cytoreduktiv kirurgi og kemoterapi. Skylning af bughulen efter kirurgi med kemoterapi (HIPEC) starter som forsøgsbehandling i 2024.
Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:
Røntgenundersøgelse af brystet, som kan afsløre kræft, der ikke kan føles.
Ordet er brugt på 5 sider, se dem her:
Operation, hvor man fjerner et bryst.
Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:
Rygmarven kaldes på latin medulla. Medullært tværsnitssyndrom er en beskadigelse af rygmarven med afbrydelse af rygmarvens funktion fra skadens niveau og nedefter i form af lammelser og tab af følesans. Tabet af bevægelighed og følesans kan være helt eller delvist afhængigt af om rygraden er helt eller delvist afbrudt. Medullært tværsnitssyndrom kan opstå akut ved ulykker. Andre årsager kan være diskusprolaps, betændelse eller kræft. Kan forekomme ved alle former for fremskreden kræftsygdom, hvor symptomerne kan komme gradvist med tiltagende rygsmerter eventuelt med udstråling til arme eller ben og styringsbesvær. Det er vigtigt, at behandling startes hurtigst muligt for at begrænse skaden. Diagnosen stilles ved akut MR-scanning eller eventuelt CT-scanning. Behandlingen er akut operation og/eller strålebehandling alt efter omstændighederne.
Hudens brune farvestof, der dannes af overhudens pigmentceller. Det er melanin, som giver huden farve og beskytter os mod sollys. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.
Overhudens pigmentceller, som producerer hudens brune farvestof, melanin. Det er melanin, som giver huden farve og beskytter os mod sollys. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.
Meningeal karcinomatose betyder spredning af kræft til hjernehinderne. Meninx betyder hjernehinde på græsk, og ved carcinosis findes mange små områder med kræft spredt på en indre hinde i kroppen, f.eks. hjernehinderne, lungehinden, bughinden eller hjertesækken. Lymfatisk leukæmi og maligne lymfomer er de kræftsygdomme, der hyppigst spreder sig på denne måde til hjernehinderne. Mange neurologiske lidelser giver de samme symptomer. Diagnosen stilles ved at undersøge patienten samt en prøve af rygmarvsvæsken, eventuelt suppleret med en MR-scanning. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen.
Langsomtvoksende type hjernetumor, der udgår fra hjernens hinder. Meningeomer sidder uden på hjernen og trykker på hjernen, fordi kraniet ikke kan give sig. Ses langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og optræder oftest i 50-70 års alderen.
Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:
Det kaldes metaplasi, når cellerne, ved mikroskopisk undersøgelse af hud eller bindevæv, har ændret sig til en anden celletype. Kan blandt andet ses ved kronisk betændelse eller kræft.
Betegnelse for spredning af kræft. Metastaser kan opstå, når kræftceller fra en kræftknude bliver ført rundt til andre steder i kroppen med blodet eller lymfen. Kræftcellerne kan derved sprede sig ved at danne nye kræftknuder (metastaser) andre steder i kroppen. En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Ordet er brugt på 24 sider, se dem her:
Kemoterapi ved knoglemetastaser
Strålebehandling af knoglemetastaser
Symptomer og behandling af fjernmetastaser ved brystkræft
Undersøgelser for lungemetastaser
Tilbagefald ved lungemetastaser
Undersøgelser for knoglemetastaser
Antihormonbehandling af knoglemetastaser
Behandling af knoglemetastaser
Undersøgelser ved hjernemetastaser
Latinsk betegnelse for vandring. Anvendes om sygdom, der breder eller flytter sig.
Undersøgelse af en vævs- eller celleprøve i mikroskop. Herved kan man ofte afgøre, hvor vævet stammer fra, og om det er god -eller ondartet.
Diagnosen kræft stilles ved hjælp af undersøgelse af celler og væv i mikroskop. Lægen tager en vævsprøve af det man mistænker for at være kræft, farver det, lægger det på en lille glasplade og kigger på det i et mikroskop. Det kaldes også for den patologisk-anatomiske diagnose.
Der findes forskellige måder at tage vævsprøver på, bl.a. operation, blodprøve, celleskrab og finnålspunktur.
Organ, som ligger i venstre side af bughulen under mellemgulvet. Den producerer en mindre mængde lymfocytter (hvide blodlegemer), fungerer som depot for røde blodlegemer og som filter for blodet.
Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:
Celledelingsform, hvor kromosomerne fordeles til datterceller med samme kromosombesætning, som modercellen.
Pletter på huden, som indeholder varierende mængder af hudens brune farvestof (melanin), der dannes af overhudens pigmentceller. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft. Modermærke kaldes på latin nævus.
Ordet er brugt på 9 sider, se dem her:
Forsøgsbehandling for modermærkekræft
Forkortelse for scanning ved hjælp af magnetisk resonans. Det er en undersøgelse, hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det undersøgte område af kroppen og registrere ekkoet, kan computere omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele.
Ordet er brugt på 25 sider, se dem her:
CT-kolografi - scanning af tyktarmen
Scanninger ved mistanke om NET
Indvendig ultralydsscanning (EUS)
Undersøgelser for lungemetastaser
Undersøgelser for knoglemetastaser
Undersøgelser for levermetastaser
Undersøgelser ved Non-Hodgkin lymfom
Undersøgelser ved bløddelssarkomer
CT-urografi - scanning af nyrer og urinveje
Undersøgelse og diagnose ved læbekræft
Undersøgelse og diagnose ved kræft i skeden
Undersøgelser for knoglesarkomer
Undersøgelser ved Hodgkin lymfom
Behandlingen af nogle typer kræft sker i et tæt samarbejde mellem forskellige typer specialister. Det kan være kirurg, billeddiagnostiker, patolog og kræftlæge (onkolog) i det, der hedder et multidisciplinært team. Det multidisciplinære team samarbejder både før, under og efter behandlingerne.
Specialisterne samles ved multidisciplinære teamkonferencer (MDT-konferencer), hvor de drøfter den enkelte patients behandlingsmuligheder og fastlægger derefter en behandlingsplan for kræftforløbet.
Mutagene stoffer kan medføre mutationer (ændringer i cellernes arvemateriale). Nogle mutationer er ligegyldige, men andre kan medføre, at raske celler udvikler sig til kræftceller.
I alle celler findes arvemateriale, som styrer cellens aktivitet. En mutation er en forandring i et gen, som kan fremkalde sygdom.
Ordet er brugt på 4 sider, se dem her:
Kikkertundersøgelse ved Familiær Adenomatøs Polypose
Analyse af blodprøve – dna test
Behandling med lægemidler som slår kræftceller ihjel ved at angribe et bestemt mål i kræftcellerne. Målrettet behandling kan f.eks. blokere stoffer, der får kræftceller til at vokse eller kan hjælpe immunsystemet til at dræbe kræftcellerne.
Kaldes også targeteret behandling.
En test skal kunne afgøre om målet er til stede hos den enkelte patient (f.eks. HER2, østrogen receptor). Effekten af målrettet behandling er betydelig større hos patienter, hvor målet er til stede end hos patienter, der ikke har målet i deres kræftvæv.
Ordet er brugt på 13 sider, se dem her:
Målrettet (targeteret) behandling
Målrettet behandling med immunterapi (proteinkinasehæmmere)
Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Behandling ved spredning af nyrekræft
Målrettede behandlinger med everolimus og sunitib ved NET
Behandling af ikke-småcellet lungekræft