Operation, hvor den ene nyre fjernes.

Hvis urinen fra nyren ikke kan passere ned til blæren, får man ofte ondt, muligvis feber og kan risikere, at nyren går til grunde. Det er derfor nødvendigt at genskabe afløbet fra nyren. Det kan gøres ved en såkaldt nefrostomi.

Hvordan udføres nefrostomi?
I lokalbedøvelse føres et lille tyndt rør (nefrostomikateter) igennem huden og ind i nyrebækkenet, hvorigennem urinen kan ledes ud i en pose. Nefrostomikateteret holdes på plads inde i nyren ved hjælp af en lille ballon eller ’krølle’ på kateteret.

Opsamling af urinen
Med en nefrostomi opsamles urinen i en pose, der er klistret udenpå låret. Posen har en ventil i bunden, og når den er fuld, kan man tømme urinen gennem ventilen ud i toilettet. Man skal tage posen af og skifte den et par gange om ugen.

Man kan leve et næsten normalt liv med et nefrostomikateter
Med et nefrostomikateter bør man være forsigtig med at tage karbad samt undgå at gå i svømmehal, men med en vandtæt forbinding kan man tage brusebad.

For at undgå betændelse er det vigtigt, at holde kateteret og huden omkring nefrostomikateteret rent. Hvis man er hjemme med en nefrostomi, kan man få hjælp til pasning af kateteret af en hjemmesygeplejerske.

Det er fornuftigt at drikke mindst 2 liter væske i døgnet for at skylle urinvejene og kateteret godt igennem, da nefrostomi øger risikoen for at få en urinvejsinfektion.

Kontakt hjemmesygeplejersken eller skadestuen:

• Ved feber
• Ved smerter ved nyren
• Hvis der ikke kommer urin i posen
• Hvis urinen løber ved siden af kateteret
• Hvis der er tydelig blod i urinen

Udlevering af poser i hjemmet
Ved et varigt behov har man ret til at få hjælpemidler gratis fra kommunen. Ved udskrivelse vil hospitalets socialrådgiver sørge for at ansøge kommunen om gratis levering af urinposer.

Et sjældent karakteristisk udslæt, som skyldes en glukagonproducerende tumor (glukagonom) i bugspytkirtlen. Karakteriseret ved store røde, runde, skællende, forandringer eventuelt med blærer på kroppen og benene, især i lysken. Ud over hudforandringerne ses bla. sukkersyge, blodmangel og vægttab. Diagnosen stilles ved at man får påvist forhøjet mængde glukagon i blodet. Behandling er fjernelse af glukagonomet. Kaldes også glukagonomsyndrom.

Det er behandling, man eventuelt får inden en operation. Det kan være kemoterapi, strålebehandling eller antihormonbehandling. Formålet med neoadjuverende behandling er at mindske kræftknudens størrelse, så operation senere hen bliver mulig.

Neuroblastom er en kræftsygdom hos børn. De fleste børn er under 5 år, når sygdommen opdages.

Kræften opstår i cellerne i det sympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet, der styrer hjertet, blodkar, svedkirtler, indvolde og binyremarven. Sygdommen kan opstå overalt i det sympatiske nervesystem, men ses oftest i binyrerne, i bughulen eller i brystet langs rygsøjlen. Årsagen er ukendt.

Symptomer
Symptomerne kan være almensymptomer som vekslende feber, træthed, nedsat appetit og vægttab, men afhænger af, hvor knuden sidder. Hvis knuden trykker på rygmarven, kan barnet få smerter, føleforstyrrelser, nedsat kraft i benene, haltende gang og besvær med at lade vandet samt forstoppelse. Hvis knuden sidder i brystkassen, kan barnet blive forpustet eller få synkebesvær.

Diagnose

For at stille diagnosen og undersøge om sygdommen har spredt sig, kan det være nødvendigt med flere forskellige undersøgelser. CT- eller MR-scanning og isotopscanninger af knoglerne kan vise, hvor knuden sidder, og hvor udbredt sygdommen er. Ved en isotopscanning får man et stof, der er mærket med lidt radioaktivt iod, og da stoffet optages af neuroblastomcellerne, kan kræften derefter ses på en scanning.

Man bekræfter sædvanligvis diagnosen ved at undersøge vævsprøver fra knuden i et mikroskop. Vævsprøverne tages ud ved en ultralydsvejledt punktur eller ved en operation. For at undersøge om sygdommen har spredt sig til knoglemarven, bliver der som regel taget prøver flere steder fra hoftekammen. Undersøgelserne foregår i fuld bedøvelse.

Urinen bliver også undersøgt, da man hos næsten alle børn med neuroblastom kan måle katekolaminer (VMA, HVA, adrenalin, noradrenalin og dopamin) i urinen. Katekolaminer er stoffer som dannes af kræftcellerne i øget mængde i forhold til normalt. Disse stoffer er specielle for sygdommen neuroblastom og bruges til at sikre diagnosen og senere til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig.

En tumor dannet af celler, der frigiver hormoner som respons på signal fra nervesystemet.

Disse tumorer kan danne større mængder hormon end normalt, hvilket kan give mange forskellige symptomer.

Eksempler på neuroendokrine tumorer er:

• medullært thyroidea karcinom
• ø-celletumor
• carcinoid tumor
• fæokromocytom eller
• neuroendokrint karcinom i huden (Merkelcellekarcinom)
  
  
  
  

Et neurom er en tumor opstået i nerveceller.

En type hvide blodlegemer. Spiller en fremtrædende rolle i kroppens bekæmpelse af bakterier og nedbrydning af fremmedlegemer.

Småknudret, består af små knuder.

Der er to hovedgrupper af lymfekræft: Non-Hodgkins lymfom og Hodgkins lymfom.

Der er to hovedgrupper testikelkræft: Non-seminom og seminom. Fra latin.

Tragtformet rør, der leder urinen fra nyren til urinlederen.

Latinsk betegnelse for modermærke. Pletter på huden, som indeholder varierende mængder af hudens brune farvestof (melanin), der dannes af overhudens pigmentceller. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.