Gå til sygdomsliste

Ordbog

Søg i ordbogen
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
R
  • Anvendes i forbindelse med en operation, hvor alt kræftvæv fjernes, og patienten formodes at være fuldstændig helbredt. Ved en ikke-radikal operation kan man ikke fjerne alt kræftvæv.

    Ordet er brugt på 2 sider, se dem her:

    Operation af kræft i bugspytkirtlen

    Operation - når kræften er afgrænset til prostata

  • Kaldes også ioniserende stråling. Energirige stråler der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler, som de rammer, så der dannes ioner. Når dette sker i molekyler i celler, kan det ændre cellens egenskaber. Strålerne påvirker cellernes arvemateriale, så de enten dør eller deler sig langsommere. Ioniserende stråling kan dannes af et røntgenapparat eller af radioaktive stoffer, som kan bruges til behandling af kræft i form af strålebehandling.

    Ordet er brugt på 3 sider, se dem her:

    Ioniserende stråling

    Stråling

    Årsager til skjoldbruskkirtelkræft

  • Ved radiofrekvensbehandling anvendes radiobølger til at destruere kræftvæv ved hjælp af opvarmning til ca. 65 grader. Radiobølgerne sendes ind i kræftknuden gennem nåle-elektroder - enten gennem huden eller i kombination med en operation. Anvendes f.eks. til behandling af levermetastaser.

  • Radionuklidbehandling er strålebehandling med et radioaktivt lægemiddel i blodbanen, der virker ved at bestråle og ødelægger de celler, der optager det.

  • En naturligt forekommende radioaktiv luftart, der dannes når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Findes i jorden, hvor indholdet varierer geografisk. Den væsentligste kilde for mennesker er den luft, der siver ind i husene fra jorden under bygningerne. Radon kan også findes i vand, og byggematerialer kan afgive mindre mængder radon. Indånding af radon medfører bestråling af lungerne og øger dermed risikoen for lungekræft.

    Ordet er brugt på 2 sider, se dem her:

    Radon

    Årsager til lungekræft

  • Ordet optræder ofte i forbindelse med kliniske forsøg. I et randomiseret forsøg trækker en computer lod blandt forsøgsdeltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Det kaldes også randomisering eller lodtrækningsforsøg.

    I lodtrækningsforsøg vil nogle patienter (den eksperimentelle gruppe) blive behandlet med f.eks. en ny type medicin, mens andre patienter (kontrolgruppen) får standardbehandling. Forskerne kan så sammenligne resultatet af de to typer behandling for at se hvilken behandling, der virker bedst eller giver færrest bivirkninger.

    Randomisering skal sikre, at de to patientgrupper er ens (f.eks. med hensyn til alder, køn, sygdomsstadie). Derved opnår man, at forsøgsresultatet kun afspejler eventuelle forskelle mellem standardbehandling og forsøgsbehandling.

    Ordet er brugt på 7 sider, se dem her:

    Lodtrækningsforsøg, placebo og blindede forsøg

    Medicinsk behandling efter operationen

    Sygdomme der kan øge risikoen for brystkræft

    Årsager til brystkræft

    Arbejdsmæssige forhold som årsag til brystkræft

    Arvelighed som årsag til brystkræft

    Livsstilsfaktorer som årsag til brystkræft

  • Et molekyle inde i eller på overfladen af en celle. Receptoren binder sig til et bestemt stof og medfører en bestemt effekt i cellen.

    Ordet er brugt på 3 sider, se dem her:

    Triple-negativ brystkræft

    Anti-androgen medicin mod prostatakræft

    Anti-androgen medicin mod prostatakræft

  • Latinsk betegnelse for tilbagefald af sygdom, som man tidligere har haft.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Tilbagefald ved analkræft

  • Latinsk betegnelse for endetarmen.

    Ordet er brugt på 2 sider, se dem her:

    Hvad er endetarmskræft

    Om endetarmen

  • Ved regional kemoterapi forsøger man at koncentrere effekten af den medicinske kræftbehandling på det område, som man ved, er ramt af kræft.

    Ideen er, at man så kan få en højere dosis kemoterapi direkte til kræftcellerne samtidig med, at de normale celler i resten af kroppen bliver skånet. Ved almindelig kemoterapi får man cytostatika som tabletter eller som drop direkte i kroppens vener. På denne måde får alle dele af kroppen den samme koncentration af medicinen. Kemoterapi kan koncentreres i et bestemt område af kroppen ved enten at skylle et hulorgan med cytostatika, f.eks. bughulen, eller ved at cytostatika gives direkte i de blodkar, der fører ind i de kræftramte organer og samtidig i en periode afklemme blodkarrene, der løber fra det syge område. Regional kemoterapi har været brugt til behandling af kræft udviklet fra bindevæv (sarkomer) og modermærkekræft (malignt melanom) svarende til arme og ben. Man har også kombineret behandlingen med samtidig opvarmning (hyperterm perfusion), hvilket øger virkningen af kemoterapien.

  • Rehabilitering er hjælp til syge og handicappede personer med henblik på at de kan få deres funktionsevner igen bedst muligt. Udover fysisk genoptræning kan rehabilitering indebære hjælp til medicinske, psykologiske, sociale, pædagogiske, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemer.

    Ordet er brugt på 6 sider, se dem her:

    Rehabilitering og senfølger

    Skabelon til rehabilitering

    Redskaber til rehabilitering

    Samarbejde om rehabilitering

    Den rehabiliterende indsats

    Kræftstatistik for kommuner

  • Undersøgelse, hvor lægen føler efter i endetarmen med en finger.

  • En rørformet kikkert med lys til at undersøge indersiden af endetarmen med.

  • Latinsk betegnelse for en bedring af sygdom. Ordet bruges ved kræftsygdomme, når der efter behandling ikke kan spores ondartede celler længere.

  • Latinsk betegnelse for kræft, der er udgået fra nyrevævets celler.

  • En renografi er en undersøgelse af nyrernes funktion. Desuden viser undersøgelsen om der er fri passage i urinvejene.

    Renografi anvendes:

    • ved kontrol af nyrefunktion ved sten i urinvejene
    • før operation af nyren
    • ved mistanke om nyren som årsag til forhøjet blodtryk
    Undersøgelsen gør ikke ondt, og varer samlet ½ -1 time.

    Princippet ved renografi


    For at skabe et billede af nyrerne indsprøjtes et radioaktivt mærket sporstof i en blodåre i armen. Til renografi anvendes kun en lille mængde radioaktivt stof. Den største del af stoffet vil som regel være ude af kroppen, når man efter undersøgelsen har tømt blæren på toilettet. Mens sporstoffet først optages i nyrerne, og derefter udskilles gennem urinvejene, tages billeder med et computerstyret gammakamera. Bagefter beregnes undersøgelsens resultater for hver nyre ved hjælp af databehandling.

  • Operation, hvor kun en del af et organ fjernes.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Årsager til mavesækskræft

  • Resistens betyder modstand eller modstandsevne, f.eks. over for infektioner. Resistent betyder modstandsdygtig, f.eks. kan mikroorganismer være resistente overfor antibiotika, og så virker behandlingen ikke.

    Ordet er brugt på 1 sider, se dem her:

    Behandling af hormonresistent prostatakræft

  • Tilstand hos drenge eller mænd, hvor testiklerne ikke er sunket ned i pungen.

  • Kræft, som er udgået fra tværstribet muskulatur.

  • Ved robotkirurgi opererer kirurgen gennem robotarme, som føres gennem bugvæggen. Kirurgen styrer instrumenterne via robotarmene, som elektronisk overfører kirurgens bevægelser fra en styreenhed (operationskonsol) til instrumenterne i bughulen.

    Operationen kan ses på skærme på operationsstuen. Synsfeltet er i 3D og 10 gange forstørret.
     
    Fordelene ved robotkirurgi er:

    • Færre komplikationer
    • Færre smerter
    • Kortere indlæggelsestid
    • Mindre ar

    Hvis man kan tåle en almindelig operation kan man som regel blive opereret med robot kirurgi.

    Robotkirurgi kan anvendes ved kræft i:

    • blæren  
    • prostata 
    • nyre​​​​n
    • livmoderen
    • livmoderhals​en
    • tyktarmen
    • endetarm​​​​en
  • Det samme som erytrocyttter. Indeholder hæmoglobin, der opsamler ilt ved blodets passage igennem lungerne og transporterer den ud til kroppens celler og fører derefter kultveilte tilbage til lungerne. Jernindholdet i hæmoglobinen er vigtig for, at ilten kan bindes til blodet. Røde blodlegemer dannes løbende i knoglemarven.

    Ordet er brugt på 3 sider, se dem her:

    Om blodet og knoglemarven

    Biologiske fakta om akut leukæmi

    Om blod og knoglemarv

  • Energirige elektromagnetiske stråler med kort bølgelængde, der kan trænge gennem levende væv. Fra et røntgenrør sendes strålerne gennem patienten og opfanges på en fotografisk film, som vil den sværtes afhængigt af hvor meget af strålingen, der er blevet tilbageholdt af kroppen. Knoglevæv absorberer mest stråling og danner derfor en hvid skygge på billedet.

    Ordet er brugt på 3 sider, se dem her:

    Kræftbehandling

    Strålebehandling

    Årsager til hjernetumorer