Operation, hvor man fjerner æggeledere og æggestokke.

Fra det græske ord for 'trompet'. Æggeleder.

Kræft, som udgår fra celler fra kroppens støttevæv, f.eks. knogler, brusk, bindevæv, fedtvæv, blodkar, nerveskeder og muskler. Opdeles traditionelt i knoglesarkomer og bløddelssarkomer.

Et schwannom er en godartet, langsomt voksende tumor, som opstår i de schwannske celler. De schwannske celler danner de isolerende fedtskeder omkring nerverne.

Den hyppigste lokalisation er svarende til den indre øregang i hjernenerven vestibularis. Kaldes et vestibulært schwannom/akustikusneurinom.

Ved den sjældne arvelige sygdom neurofibromatose udvikler nogle af patienterne adskillige schwannomer på nerverne svarende til hoved, rygrad og arme og ben.

Behandlingen kan være operation og strålebehandling.

Ondartede schwannomer, kaldet neurofibrosarkomer, er en sjælden form for kræft af typen bløddelssarkomer. Neurofibrosarkomer kan opstå i hele kroppen, men hyppigst svarende til iskiasnerven i benene, nerverne øverst på armen (plexus brachialis) og nedadtil på ryggen (plexus sacralis).

Neurofibrosarkomer ses hyppigst ved den sjældne arvelige sygdom neurofibromatose.

Folkeundersøgelse, hvor en gruppe raske personer i befolkningen indkaldes til undersøgelse for at påvise sygdom i et tidligt stadium eller forstadium.

Latinsk betegnelse for testikelkræft udgået fra kønscellerne (germinalcellerne). Er den hyppigste form for testikelkræft.

Senfølger er helbredsproblemer, der opstår som følge af sygdom og/eller behandlingen, og kan påvirke patienters liv fysisk, psykisk eller socialt.

Senfølger kan opstå under behandling og blive kroniske. Senfølger kan også vise sig måneder til år efter behandlingen er afsluttet. 

En metode, hvor man kan spore og fjerne den lymfeknude, som først modtager lymfe og dermed eventuel spredning med kræftceller fra en kræftknude. På dansk kaldes denne lymfeknude skildvagtslymfeknuden. Et sporstof sprøjtes ind omkring kræftknuden. Under operationen følger kirurgen sporene til skildvagtslymfeknuden. Hvis der ved mikroskopi ikke er kræftceller i skildvagtslymfeknuden, er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder. I modsat fald kan man fjerne resten af lymfeknuderne for at fjerne eventuel kræftspredning til andre lymfeknuder.

Blodforgiftning, hvor bakterierne fra en infektion har spredt sig til blodet. Tilstanden er alvorlig og skal behandles hurtigt med antibiotika.

En rørformet kikkert med lys til at undersøge indersiden af endetarmen og nederste del af tyktarmen med.

Den lymfeknude, som først modtager lymfe og dermed eventuel spredning med kræftceller fra en kræftknude. Skildvagtslymfeknuden undersøges ved hjælp af metoden sentinel node, hvor man kan spore og fjerne den. På engelsk kaldes denne lymfeknude sentinel node.

Levercirrose. En leversygdom, hvor leveren er omdannet til bindevæv og derfor bliver lille og hård. Leverens funktion bliver som følge heraf nedsat. Årsagen kan være ukendt, være følge til leversygdom eller være følge af langvarigt stort alkoholforbrug.

Betyder en behandling der er særligt tilpasset den enkelte patient. Kan typisk være targeteret behandling.

Skræddersyet medicin og personlig medicin er ikke præcist defineret, men de betyder nogenlunde det samme: At lægen ud fra undersøgelser af den enkelte patients kræfttumor finder frem til en individuel behandling.

Skræddersyet behandling bygger på, at kræftceller hos forskellige mennesker med den samme type kræft, kan reagere forskelligt. Der findes utallige forskellige mutationer, der kan være hovedansvarlig for, at man udvikler kræft. Læger kan derfor begynde at opdele kræft i mange mindre sygdomsenheder ud fra typen af mutation og ikke kun vurderet ud fra kræftcellernes udseende i mikroskopet. I fremtiden vil kræftbehandling formentlig blive tilpasset hver enkelt patient med individuelt skræddersyet behandling afhængig af hvilken specifik mutation, der er skyld i kræften.  

Håbet er, at fremtiden byder på skræddersyet medicin, hvor hver patient bliver testet med en række analyser, og at lægen på den baggrund kan vælge den medicin, der har størst sandsynlighed for at virke. Skræddersyet medicin bruges i dag, men i begrænset omfang.

Både medicin og behandling kan omtales som personlig eller skræddersyet.

Fugtig indre overflade beklædt med epithelceller, der holder overfladen fugtig ved at producere et lag af slim. F.eks. er munden, mavetarmkanalen, luftveje og urinveje beklædt med slimhinde.

En somatisk mutation er en ændring i individets arvematerialet, der finder sted efter undfangelsen.  

Denne type mutationer kan finde sted i alle kroppens celler, undtagen kønscellerne (mandens sæd og kvindens æg). Derfor bliver somatiske mutationer ikke givet videre til ens børn, og er altså ikke arvelige.

Somatiske mutationer kan medføre kræft eller andre sygdomme.

Kræft opstået i hudens pladeceller. Kaldes også planocellulært karcinom eller pladecellekræft.

En måde at tale på ved hjælp af spiserøret. Hvis man har fået fjernet struben, kan man ikke tale som tidligere, men man kan lære at tale igen f.eks. ved at bruge ”spiserørsstemme”.
Det er muligt at opøve en evne til at presse eller suge luft ned i den øverste del af spiserøret. Når luften lukkes ud, kan man sætte små svingninger i gang i den øverste del af spiserøret. Svingningerne frembringer lyd, som kan formes til tale.

Vævsprøve taget ved hjælp af en lille, skarp rørformet kniv. Anvendes anvendes især ved hudsygdomme og ved knoglemarvsundersøgelse.

Stegemutagener dannes i kød og fisk, som tilberedes ved temperaturer over 100°C, først og fremmest når der grilles og pandesteges. Stegemutagener kan i dyreforsøg være kræftfremkaldende, fordi de bindes til arvematerialet DNA. Virkningen hos mennesker er ukendt.

Kaldes ofte for ”stemmebåndene”.

Ved stereotaktisk strålebehandling får man én enkelt eller få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille lokaliseret område.

Stereotaktisk strålekirurgi er en type strålebehandling, der bliver brugt til at behandle tumorer og andre sygdomme i hjernen. Med denne teknik kan man med en knivs præcision få en stor dosis stråler på et lille område, hvor mange små stråler samles. Metoden kaldes også en gammakniv.

For at strålerne rammer helt nøjagtigt, får man fæstet hovedet med en ramme til et behandlingsbord under behandlingen. Ved hjælp af MR-billeder er det på denne måde muligt at anvende rammen som reference til at finde og genfinde hjernens forskellige strukturer. Strålekirurgiens nøjagtighed har den store fordel, at skaden på det omkringliggende raske væv minimeres.

Stofskiftet er den forbrænding af energi, som hele tiden sker i kroppen ved hjælp af omsætningen af næring og ilt. Energien kommer fra maden. Stofskiftet styres af en række hormoner.

Ved afklemning af vena cava superior (en meget stor central vene) kan der opstå hævelse af hals og hoved med hævede vener. Dette symptom kaldes Stokes krave og kan i visse tilfælde ses ved lungekræft. Stokes krave behandles med strålebehandling eventuelt i kombination med kemoterapi.

Græsk betegnelse for ”mund”.

Betændelse af mundslimhinden. Stoma er græsk betegnelse for mund.

Betegnelse for en åbning skabt ved operation mellem et hult organ og kroppens overflade.

Behandling med røntgenstråler. Strålerne ødelægger celler, især kræftceller, da de er mere følsomme over for stråler end normale celler.

Strubekræft under stemmelæberne.

Operation, hvor en del af mavesækken fjernes.

Strubekræft over stemmelæberne.

Kirurgisk betegnelse for syning.

Et andet ord for tumor eller knude. Betyder egentlig blot en hævelse, men benyttes oftest om en hævelse, der består af unormalt voksende celler. En benign tumor er godartet. En malign er ondartet.

Det ene af to nervesystemer, der tilsammen udgør det autonome nervesystem.

Det sympatiske nervesystem styrer binyremarven og regulerer reaktioner på vrede og frygt og gør kroppen ”kampklar”. Det vil sige, at det øger hjerteaktiviteten, får pulsen og blodtrykket til at stige, pumper blodet til musklerne, får blodsukkeret til at stige og udvider luftvejene og pupillerne.

Et syndrom er en gruppe symptomer eller tegn der optræder samlet, og som tyder på tilstedeværelsen af en bestemt sygdom eller på en øget risiko for at udvikle sygdommen. 

Synkron cancer kalder man en nyopstået kræftknude (ikke metastase), der opdages inden for seks måneder efter diagnose af en cancersygdom. Metakron cancer identificeres mere end seks måneder efter, at den første cancer er opdaget.