En vaccine er et præparat, der skal forbedre kroppens immunitet overfor en bestemt sygdom. Vaccine kan være rettet imod infektionsfremkaldende mikroorganismer (virus, bakterie) eller mod kræftceller.

En vaccine indeholder typisk en kemisk forbindelse, der ligner det sygdomsfremkaldende fremmede stof. Når man bliver vaccineret, danner immunsystemet antistoffer, som hjælper kroppen med at bekæmpe det fremmede stof.

Vaccine forebyggende

Ved forebyggende vaccine mod smitsomme sygdomme bliver man vaccineret for at undgå eller mildne en fremtidig infektionssygdom.

Hvis man senere udsættes for den samme bakterie eller virus, man er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem huske og genkende mikroorganismen, og antistofferne kan hurtigt bekæmpe dem, før man når at blive syg. Man bliver på denne måde beskyttet mod sygdommen.

Vaccine i forbindelse med kræft kan være vaccination mod infektioner, der kan medføre kræft (f.eks. HPV-vaccine mod livmoderhalskræft eller vaccine mod leverbetændelse (hepatitis B), som disponerer til kræft i leveren).

Vaccine som behandling af allerede opstået sygdom

Målet med terapeutisk vaccine er at stimulere immunforsvaret mod en sygdom, som man allerede har pådraget sig (infektion eller kræft).

Det sker ved, at kroppens immunforsvar understøttes med en vaccine, som indeholder proteiner fra f.eks. kræftceller. Immunforsvaret bliver således i stand til at genkende og ødelægge de sygdomsfremkaldende celler.

Eksempler er vaccination mod modermærkekræft og prostatakræft.

Behandling med kræftvacciner er eksperimentel og foregår kun i forbindelse med godkendte forsøg.


Forskellige former for immunterapi

Forhøjet tryk i enten vena cava superior eller inferior (store centrale vener, der begge indmunder i hjertets højre forkammer). Det forhøjede tryk kan skyldes åreforkalkning eller afklemning, og kan blandt andet medføre væskeudtrædninger, se Stokes krave.

Latinsk betegnelse for mavesækken. Ordet bruges også i forbindelse med hjertet, hjernen og struben.

Latinsk betegnelse for kræft i mavesækken.

Er en sjælden form for kræft i bugspytkirtlen af typen neuroendokrine tumorer.

I bugspytkirtlen findes hormondannende celler i små grupper (Langerhanske celleøer), der producerer flere slags hormoner, f.eks. insulin til kontrol af blodsukkeret. VIPomer udvikler sig i disse hormondannende celler i bugspytkirtlen, og medfører overproduktion af hormonet vasoaktivt intestinalt polypeptid (VIP), der regulerer transporten af sukker, salt og vand i tarmen.

Symptomerne ved overproduktion af vasoaktivt intestinalt polypeptid er:

• Store mængder vandig diarré
• Væskemangel (dehydrering)
• Mavesmerter
• Lavt kalium i blodet
• Vægttab uden kendt årsag
  

En arvelig sygdom, hvor der udvikler sig cyster og knuder bestående af små kar, svarende til nethinden og lillehjernen, og andre organer. Der er en øget risiko for udvikling af kræft.

En arvelig sygdom, hvor der udvikler sig godartede bindevævsknuder (neurofibromer) langs kroppens nerver og cafe au lait farvede pletter på huden. Neurofibromerne kan både være i huden og inde i kroppen. Neurofibromer kan genere ved at trykke på nerver samt genere kosmetisk. I sjældne tilfælde kan neurofibromer udvikle sig til kræft.

En vævsprøve bliver undersøgt i mikroskop for at stille en diagnose. Man kan se, hvilken type væv, det drejer sig om, og om prøven indeholder kræftceller.